Nu kan virksomhederne i minkbranchen søge om nedlukningserstatning

Ansøgningsfrist – den 1. april eller 1. juni 2022

Der er ansøgningsfrist den 1. april (for minkvirsomheder) og 1. juni 2022 (for følgerhverv). Det betyder, at virksomhederne ikke skal skynde sig i forhold til myndighedsprocessen. Der er tid til at tænke sig om, og det er en rigtig god idé at tænke virksomhedens situation grundigt igennem og lægge en strategi, inden man søger. Der er mange detaljer, der skal overvejes, og forholdene i minkbranchen er ikke ukomplicerede.

Søg sagkyndig bistand inden ansøgningen!

Selvom man ikke skal skynde sig i forhold til myndighedsprocessen, anbefaler vi, at man allerede nu aliererer sig med en dygtig rådgiver, som man har tillid til. Rådgiverne får meget travlt i den kommende periode, og det er en god idé at have ”rådgiverholdet” på plads inden alt for længe, idet man skal have hjælp til at fastlægge strategien - både den juridiske og den økonomiske. Den skal efter vores opfattelse fastlægges – i hvert fald i hovedtræk – inden, man søger om erstatning.

Vi beskriver nedenfor reglerne overordnet og anbefaler, at alle virksomheder i minkbranchen søger sagkyndig bistand hos advokat, revisor, landbrugskonsulent eller lignende. Det er vores oplevelse, at stort set alle sager indeholder ”juridiske detaljer”, der komplicerer sagerne. Det skyldes blandt andet, at der i minkbranchen er mange samarbejdsformer, ikke alle aftaler er skriftlige og mange virksomhedsejere har ganske enkelt brug for hjælp til at komme i tanke om al det, der har betydning for erstatningsfastsættelsen. Der er mange virksomheder i minkbranchen, som har været rigtig dygtige til alt vedrørende mink, men hvor myndighedsprocesser og erstatningsopgørelser ikke er hverdagskost. Derfor skal man have hjælp til at gennemføre processen.

I de mindre komplicerede sager kan en mindre rådgivervirksomhed anvendes. Der er flere rådgivervirksomheder, der allerede er i gang, og man bør om muligt gå efter dem, der har mulighed for at få en portefølje af sager, således at de kan oparbejde den nødvendige viden.

Er der tale om en større eller kompliceret sag, herunder sager, der skal kører efter de ekspropriationsretlige regler, jf. nedenfor, anbefaler vi, at man søger bistand hos en større rådgivervirksomhed, som har mere erfaring med ekspropriation og erstatningsopgørelser i ekspropriationssager. Det er ”tungt stof”, og der kan være rigtig mange penge på spil, hvorfor det er vigtigt, at man får den rigtige rådgivning.

Alle har krav på kompensation for udgifter til sagkyndig bistand

Alle minkvirksomheder og følgeerhverv skal være opmærksomme på, at det er muligt at søge kompensation for udgifter til sagkyndig bistand. Man får ikke dækket alle sine udgifter ”efter regning”, men man bør efter vores opfattelse være berettiget til - sagt på jysk - et ganske pænt beløb. Det skyldes, at sagerne som nævnt er meget komplicerede og at der er tale om betydelige erstatningsbeløb. Alle har med andre ord brug for hjælp – også de minkvirksomheder, som er omfattet af den skematiske model, jf. nedenfor.

Første skridt

Hvis en virksomhed er interesseret i at søge om erstatning, skal man først og fremmest finde ud af, om virksomheden overhovedet er omfattet af nedlukningsbekendtgørelsen (nr. 2463 af 11. december 2021). Virksomheden er kun omfattet, hvis den er omfattet af definitionen ”minkvirksomhed” eller ”følgeerhverv” i nedlukningsbekendtgørelsen.

Retsforholdene den 4. november 2020

Der findes endnu ingen praksis på området, men det er vores vurdering, at man skal se på retsforholdene den 4. november 2020, hvor minkbranchen blev lukket, når man skal finde ud af, om virksomheden a) er omfattet af nedlukningsbekendtgørelsen og b) om virksomheden er ”minkvirksomhed” eller ”følgeerhverv”. 

Hvis der er flere, der er involveret i driften af en minkfarm, anbefaler vi, at parterne drøfter forholdene, således at parterne er enige, når de går videre til erstatnings- og taksationskommissionen. Det vil formentlig fremme behandlingen af alle sagerne til gavn for de involverede.

Hvilken betydning har sondringen mellem ”minkvirksomhed” og ”følgeerhverv”?

Det har betydning for erstatningsfastsættelsen, om en virksomhed er ”minkvirksomhed” eller ”følgeerhverv”. Reglerne er meget forskellige, og vi vil derfor i det følgende sondre mellem de to kategorier.

1. Minkvirksomhedernes retsstilling

Vær opmærksom på, at det følgende alene handler om minkvirksomheder, som lukker. Der gælder andre regler for minkvirksomheder, som går i dvale, og dem kommer vi ikke ind på.

a) Strategi

Først skal der fastlægges en strategi for erstatningsfastsættelsen. Man skal med andre ord have et overblik over minkvirksomhedens situation og opgørelsen af erstatningen.

Hvis én minkavler har flere CVR-numre, skal der fastlægges en strategi for hvert CVR-nummer.

Strategien består i, at man først kortlægger minkaktiviteterne i det enkelte CVR-nummer. Hvis der er tale om en minkvirksomhed, har virksomheden selvfølgelig ejet en minkbesætning, men der kan også være andre aktiviteter inden for det enkelte CVR-nummer, fx udlejning af stald- og burkapacitet.

Når man har kortlagt aktiviteterne, skal man finde ud af, hvordan aktiviteterne passer ind i ”kasserne” i nedlukningsbekendtgørelsen. Der findes regler for mange forskellige forhold, fx pelseri. På baggrund af denne analyse, kan man fastlægge strategien for det videre arbejde. Det er derfor vigtigt, at man starter rigtigt, og ofte vil det være nødvendigt at få hjælp til denne del af arbejdet. Hvis man ikke har så mange aktiviteter i CVR-nummeret, kan man måske nøjes med at diskutere situationen med andre i samme situation.

Vi har forsøgt at illustrere denne fastlæggelse af strategien med et eksempel:

Minkvirksomheden, som vi kalder ”Møllers Mink ApS” havde aktiviteter på tre minkfarme i 2018-2020. For hver minkfarm skal der laves en tabsopgørelse. I to af tabsopgørelserne er Møllers Mink ApS en ”minkvirksomhed”. I en af tabsopgørelserne er Møllers Mink ApS ”følgeerhverv”. Erstatningen for tab af virksomhed kan således skulle foretages på baggrund af to modeller: Den skematiske model og ekspropriationsretlige principper.

Ovenstående er i øvrigt et ”nemt eksempel”. Det kan være meget mere kompliceret.

b) Ansøgningsfrist den 1. april 2022

Når man har styr på sine forhold og sin strategi, jf. ovenfor, kan man søge. Det skal ske inden den 1. april 2022, hvor minksomhederne skal tilkendegive, om de ønsker at gå i dvale eller nedlukke permanent.

c) Engangsbeløb til dækning af nedlukningsomkostninger

Alle minksomheder har krav på et engangsbeløb til dækning af nedlukningsomkostninger på 80.000 kroner. Det kan man søge om nu, og det kræver – så vidt vi kan se – ikke samtykke fra eventuelle rettighedshavere at få beløbet udbetalt. Der gælder særlige regler, hvis man har flere CVR-numre, og man kan således ikke regne med, at hver minkvirksomhed får 80.000 kroner.

d) Forskud på nedlukningserstatning

Alle minkvirksomheder med produktion i 2020 kan desuden søge om forskud på nedlukningserstatningen. Der er fastsat regler for beregning af forskuddet i en særlig bekendtgørelse (nr. 2462 af 10. december 2021), hvor der sondres mellem minkvirksomheder med et pelsindeks på 89,000 eller derover minkvirksomheder, der ikke har et pelsindeks eller har et pelsindex på 89,000 eller derunder.

Uanset hvorledes forskuddet beregnes, foretages der en tilbagediskontering med 5,14 procent for henholdsvis en 8,5-årig eller 4,5-årig periode, og det kan – igen sagt på jysk - være et ganske fornuftigt beløb, man får udbetalt.

Man kan kun få forskud på nedlukningserstatningen, hvis eventuelle rettighedshavere accepterer dette. Det betyder i praksis, at minkvirksomheden skal indhente samtykke fra hver enkelt rettighedshaver og et skema, som man kan bruge i den forbindelse, der ligger på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Minkvirksomheden skal desuden indsende en revisorerklæring, hvor revisor erklærer, at alle rettighedshavere har accepteret forskudsudbetalingen. Hvis disse forhold ikke er på plads, udbetales der ikke forskud.

e) Dialog med rettighedshaverne

Da rettighedshaverne på et eller andet tidspunkt skal acceptere, at minksomhedens aktiver afhændes til staten, er det en rigtig god idé at orientere rettighedshaverne om situationen. Det kan fx være en bank, et realkreditinstitut eller lignende. Situationen er også ny for rettighedshaverne, som kan have mange spørgsmål. Derfor er en åben og ærlig dialog om mulighederne vigtig.

f) Selve nedlukningserstatningen

Senere skal selve nedlukningserstatningen fastsættes. Hér er der ingen ansøgningsfrister, og vi ved endnu ikke, hvornår processen for alvor kommer rigtigt i gang. Alligevel kan det godt betale sig stille og roligt at arbejde videre med en erstatningsopgørelse sammen med sine rådgivere. Oftest er både økonomiske og juridiske kompetencer nødvendige.

Minkvirksomheder med egenproduktion af minkskind i 2020 kan frit vælge mellem at få erstatning efter den skematiske model eller efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning, og det er helt naturligt at overveje, hvilken model der passer én bedst: En skematisk model, hvor man relativt enkelt kan få et indtryk af sit erstatningskrav, eller en mere åben værdiansættelse.

Det er vores indtryk, at den skematiske model vil passe mange minkvirksomheder ganske glimrende. Det er en enkel metode, som formentlig vil sikre mange minkvirksomheder en relativ hurtig erstatningsfastsættelse, men efter vores opfattelse passer modellen formentlig bedst til de mindre, enklere erstatningsopgørelser. Er der tale om en større og mere kompliceret bedrift, som fx har haft salg af avlsdyr eller udmønter sig ved at have et højt pelsindeks eller lave omkostninger, kan det meget vel tænkes, at det kan være en god idé at overveje en erstatningsfastsættelse efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning. Hvis man gennemfører en konkret værdiansættelse, kan man bedre tage højde for de særlige forhold, der gælder for den pågældende minkvirksomhed.

Der er kun én model for minkvirksomheder uden egenproduktion af minkskind i 2020. De virksomheder skal altid have fastsat erstatningen efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning, hvilket ofte vil omfatte udarbejdelse af en DCF-model.

g) Kompensation for rimelige omkostninger i mellemperioden

Minkvirksomheder har endvidere krav på kompensation for rimelige omkostninger til passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold af aktiverne i perioden fra den 4. november 2020 og frem til statens overtagelse af aktiverne.

Baggrunden for kompensationen er et ønske om at dække minkvirksomhedernes omkostninger til at sikre, at aktiverne fortsat ejes af virksomhederne og er i virksomhedernes besiddelse.

Udgifterne, der ydes kompensation for, fremgår af nedlukningsbekendtgørelsens bilag 1. Som eksempler kan nævnes udgifter til skatter og afgifter, vedligehold af inventar og bygninger, forsikring af bygninger og driftsmidler, visse renteomkostninger, leje af bygninger mv. Bilag 1 indeholder desuden en opsamlingsbestemmelsen ”Øvrige udgifter”. Det betyder, at erstatnings- og taksationskommissionen kan tildele kompensation for andre udgifter, som ikke er nævnt.

Samlet set betyder det, at minkvirsomheder har krav på følgende:

2. Følgeerhvervets retsstilling

Reglerne, som regulerer følgeerhvervet er også på plads, men processen er meget anderledes end for minkvirksomhederne, og følgeerhvervet kan fx ikke søge om forskud.

a) Ansøgningsfrist den 1. juni 2022

Virksomhederne i følgeerhvervet kan søge om nedlukningserstatning nu, men ansøgningsfristen er først den 1. juni 2022. Vi anbefaler meget, at virksomheden ikke søger om nedlukningserstatning, før virksomheden har overvejet situationen grundigt og fået sagkyndig bistand til at beskrive, hvorfor virksomheden ikke umiddelbart kan ”omstilles”.

b) Redegørelse for omstilling

Når en virksomhed i følgeerhvervet ansøger om erstatning, skal virksomheden sende en redegørelse, der beskriver, hvorfor virksomheden ”ikke umiddelbart kan omstilles til anden virksomhed”.

En virksomhed i følgeerhvervet får nemlig kun erstatning, hvis virksomheden ”ikke umiddelbart kan omstilles til anden virksomhed”. Hvis erstatnings- og taksationskommissionen vurderer, at kravet ikke er opfyldt, har virksomheden ikke krav på erstatning. Selvom virksomhederne i minkbranchen er højt specialiseret, og der i vores optik ikke er tvivl om, at langt de fleste virksomheder ”ikke umiddelbart kan omstille sig til anden virksomhed”, skal virksomhederne tage kravet alvorligt, idet det kan have store økonomiske konsekvenser, hvis virksomheden bliver afvist. Vi anbefaler derfor, at virksomheden får sagkyndig bistand til at udarbejde redegørelsen.

c) Nedlukningserstatning

Når ansøgningen er sendt, kan virksomheden gå i gang med erstatningsopgørelsen. Virksomheden behøver således ikke at have fastlagt erstatningskravet, når virksomheden søger i første omgang.

Nedlukningserstatningen til følgeerhverv skal – som ved minkavlere uden produktion i 2020 – opgøres efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning, og den primære erstatningspost er erstatning for virksomhedens værdi.

I ekspropriationsretten sondrer man mellem handelsværdi og brugsværdi. Handelsværdien er det beløb, som en virksomhed vil kunne indbringe ved et salg på det åbne marked inden for en rimelig kort salgsperiode, hvis salget sker til en kyndig erhverver med kendskab til de stedlige pris- og markedsforhold for virksomheder af den pågældende art og karakter. Brugsværdien er den værdi, som virksomheden har for ejeren i kraft af det afkast, som virksomheden giver ejeren (afkastningsværdien). Hvis brugsværdien er højere end handelsværdien, er det brugsværdien, der skal erstattes.

Ofte vil man fastlægge virksomhedens værdi på baggrund af en såkaldt DCF-beregning.

d) Kompensation for rimelige omkostninger i mellemperioden

Virksomhederne i følgeerhvervet har, ligesom minkvirksomheder, krav på kompensation for rimelige omkostninger til passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold af aktiverne i perioden fra den 4. november 2020 og frem til statens overtagelse af aktiverne. Vi henviser til gennemgangen ovenfor.

Samlet set betyder det, at virksomhederne i følgeerhvervet har krav på følgende:

Relevant for alle virksomheder i minkbranchen - aktiverne skal overdrages

Uanset om en virksomhed er omfattet af definitionen ”minkvirksomhed” eller ”følgeerhverv”, får virksomheden kun erstatning, hvis virksomheden overdrager de aktiver, der er blevet brugt i driften af virksomheden, til staten. Staten skal have ”den fulde ret” over aktiverne. Det betyder, at staten kun vil overtage aktiverne, hvis de er fri for rettigheder, og panthaverne skal således acceptere, at deres rettigheder bliver slettet, mod at de får udbetalt en del af erstatningen.

Hvis der er aktiver, som virksomheden ønsker at beholde, er det også en mulighed. Det kan fx være en bygning, som minkvirksomheden ikke ønsker nedrevet, eller en bil, som følgeerhvervsvirksomheden kan bruge i anden sammenhæng. Virksomheden skal i givet fald anmode om, at erstatnings- og taksationskommissionen træffer afgørelse om, at staten ikke overtager aktivet, mod at det pågældende aktivs realiserede salgsværdi – dog mindst den aktuelle markedsværdi af aktivet –  fradrages i opgørelsen af erstatningen.

Fremrykket vurdering

Både minkvirksomheder og følgeerhverv har mulighed for at få foretaget en fremrykket vurdering af ét eller flere aktiver. Det kan fx være relevant, hvis virksomheden ønsker at beholde over aktivet eller gerne vil have nedrivningen igangsat. Beholder virksomheden aktivet, vil værdien blive fratrukket erstatningen. Denne fremrykkede vurdering skal gennemføres, inden virksomheden disponerer over aktivet, ellers kan dette påvirke størrelsen på den endelige erstatning.