Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Ny dual-use forordning

Kromann Reumert
10/09/2021
Ny dual-use forordning
Kromann Reumert logo
I dag træder EU's nye dual-use forordning i kraft, hvorefter den finder direkte anvendelse i Danmark og de øvrige EU-lande. Denne nyhed giver et overblik over, hvad danske virksomheder med eksport til udlandet skal være opmærksomme på.

EU's nye dual-use Forordning 2021/821 er en omarbejdning af den tidligere dual-use forordning. Omarbejdningen er et udtryk for EU's ønske om at styrke fællesskabets eksportkontrol − særligt fra et menneskerettigheds-perspektiv − og sikre, at lovgivningen holder trit med den teknologiske udvikling.


Den gældende forordnings opbygning og systematik er bevaret, men omarbejdningen medfører væsentlige ændringer på en rækker punkter, der gennemgås i det følgende.


Skærpet kontrol med eksport af cyberovervågningsudstyr

Et særligt fokusområde for den omarbejdede forordning er skærpet kontrol med eksport af cyberovervågningsudstyr. Det har været en politisk prioritet, siden det, i kølvandet på Det Arabiske Forår, kom frem, at europæiske virksomheder havde leveret udstyr anvendt til overvågningen af civile og oprørsgrupper. Forordningen indfører således både en ny definition af "cyberovervågningsprodukter" (se artikel 2(20)) og en specifik "catch-all" kontrolbestemmelse for eksport af cyberovervågningsudstyr. Det betyder, at eksport af cyberovervågningsudstyr, der ikke er anført på kontrollisten (bilag 1), kræver tilladelse, hvis der foreligger oplysninger om, at udstyret planlægges anvendt til overtrædelse af menneskerettighederne (se artikel 5). Den nærmere fortolkning af de nye regler vil blive uddybet i retningslinjer fra Kommissionen.  


Krav om interne compliance programmer (ICP'er) og due diligence

Et andet særligt fokusområde for den omarbejdede forordning er indførelsen af en generel pligt til etablering af interne compliance programmer (ICP'er) for eksportører, mæglere, ydere af teknisk bistand, mv. ICP'er defineres af forordningen som "ongoing effective, appropriate and proportionate policies and procedures", herunder due diligence foranstaltninger designet til at vurdere risici ved konkrete eksporter og kunder (se artikel 2(21). Pligten til at etablere et ICP er, med visse undtagelser, bl.a. et vilkår for at opnå globale eksporttilladelser. Konkret bør ICP'er også tage hensyn til virksomhedens størrelse og eksportens omfang, dvs. kravene er mere omfattende for store virksomheder og omvendt.


Opdaterede definitioner

  • "Produkter med dobbelt anvendelse" defineres nu, så begrebet omfatter alle produkter, herunder software og teknologi, der kan bruges til "udformning, udvikling, produktion eller anvendelse af nukleare, kemiske eller biologiske våben eller disses fremføringsmidler per definition". Se artikel 2(1).
  • "Eksportør" definition tilføjes en opsamlende delbestemmelse, hvorefter fysiske personer, der bærer det kontrollerede produkt i deres bagage, kan anses for eksportører. Den tilføjelse er gjort for at sikre et ansvarsgrundlag for særligt kreative eksporter af teknologi og software. Se artikel 2(3).
  • "Mægler" defineres nu, så begrebet også omfatter udenlandske juridiske enheder, hvis de udøver mæglervirksomhed fra EU's område. Mæglervirksomhed udøvet af udenlandske virksomheder kan således efter omstændighederne være kontrolleret af forordningen. Se artikel 2(8) og artikel 6.
  • "Teknisk bistand" og "leverandør af teknisk bistand" defineres for første gang. Det sker samtidig med, at ydelse af teknisk bistand kontrolleres særskilt og ikke som tidligere indirekte gennem (eventuel) kontrol af produkter leveret som en del af den tekniske bistand. Se artikel 2(9)-(10) og artikel 8.

To nye generelle tilladelsestyper

Den omarbejdede forordning indfører to nye generelle EU-tilladelser:

  • EU 007 om koncerninterne overførsler af dual-use software og teknologi til produktudvikling i udvalgte lande 
  • EU 008 om udvalgte krypterings-produkter.

Forordningen fastsætter en række detaljerede vilkår for begge tilladelsers anvendelse.


Justering af tilladelsesvilkår og dokumentationskrav

Forordningen indeholder en generel justering af eksporttilladelsesvilkårene, så globale og individuelle tilladelser som udgangspunkt kun vil være gyldige i to år. Tilladelser til eksport, relateret til større og dermed længerevarende projekter, kan i udgangspunktet gælde i op til fire år (se artikel 12(3). 


Kravet til opbevaring af dokumentation forlænges fra tre til fem år (regnet fra slutningen af kalenderåret, hvor udførslen fandt sted).


Forbedret myndighedssamarbejde og kontrol

Forordningen giver også mulighed for et styrket samarbejde mellem de kompetente nationale myndigheder og Kommissionen samt myndighederne imellem. Det fremgår tydeligt af forordningen, at baggrunden er et ønske om en mere effektiv håndhævelse af reglerne for eksportkontrol. Det er i tråd med den danske regerings politik og indførelsen af skærpede beføjelser til Erhvervsstyrelsen, herunder adgangen til uanmeldte kontrolbesøg.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du styr på din eksportkontrol, når du eksporterer varer til udlandet?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Har du styr på din eksportkontrol, når du eksporterer varer til udlandet?
Eksporterer din virksomhed varer til udlandet? Så er den formentligt underlagt reglerne om eksportkontrol. Annelise Lykke Schmidt, specialist i Trade Compliance, kommer i ovenstående video nærmere ind på reglerne relateret til eksportkontrol.
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Artikler, der kunne være relevante for dig
ESG-rapportering
ESG-rapportering
12/04/2024
Finansiering og bankret, Compliance, EU-ret
Retningslinjer for bæredygtige aftaler i landbrugssektoren vedtaget
Retningslinjer for bæredygtige aftaler i landbrugssektoren vedtaget
15/04/2024
Konkurrenceret, E-handel og markedsføring, EU-ret
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
11/04/2024
Compliance, Ansættelses- og arbejdsret
Opsigtsvækkende dom fra EMD pålægger stater et menneskeretligt ansvar for klimaforandringer
Opsigtsvækkende dom fra EMD pålægger stater et menneskeretligt ansvar for klimaforandringer
12/04/2024
Miljøret, EU-ret
Tre år med investeringsscreeningsloven
Tre år med investeringsscreeningsloven
23/04/2024
Compliance, Internationale retsforhold, EU-ret
Man må konsultere, før man agerer
Man må konsultere, før man agerer
23/04/2024
EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted