Miljøkonferencen
Energistyrelsen har den 25. august sendt udkast til en ny bekendtgørelse om prioritering af kapacitet og afslag ved kapacitetsbegrænsninger i det kollektive elforsyningsnet i høring. Udkastet ledsages af forslag til ændringer af fem øvrige bekendtgørelser på området og kommer i kølvandet på lovforslaget om akutplan for elnettet. I denne artikel gennemgår vi en række centrale elementer i de fremsatte udkast og fremhæver en række udfordringer og opmærksomhedspunkter.
Energistyrelsens udkast til bekendtgørelse om prioritering af kapacitet i det kollektive elforsyningsnet (herefter blot "bekendtgørelsen") kommer i forlængelse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets lovforslag om akutplan for elnettet, som indeholder den overordnede prioriteringsmodel for nettilslutninger. Regeringen har dermed præsenteret den samlede pakke af lovgivningsmæssige tiltag til at håndtere kapacitetsudfordringerne i elnettet.
Du kan læse mere om prioriteringsmodellen i vores tidligere nyheder om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets lovforslag om akutplan for elnettet: Akutplan for elnettet: Bred politisk forståelse | Kromann Reumert og Regeringen fremsætter lovforslag om akutplan for elnettet | Kromann Reumert.
De nye bekendtgørelser bidrager på en række punkter til en større praktisk anvendelighed af prioriteringsmodellen, men de efterlader fortsat væsentlige skøn til netvirksomhederne og Energinet. Således er der efter vores opfattelse fortsat en række uklarheder om flere centrale elementer og begreber i prioriteringsmodellen, ligesom der fortsat består en vis usikkerhed om den praktiske omsætning af reglerne i sagsbehandlingen.
De fire prioriteringskategorier fra lovforslaget er i det væsentlige videreført i bekendtgørelsen med enkelte præciseringer. Kategorierne er således:
Almindelig forbrugsudvikling hos eksisterende kunder, nye husholdninger, mindre erhverv med effekttræk under 3 MW, opladningsinfrastruktur til tunge elektriske køretøjer samt samfundskritiske funktioner som forsvar, sundhed og beredskab, herunder datacentre knyttet til samfundskritiske funktioner. Energinet og netvirksomhederne skal løbende reservere kapacitet til denne kategori, og anmodninger fra små kunder skal behandles løbende.
Projekter, der ikke er omfattet af kategori 1, 3 eller 4.
Anlæg, der primært leverer fleksibilitet og ydelser til elsystemet og elnettet, herunder batterianlæg samt energilagerkapacitet i samplacerede anlæg, der etableres ud over brugerens almindelige produktions- eller forbrugsbehov.
Som angivet i lovforslaget forventes prioriteringskategori 1 om "beskyttede behov og samfundskritiske funktioner" blandt andet at omfatte mindre erhvervsvirksomheder. Bekendtgørelsen præciserer, at denne underkategori afgrænses ved et effekttræk på maksimalt 3 MW, medmindre der er tale om anmodninger omfattet af kategori 3 eller 4. Undtagelsen betyder, at et mindre batteri- eller datacenterprojekt ikke opnår kategori 1-status alene i kraft af et effekttræk under 3 MW.
Bekendtgørelserne lægger op til, at større anmodninger om nettilslutning inden for prioriteringskategori 2-4 skal behandles i periodiske puljer, som også tidligere tilkendegivet af ministeriet i bemærkningerne til lovforslaget. Det er nu præciseret, at "større anmodninger" omfatter anmodninger med et effekttræk på mindst 3 MW, og at puljebehandlingen skal gennemføres mindst to gange årligt i et samarbejde mellem netvirksomhederne og Energinet.
Energinet forestår puljebehandlingen på grundlag af de anmodninger, der er modtaget af Energinet og netvirksomhederne. Ved kapacitetsbegrænsninger i transmissionsnettet eller i grænsefladen mellem transmissions- og distributionsnettet fastlægger Energinet den transmissionskapacitet, der kan disponeres til anmodningerne. Energinet og de relevante netvirksomheder foretager på dette grundlag i fællesskab prioriteringen af de konkurrerende anmodninger.
Anmodninger omfattet af prioriteringskategori 1 samt anmodninger med et ansøgt effekttræk under 3 MW behandles som udgangspunkt fortsat løbende, og indgår derfor ikke i puljebehandlingerne.
Puljebehandlingerne er blandt andet med til at modvirke effekter af "først-til-mølle"-princippet, idet kapacitetssituationen i højere grad vurderes på faste tidspunkter. Det vil samtidig være med til at sænke den administrative byrde for de kollektive elforsyningsvirksomheder, idet de ikke kontinuerligt skal foretage kapacitetsvurderinger, men i stedet kan foretage dem med et vist interval.
Det er værd at bemærke, at en prioritering i puljen ikke i sig selv giver ret til nettilslutning. Kapaciteten er først endeligt tildelt, når der er indgået en bindende nettilslutningsaftale. Frem til dette tidspunkt kan prioriteringen ændres, hvis nye anmodninger, ændrede projektoplysninger eller ændret netvenlighed giver grundlag herfor.
Energinet skal efter hver puljebehandling offentliggøre de overordnede resultater, herunder hvor meget kapacitet der er tildelt hver kategori, og hvor meget kapacitet der afventer næste puljebehandling. Offentliggørelsen sker imidlertid på kategoriniveau, og puljebehandlingen øger derfor i praksis ikke i sig selv gennemskueligheden for det enkelte projekt (som ikke tildeles kapacitet) markant.
Der udestår i vores øjne et betydeligt arbejde, før puljebehandlingen er praktisk anvendelig. Energinet og netvirksomhederne skal etablere det fælles grundlag for puljebehandlingen, herunder tilrettelæggelsen af puljerne, oplysningskravene til ansøgere og en ensartet anvendelse af kriterierne om modenhed og netvenlighed på tværs af transmissions- og distributionsniveau. Der skal derudover udarbejdes klare og gennemskuelige arbejdsgange, da reguleringen alene i meget sparsomt omfang indeholder processuelle regler.
For at en anmodning om nettilslutning i prioriteringskategori 2-4 kan tages under puljebehandling, skal projektet have den tilstrækkelige modenhed. Modenhed udgør dermed ikke et selvstændigt prioriteringskriterium, men derimod en forudsætning for puljebehandling.
Modenhedskriteriet blev blandt andet introduceret ved ministeriets bemærkninger til lovforslaget, hvorefter projekternes modenhed kan indgå som et sagligt element i tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen. Det kendes også fra den prioriteringsmodel, som Energinet fremlagde i februar 2026, inden den politiske forståelse om en akutplan for elnettet blev indgået.
Bekendtgørelsen angiver, at Energinet og netvirksomhederne ved vurderingen af projekters modenhed kan lægge vægt på, om projekterne forventes at blive klare til at indgå en bindende nettilslutningsaftale inden næste puljebehandling. Det er imidlertid ikke nærmere reguleret, hvordan Energinet og netvirksomhederne skal foretage denne vurdering, der derfor må bero på en konkret vurdering af projektet. Det må som udgangspunkt antages, at mindre og ukomplicerede projekter generelt vil have lettere ved at opfylde kriteriet end større og komplicerede projekter.
Energinets tidligere beskrivelser af modenhedskriteriet indikerede, at der blandt andet ville kunne lægges vægt på dokumentation for rådighed over projektarealer samt realistiske tidsplaner for opnåelse af centrale milepæle som indhentelse af nødvendige tilladelser og sikring af finansiering. Sammenlignet med denne tilgang kan modenhedskravet i bekendtgørelsen reelt anses skærpet i den forstand, at projekterne nu skal være klare til at indgå nettilslutningsaftale inden for en relativt kort tidsramme for at indgå i puljebehandlingen.
En sådan kort tidsramme vil kunne give anledning til udfordringer i projektudviklingen, hvor det hidtil ikke har været usædvanligt, at udviklere afventer igangsættelsen af visse tilladelsesprocesser samt indkøbs- og finansieringsaktiviteter, indtil der foreligger en nærmere indikation af, hvornår projektet kan forventes at opnå nettilslutning. Dette gælder særligt for projekter i de lavere kategorier, som - afhængigt af kapacitetssituationen - vil skulle opfylde modenhedskravet, selvom de ikke har klarhed over, hvilken tidshorisont de kan forvente for så vidt angår nettilslutning.
Den praktiske betydning af kravet bliver således, at modenhed skal dokumenteres tidligere i projektforløbet, og at tilladelses-, indkøbs- og finansieringsspor i visse tilfælde må fremrykkes, for at et projekt kan indgå i en puljebehandling, uanset at projekterne ikke nødvendigvis har sikkerhed for, om eller hvornår nettilslutning kan opnås.
Bekendtgørelsen forsøger at præcisere begrebet netvenlighed med henblik på at øge dets praktiske anvendelighed. Den oplister fire ikke-udtømmende eksempler på forhold, som de kollektive elforsyningsvirksomheder kan lægge vægt på i netvenlighedsvurderingen:
Et forhold kan alene tillægges betydning for prioriteringen, hvis den kollektive elforsyningsvirksomhed har tilstrækkelig dokumentation for, at forholdet vil være til stede og kan lægges til grund for disponeringen af kapaciteten.
Netvenlighed forbliver dermed en konkret netteknisk og skønsmæssig vurdering, som netvirksomhederne og Energinet skal foretage, og som efter bekendtgørelsen skal anvendes på objektiv og ikke-forskelsbehandlende vis. Samtidig er det klargjort, at vurderingen er dynamisk, idet netvenlighed udvikler sig sammen med elnettet og dettes behov, ligesom lokale forhold skal tages i betragtning.
Der er således lagt op til en ikke ubetydelig skønsmargin for de kollektive elforsyningsvirksomheder, og selvom netvenlighedsbegrebet er søgt præciseret, er det fortsat forbundet med væsentlig usikkerhed. Omvendt synes det dog klart, at anlæg tilsluttet med begrænset netadgang skal anses for at være netvenlige.
Kategorierne 3 (energilageranlæg) og 4 (datacentre) udgør de lavest prioriterede tilslutningskategorier, men udelukkes ikke automatisk fra tilslutning, uanset efterspørgsel på kapacitet i højere kategorier. Adgangen for disse anlægstyper går via netvenlighedskriteriet, men for netop disse kategorier kan et projekt alene anses for netvenligt, hvis det kan rummes inden for tilgængelig eller planlagt kapacitet uden at fortrænge højere prioriterede behov.
Er det ikke tilfældet, skal netvirksomheden eller Energinet meddele afslag, medmindre anmodningen kan opretholdes i køen, fordi den inden for en rimelig tidshorisont forventes at kunne imødekommes ved planlagt netudbygning eller ved netprodukter, som endnu ikke tilbydes. Bekendtgørelsen ændrer således afvisningskompetencen fra noget, de kollektive elforsyningsvirksomheder kan, til noget, de skal.
Vurderingen skal omfatte de dele af nettet, der kan have betydning for anmodningen, og skal tage hensyn til både aktuelle og forventede højere prioriterede behov, uden at det er en betingelse, at der foreligger konkrete anmodninger herom. Ved en restriktiv læsning er det vanskeligt at forestille sig, at kategori 3- og 4-anlæg - i den nuværende kapacitetssituation - kan blive tilsluttet med fuld netadgang, da dette meget ofte i et vist omfang vil fortrænge højere prioriterede konkrete eller forventede projekter.
Det er efter vores opfattelse fortsat uklart, hvornår en tilslutning må antages at "fortrænge" højere prioriterede behov. Det er dog foreløbigt vores vurdering, at betingelsen generelt ikke er til hinder for, at projekter i særligt kategori 3 kan blive tilsluttet med begrænset netadgang (BNA). Det forudsætter imidlertid, at netvenlige BNA-løsninger i det hele taget tilbydes på de tiltænkte lokationer.
I dag tilbydes alene en begrænset mængde BNA-produkter, og udviklingen af nye produkter har i praksis vist sig at være tidskrævende - selv før de skal metodegodkendes hos Forsyningstilsynet. I de eksisterende produkter gives der et estimat over antallet af timer, hvor der forventes at ske afbrydelse fra nettet - men der gives ikke nogen garantier eller kompensation ved afbrydelserne. Ved nettilslutning betales der efter de gældende BNA-produkter ikke et standardiseret tilslutningsbidrag (til udbygning af det bagvedliggende net), hvorfor netvirksomhederne ikke har mulighed for at udvide eller opgradere elnettet til brug for BNA-tilslutningerne.
Lovgiver har forsøgt at foregribe dette, således at det i kapacitets- og netvenlighedsvurderinger i et vist omfang kan inddrages, om der forventes nye fremtidige produkter. Udviklingen af nye produkter fordrer dog en række spørgsmål, herunder hvordan tilslutningsbidrag og tarifering kan struktureres på en måde, hvorpå de økonomiske vilkår for de netvenlige og aflastende løsninger forbliver kommercielt attraktive. Da netprodukter, vilkår og tariffer skal metodegodkendes af Forsyningstilsynet, forudsætter tidsplanen samtidig et tæt samarbejde med tilsynet, som også skal fungere som klageinstans for afslag.
Lovforslaget fastslår, at energilagringsanlæg, herunder batterisystemer, som udgangspunkt placeres i kategori 3, medmindre batterisystemet etableres sammen med et andet anlæg (samplacerede anlæg) og ikke går ud over "brugerens almindelige produktions- eller forbrugsbehov". Dette er videreført i bekendtgørelsen, der dog præciserer, at netvirksomhederne i denne vurdering skal lægge vægt på brugerens aktuelle produktions- eller forbrugsbehov og den forventede udvikling heri inden for en rimelig tidshorisont.
Derudover fastslås det i høringsbrevet, at batterianlæg, der samplaceres med et vedvarende energianlæg med henblik på at lagre anlæggets produktion og forskyde leveringen heraf til elnettet (såkaldt load shifting), anses for etableret inden for brugerens almindelige produktionsbehov og dermed for at være omfattet af kategori 2. Der åbnes dog samtidig op for, at dele af kapacitetsbehovet bag samme tilslutningspunkt kan henføres til forskellige prioriteringskategorier og behandles særskilt. Reguleringen er dermed fortsat ikke helt klar og overlader et skøn til netvirksomhederne.
Selv om produktionsanlægget fortsat bliver anset for et kategori 2-anlæg, vil en kategori 3-placering af batterianlægsdelen i praksis kunne medføre, at anlægget i sin helhed må afvente kategori 3-tilslutning, hvilket kan give udfordringer for de netkunder, som ønsker at etablere samplacerede anlæg. Dette gælder for eksempel netkunder, der ønsker at etablere solcelleanlæg, hvor de fleste projekter i dag er kommercielt afhængige af, at der i et vist omfang opføres batterilagringskapacitet, som kan modvirke perioder med lave capture rates.
Bekendtgørelsen giver dog en forholdsvis bred mulighed for at få tilsluttet i hvert fald netvenlige samplacerede batterianlæg, hvor opladning af batterierne primært sker fra det vedvarende energianlæg.
Den foreslåede prioriteringsmodel vil i praksis prioritere samplacerede anlæg højere end stand alone-batterianlæg, der endnu ikke har indgået en bindende nettilslutningsaftale. Det er vores forventning, at stand alone-batterianlæg i medfør af den nye prioriteringsmodel i vidt omfang må acceptere alene at kunne opnå begrænset netadgang i den nærmeste fremtid, herunder baseret på eventuelle nye netprodukter, der måtte blive godkendt.
I bekendtgørelsen angives, at prioriteringsmodellen finder anvendelse på allerede tildelt kapacitet, i det omfang en disposition (i) kræver den kollektive elforsyningsvirksomheds medvirken og (ii) indebærer en fornyet disponering, herunder en ændret kapacitetsudnyttelse eller belastningsprofil.
Formålet med reguleringen er at forhindre omgåelse af prioriteringsmodellen gennem anvendelse af allerede tildelt netkapacitet, for eksempel gennem opkøb af eksisterende industribygninger eller projektarealer med henblik på omlægning til projekttyper i lavere prioriteringskategorier. Bestemmelserne overlader imidlertid et ikke ubetydeligt skøn til de kollektive elforsyningsvirksomheder, hvilket efterlader usikkerhed om omfanget af netkundernes handlefrihed under allerede meddelte - og betalte - nettilslutningsaftaler, herunder hvornår ændringer i forbrugs- og produktionsmønstre kræver en ny anmodning under prioriteringsmodellen.
Netkunder med eksisterende nettilslutningsaftaler bør på den baggrund kortlægge deres tilslutningsforhold og påtænkte dispositioner inden ibrugtagning med henblik på at afklare, om en påtænkt ændring vil skulle behandles som en ny anmodning.
Det skal dog bemærkes, at der allerede i dag gælder regler for genetablering/ibrugtagning af allerede tildelt kapacitet, hvor netkunderne i visse tilfælde må afvente netvirksomhedernes forstærkning af elnettet. Ligeledes risikerer elkunder, der ikke udnytter deres tildelte kapacitet, allerede i dag at miste (noget af) kapacitetsrettigheden efter Energinets og netvirksomhedernes tilslutningsbestemmelser (såkaldte "use it or lose it"-vilkår).
I udkastet til ændring af netvirksomhedsbekendtgørelsen præciseres det i § 30 a, at netvirksomhederne anviser et tilslutningspunkt i distributionsnettet for elproduktionsanlæg, elforbrugsanlæg og energilageranlæg, og at netvirksomhederne herunder - for at sikre pålidelig og sikker drift af det kollektive elforsyningsnet - ved afgørelse kan beslutte, om anlæg skal tilsluttes som ét eller flere anlæg.
Denne formålsangivelse udgør i sig selv en vis afgrænsning af netvirksomhedernes skøn, og samtidig fastslås udtrykkeligt, at netvirksomhederne skal iagttage de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder principperne om saglighed, lighed og proportionalitet, når de træffer disse afgørelser. Afgørelserne kan endvidere påklages til Forsyningstilsynet. En tilsvarende præcisering foretages i systemansvarsbekendtgørelsens § 6 a for Energinet, som i forvejen er omfattet af forvaltningsloven for så vidt angår Energinets afgørelsesvirksomhed.
Af høringsbrevet fremgår, at saglige hensyn navnlig knytter sig til at sikre en hensigtsmæssig og effektiv tilslutning til det kollektive net, mens hensyn til eksempelvis lokalplaner, anlægsejerens selskabsstruktur eller andre forhold uden sammenhæng med den tekniske tilslutning som udgangspunkt ikke vil være saglige (grundet specialitetsprincippet).
Retten til nettilslutning har hidtil været forstået som et så godt som ubetinget udgangspunkt i elforsyningsloven, der gennemfører elmarkedsdirektivets artikel 6, stk. 1, om tredjepartsadgang. Med lovforslaget modificeres elforsyningsloven, således at retten til at anvende det kollektive elforsyningsnet mod betaling kan begrænses ved regler fastsat i medfør af den nye bemyndigelse.
Vi har tidligere beskrevet de retlige rammer for nettilslutning her: De retlige rammer for nettilslutninger | Kromann Reumert.
Ministeriets vurdering er, at modellen holder sig inden for det råderum, som artikel 6 giver medlemsstaterne. Kravet om objektivitet og ikke-forskelsbehandling indebærer efter ministeriets vurdering ikke, at alle anmodninger skal behandles ens, men at forskelle i behandlingen skal være sagligt begrundede, bygge på objektive kriterier og anvendes ensartet over for sammenlignelige tilfælde. Kategoribaserede prioriteringsmodeller er dermed ikke udelukket, når kategorierne er afgrænset ved objektive kriterier.
Ministeriet vurderer endvidere, at modellen ikke er en metode omfattet af metodegodkendelse efter direktivets artikel 59, og at artikel 42 om tilslutning af produktions- og energilageranlæg til transmissionssystemet ikke begrænser adgangen til at prioritere ved aktuelle kapacitetsbegrænsninger.
Det er vores opfattelse, at de nye regler i et vist omfang trykprøver elmarkedsdirektivets nationale implementeringsrum - navnlig i relation til kravene om gennemsigtighed, objektivitet og ikke-forskelsbehandling, idet der i vidt omfang overlades et skøn til de kollektive elforsyningsvirksomheder ved anvendelsen af prioriteringsmodellen.
Det nye regelsæt efterlader i sin nuværende udformning en række uklarheder. Fra en juridisk vinkel er de væsentligste uafklarede punkter blandt andet (i) modenhedskravet, der reelt bliver en adgangsbetingelse for puljebehandling, (ii) netvenlighedsvurderingen, der er dynamisk og ikke udtømmende, og (iii) rækkevidden af prioriteringsmodellen over for dispositioner vedrørende allerede tildelt - og betalt - kapacitet.
Fælles for alle tre er, at de overlader et betydeligt skøn til de kollektive elforsyningsvirksomheder, og at retssikkerheden derfor i praksis skal bæres af begrundelseskrav, dokumentation, offentliggjorte kriterier og klageadgangen til Forsyningstilsynet.
Der udestår i vores øjne et betydeligt arbejde, før modellen er praktisk anvendelig. Dette gælder først og fremmest hos Energinet og netvirksomhederne, som skal etablere det fælles grundlag for puljebehandlingen og de nødvendige arbejdsgange, samt hos Forsyningstilsynet, som skal metodegodkende nye netprodukter, vilkår og tariffer og samtidig fungere som klageinstans. Dette anerkendes også fra lovgivers side, og klima-, energi- og forsyningsministeren har også givet udtryk for, at der må forventes en implementeringsperiode, hvor netvirksomhederne og Energinet skal fastlægge deres praksis med hjælp fra Energistyrelsen.
Forsyningstilsynet udstedte den 1. september 2026 et påbud til Energinet om at undlade anvendelse af den prioriteringsmodel for nettilslutningsanmodninger, som Energinet udmeldte i starten af 2026. Forsyningstilsynet har (modsat Energinet) vurderet, at prioriteringsmodellen og modenhedskravene skulle metodegodkendes. Afgørelsen efterlader også en vis usikkerhed om, i hvilket omfang netvirksomhedernes og Energinets implementering af den nye (lovbestemte) prioriteringsmodel vil give anledning til krav om metodegodkendelse.
Hertil kommer, at samspillet mellem prioriteringsmodellen og den økonomiske regulering på elforsyningsområdet fortsat er uafklaret. Dette er efter vores opfattelse et af de væsentligste udestående spørgsmål, fordi de økonomiske vilkår er afgørende for, om de netvenlige løsninger, modellen bygger på, bliver kommercielt realistiske. Tilsvarende kunne det tænkes, at der indføres ændringer i de eksisterende tarifstrukturer, eksempelvis ved at gøre effektbetalingen til en væsentligt større andel af de løbende tariffer med henblik på at incentivere anlægsejere til at nedsætte eksisterende (overdimensionerede) trækningsrettigheder.
Samlet forventer vi, at ændringerne i praksis vil medføre, at projektudvikling og opnåelse af nettilslutning i Danmark skal planlægges anderledes end hidtil, og at villigheden til at acceptere begrænset netadgang og andre fleksible vilkår bliver et konkurrenceparameter. For kommercielle aftaler betyder det, at forudsætninger om nettilslutning bør adresseres eksplicit, herunder i projektudviklings- og købsaftaler, strømkøbsaftaler (PPA'er) og finansieringsdokumenter.
Bekendtgørelserne forventes ligesom lovforslaget at træde i kraft den 12. oktober 2026. Der er dermed kort tid til, at netvirksomhederne, Energinet og Forsyningstilsynet skal etablere det praktiske og metodemæssige grundlag for modellen.
Vi følger udviklingen tæt og står til rådighed for rådgivning om, hvordan det nye regelsæt påvirker konkrete projekter og kommercielle aftaler. Har du spørgsmål til, hvad udviklingen betyder for dit projekt, eller ønsker du sparring om nettilslutning, prioritering eller netvenlighed, er du velkommen til at kontakte vores team af specialister inden for energiret og regulatorisk rådgivning.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Denne artikel er udgivet efter aftale med Kromann Reumert. Den er oprindeligt udgivet her.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.