BESS-anlæg - Stand-alone-anlæg vs. hybridprojekter

Stand-alone og hybride BESS-anlæg

Stand-alone BESS-anlæg er selvstændige ellagringsenheder, der tilsluttes elnettet direkte og oplades med elektricitet fra elnettet. Stand-alone‑anlæg er kendetegnet ved, at de etableres uden sammenhæng med andet elforbrug eller elproduktion, og således opererer uafhængigt heraf. Dermed kan stand-alone‑anlæg placeres strategisk i områder med høj efterspørgsel efter netstabilitet. Fordelen herved er blandt andet, at anlægsejeren har en høj grad af fleksibilitet i forhold til at optimere mod flere markeder - uafhængigt af lokal elproduktion.

Hybride BESS-anlæg etableres i samspil med elproduktion. I praksis ser vi oftest hybride projekter i relation til solceller, men også med andre vedvarende energianlæg (VE-anlæg) såsom vindmøller mv. Batterierne oplades i sådanne situationer af den lokale elproduktion, men kan også trække elektricitet fra elnettet. Hybridanlæg udnytter dermed synergien mellem elproduktion og ellagring, hvilket giver flere kommercielle og tekniske fordele. Hybridanlæg kan eksempelvis lagre overskydende energi fra solceller i dagtimerne og frigive den, når efterspørgslen og elprisen er højere, men batterierne kan også (som i stand-alone-projekter) byde ind på systemydelsesmarkedet.

Etablering af hybride BESS-anlæg på to måder

1. Bag måleren ved et elproduktionsanlæg, hvor der sker direkte udveksling mellem elproduktionen og batteriet, uden at elektriciteten løber gennem netmålepunktet
2. Foran måleren, hvor både elproduktion og batteri er forbundet til samme nettilslutning med separate målepunkter

Forskelle i indtægtsstrømme

Stand-alone-anlæg optimerer typisk prisarbitrage (køb/lade ved lave priser og salg/aflade ved høje priser) samt leverer systemydelser til nettet (FFR, FCR, aFRR, mFRR mv.).

Hybridanlæg kan optimere prisarbitrage, udjævne elproduktionen ved at oplade batterierne, når elproduktionen er høj, og aflade, når produktionen falder (såkaldt firming), samt give anlægsejeren mulighed for at flytte egenproduktionen væk fra lave spotpriser til timer med højere marginalindtjening. Den primære forskel består således i, at batterierne kobles sammen med elproducerende anlæg i stedet for alene at oplades via elnettet og primært handle med elektricitet den vej igennem.

Bevillings- og tilladelsesforhold

Anlægsejere skal indhente en række tilladelser til opførelse og drift af BESS-anlæg, som omfatter såvel miljømæssige, planmæssige og sikkerhedsmæssige forpligtelser og vilkår.

For visse tilladelseskrav vil der være særlige forhold at have for øje i relation til, om der er tale om et stand-alone-anlæg eller et hybridanlæg. Derudover er der i relation til hybrid-anlæg forskel på, om VE-produktionen allerede er etableret, når batterierne tilkobles (opgradering), eller om både batterier og VE-produktion anlægges samtidig. 

Ejere af hybridanlæg, der er koblet med elproduktion, skal være opmærksomme på de bevillings- og tilladelsesmæssige krav, som følger af elforsyningsloven. Elforsyningsloven fastslår eksempelvis, at elproduktionsvirksomhed med en kapacitet på 25 MW eller derover kun kan ske i henhold til en elproduktionsbevilling, ligesom etablering eller væsentlige ændringer af elproduktionsanlæg over 25 MW kræver forudgående tilladelse.

Stand-alone-anlæg (energilageranlæg) er som hovedregel ikke omfattet af bevillingskravet, idet der ikke er nogen elproduktion i elforsyningslovens forstand. Energistyrelsen har imidlertid udtalt, at BESS‑anlæg (herunder stand-alone-anlæg) med en kapacitet på over 25 MW efter en konkret vurdering kan være underlagt bevillings- og tilladelseskravene efter elforsyningsloven, såfremt anlægget reelt fungerer som et elproducerende anlæg, der påvirker elsystemet på tilsvarende måde. Dette forbehold fra Energistyrelsens side giver desværre anledning til usikkerhed for anlægsejerne i forhold til bevillings- og tilladelseskravenes udstrækning.

GoO-certifikater og PPA'er

Når VE‑anlæg kobles til batterier, der også kan oplades fra elnettet, opstår en særlig compliance‑relateret risiko i forhold til Guarantees of Origin‑certifikater (GoO’er) samt Power Purchase Agreements (PPA’er). 

GoO’er kan således kun udstedes for den dokumenterede VE‑produktion, der leveres til nettet – men ikke for energi, der stammer fra netopladning via et BESS-anlæg. Dette kan give anledning til den problemstilling, at hvis lagret elektricitet fra nettet senere sælges som ”grøn”, kan det i værste fald udgøre greenwashing, ligesom en sammenblanding af strømmen kan indebære et dokumentationsproblem i forhold til at få udstedt GoO'erne.

PPA'er forudsætter ofte, at den leverede elektricitet er dokumenteret som vedvarende energi og eventuelt også er understøttet af GoO'er. Hvis batteriet oplades fra nettet, og denne elektricitet senere leveres under en PPA, kan dette krav være svært at opfylde og potentielt føre til en misligholdelse af PPA'en. Det skyldes, at køberen dels kan miste retten til de lovede GoO'er, men også at der kan være en compliance-relateret risiko heri, da køberen ofte anvender PPA'en til at opfylde ESG-mål og -rapporteringskrav mv. 

Disse forhold bør således være et væsentligt opmærksomhedspunkt for ejere af hybridanlæg med VE‑produktion og for VE‑producenter, som påtænker at tilknytte batterier til deres elproduktion.

Tarifering - forskelle mellem stand-alone og hybrid?

I Danmark eksisterer to "tariflag", idet der dels skal betales en transmissionstarif og en systemtarif til Energinet, dels en distributionstarif til det lokale netselskab. Såfremt et anlæg tilsluttes direkte til transmissionssystemet, betales der ikke distributionstarif. Tarifferne udgør betaling for brug af nettet, herunder omkostninger forbundet med drift og udbygning af elnettet samt nettab mv. Der betales både en løbende tarifering for brug af nettet og et tilslutningsbidrag ved etableringen af nye nettilslutninger. 

Stand-alone-anlæg tariferes grundlæggende både som forbruger (ved opladning) og som producent (ved afladning). I produktionsretningen skal der således betales indfødningstarif, og i forbrugsretningen skal der betales forbrugstarif. Stand-alone-anlæg har dermed høje omkostninger til både den løbende tarifering og til tilslutningsbidrag, idet anlægget skal tilsluttes i både forbrugs‑ og produktionsretningen.

Hybridanlæg, hvor elektricitet leveres bag måleren, undgår som udgangspunkt nettariffer ved opladning af batteriet med egen elproduktion. Derved vil det være muligt at oplade batterierne uden at betale forbrugstarif for opladning eller indfødningstarif for elproduktionen. Dog skal der betales indfødningstarif, når den lagrede el efterfølgende føres ud på nettet.

Hybridanlæg kan også opnå synergieffekter i relation til betaling af tilslutningsbidrag, idet elproduktionsanlægget og batterierne kan tilsluttes på én og samme nettilslutning. Såfremt elproduktionsanlægget allerede er opført, vil BESS‑anlægget også kunne udnytte den eksisterende nettilslutning, uden at der skal betales et nyt tilslutningsbidrag, såfremt der ikke skal ske ændringer i nettilslutningens kapacitet mv.

Samlet set er der således væsentlige tariferingsmæssige fordele ved at placere BESS‑anlæg sammen med eksisterende eller kommende elproduktion.

Ubalanceomkostninger og BESS' rolle

Elproducenter skal betale balanceomkostninger, når deres faktiske produktion afviger fra den planlagte, og Energinet derfor må købe eller sælge elektricitet for at opretholde balancen i elnettet. Energinets nye metode til håndtering af ubalancer, som blev indført i marts 2025, har forhøjet balanceringsomkostningerne betydeligt og rammer især VE-producenter, der typisk har forholdsvist store ubalancer. Ændringen har samtidig øget balanceomkostningernes volatilitet, hvilket gør det (endnu mere) udfordrende for VE-aktører at styre deres omkostninger og dermed påvirker deres finansiering negativt.

Også her kan et BESS-anlæg spille en central rolle. Når batterierne er integreret bag tilslutningspunktet, kan det i realtid helt eller delvist udligne produktionen og dermed ubalancer i relation til elnettet. Resultatet er lavere ubalanceeksponering, mindre prisvolatilitet i afregningen og bedre udnyttelse af nettilslutningen.

Vores rådgivning

Vores energiteam har omfattende erfaring med rådgivning om BESS-anlæg. Vi kombinerer juridisk ekspertise med indgående branchekendskab og praktisk erfaring inden for både kontraktudarbejdelse og regulatoriske forhold. Kontakt vores specialister, hvis din virksomhed har behov for sparring eller rådgivning om BESS-projekter.