Det danske transmissionsnet er under et betydeligt og stigende kapacitetspres. Energinet annoncerede for nylig som reaktion herpå en midlertidig pause for indgåelse af nettilslutningsaftaler. Vi vil i denne artikel nærmere beskrive de retlige rammer for adgangen til nettilslutning i Danmark og elforsyningsvirksomhedernes adgang til at prioritere blandt nettilslutninger efter de gældende regler.
De retlige rammer for tredjepartsadgang til elforsyningsnettet i dansk ret
Adgangen til det kollektive elforsyningsnet er reguleret i elforsyningsloven (EFL), det bagvedliggende elmarkedsdirektiv og elmarkedsforordningen. Energinet og de lokale netselskaber er som kollektive elforsyningsvirksomheder forpligtet til at sikre tilstrækkelig transport af elektricitet, udbygge nettet i fornødent omfang og stille transportkapacitet til rådighed for enhver, der anmoder herom, jf. EFL § 20.
Der gælder samtidig et grundlæggende princip om, at enhver har ret til at anvende det kollektive elforsyningsnet til transport af elektricitet mod betaling, jf. EFL § 24, ligesom de kollektive elforsyningsvirksomheder ikke må forskelsbehandle netbrugerne ved tilslutning til elnettet. Elforsyningslovens regler om adgang til nettet gennemfører elmarkedsdirektivets art. 6, som fastlægger princippet om objektiv og ikke-diskriminerende tredjepartsadgang.
Efter elmarkedsdirektivets artikel 6, stk. 2, har elforsyningsvirksomhederne mulighed for at nægte adgang, hvis systemet ikke har den nødvendige kapacitet. Denne bestemmelse blev dog ophævet i dansk ret ved en lovændring i 2004, og de danske kollektive elforsyningsvirksomheder har således i dag ikke hjemmel i elforsyningsloven til at nægte aktuelle og potentielle elkunder og elproducenter adgang til elnettet som følge af manglende kapacitet.
Energinets midlertidige pause
Som følge af det markante kapacitetspres har Energinet og netvirksomhederne midlertidigt sat igangværende ansøgninger om større tilslutninger til elnettet i bero for at skabe overblik over kapacitetssituationen.
Som vi også tidligere har beskrevet, skyldes pausen bl.a., at efterspørgslen efter kapacitet er steget markant som følge af udbygningen af vedvarende energi og etableringen af energiintensive anlæg som Power-to-X-faciliteter, datacentre og batterianlæg. Den faktiske efterspørgsel har udviklet sig hurtigere end Energinets udbygningsplaner, og der vil således ikke være tilstrækkelig kapacitet i elnettet til at imødekomme samtlige af de indkomne tilslutningsanmodninger.
Den midlertidige pause i retlig sammenhæng
En generel og permanent afvisning af adgangen til det kollektive net vil ikke kunne rummes inden for rammerne af elforsyningsloven. Det er dermed udelukket at indføre en generel eller permanent begrænsning af adgangen til det kollektive net med henvisning til potentielle fremtidige kapacitetsbegrænsninger eller alene med henvisning til øgede omkostninger ved nødvendig udbygning.
Energinets udmelding kan dog på nuværende tidspunkt ikke kvalificeres som en generel afvisning af samtlige ansøgninger om nettilslutning, idet eventuelle ansøgere ikke får en afvisning. I stedet er der tale om en midlertidig pause i sagsbehandlingen. Adgangen til at vedtage en sådan pause er ikke eksplicit reguleret i hverken dansk ret eller i EU-retten, og lovligheden må derfor vurderes ud fra de kollektive elforsyningsvirksomheders generelle forpligtelser.
Samme betragtning har Energistyrelsen anlagt. Energistyrelsen har således udgivet en notits, hvori styrelsen også kvalificerer pausen som et midlertidigt stop af sagsbehandlingen og ikke som et endeligt afslag på netadgang. Det er styrelsens vurdering, at en planlagt og koordineret pause, der skal skabe et gennemsigtigt og tilstrækkeligt beslutningsgrundlag og sikre ensartede prioriteringskriterier, kan anses som led i de kollektive elforsyningsvirksomheders forpligtelser. Dermed kan en midlertidig pause være sagligt begrundet, og, efter Energistyrelsens vurdering, rummes inden for gældende ret.
Selv om Energistyrelsen anerkender pausens lovlighed, har styrelsen lagt væsentlige forudsætninger til grund for denne vurdering. Således fremhæver Energistyrelsen, at pausen (i) er sagligt og aktuelt begrundet i dokumenterbare kapacitetsforhold, (ii) er klart tidsmæssigt afgrænset, og (iii) ikke i praksis indebærer en generel eller permanent afskæring af adgangen til nettilslutning.
En bredere eller ubestemt pausering vil derimod kunne kvalificeres som en faktisk begrænsning af adgangen til det kollektive net. Såfremt pausen i praksis indebærer, at konkrete ansøgninger reelt afvises eller henlægges uden klar tidsmæssig og saglig afgrænsning, vil den efter omstændighederne kunne kvalificeres som et de facto-afslag og dermed være på kanten med gældende regulering.
Adgangen til at prioritere nettilslutning
Elektrificeringen af samfundet har medført et stigende pres på elnettet - både i Danmark og på tværs af Europa. På den baggrund er prioritering af kapacitet blevet et centralt tema. Såvel de kollektive elforsyningsvirksomheder som myndighederne har fremhævet, at det hidtil dominerende "først-til-mølle"-princip for nettilslutning til transmissionsnettet ikke i tilstrækkelig grad sikrede, at netkapaciteten blev allokeret optimalt, hvorfor Energinet også har indført prioriteringskriterier per 1. februar 2026.
Problemstillingen er også blevet adresseret af Europa-Kommissionen. Den 10. december 2025 offentliggjorde Kommissionen en vejledning om effektiv og rettidig nettilslutninger, hvori den retlige ramme for differentierede tilslutningsprocedurer og prioriteringskriterier opstilles. Energistyrelsen har med afsæt heri udsendt en lignende vejledning.
Fastsættelsen af prioriteringskriterier skal være baseret på objektive, gennemsigtige og ikke-forskelsbehandlende kriterier, i henhold til elmarkedsdirektivets artikel 6 og elforsyningslovens § 24. Europa-Kommissionen peger i sin vejledning på tre overordnede typer af prioriteringskriterier - nemlig (i) modenhedskriterier, (ii) milepælskriterier og (iii) prioritering af net-venlige projekter.
Modenhedskriterier ("first-ready-first-serve") beror på, at fremskredne projekter tillægges forrang for at sikre, at der i højere grad alene reserveres kapacitet til projekter, som også i praksis gennemføres. Ved milepælskriterier forstås kriterier, der forpligter projektejerne til at kunne dokumentere fremdrift i projekterne inden for nærmere fastsatte frister - f.eks. indhentelse af nødvendige tilladelser. Begge kriterier skal særligt sikre mod, at netkunder indmelder projekter, som lægger beslag på kapacitet i nettet, men ikke ender med at blive realiseret.
Ved prioritering af "net-venlige" projekter forstås, at de kollektive elforsyningsvirksomheder (ud fra objektivt konstaterbare underkriterier) prioriterer projekter, der forventes at bidrage positivt til belastningen af nettet og reducere flaskehalse m.v. Eksempler herpå er samplacering af vedvarende energi med lagring (herunder batterier), placering af forbrugsanlæg i produktionstunge områder og omvendt samt anlæg, der kan tilbyde fleksibilitetsydelser til nettet.
Vores rådgivning
Vi følger udviklingen tæt og står til rådighed for rådgivning om, hvordan kommende ansøgere, projektejere og investorer bør navigere i den nuværende situation. Har du spørgsmål til, hvad udviklingen betyder for dit projekt, er du velkommen til at kontakte os.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Denne artikel er udgivet efter aftale med Kromann Reumert. Den er oprindeligt udgivet her.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
