Nu kan du anlægge sag i ethvert EU-land, hvor en hjemmeside er tilgængelig

EU-Domstolen afsagde den 22. januar 2015 dom i sagen Pez Hejduk v EnergieAgentur, NRW GmbH (sag C-441/13). Her slog EU-Domstolen endeligt fast, at der i sager om ophavsretlige krænkelser på internettet kan anlægges sag i alle de EU-lande, hvor materialet er tilgængeligt. EU-Domstolen bekræftede dermed sin dom fra oktober 2013 i Pinckey-sagen (sag C-170/12).

Vi har tidligere i en artikel fra marts 2014 omtalt EU-Domstolens dom i den såkaldte Pinckney-sag (sag C-170/12), der handlede om, hvor man kan anlægge retssag for ophavsretlige krænkelser på internettet i henhold til artikel 5, nr. 3, i Bruxelles I-forordningen (forordning nr. 44/2001).

EU-Domstolen slog med denne dom fast, at man kan anlægge sådanne retssager i alle EU-lande, hvor der 1) er en beskyttelse af ophavsretten, og hvor der 2) er risiko for, at der kan indtræde skade.

Med sin dom i sagen Pez Hejduk v EnergieAgentur, NRW GmbH(sag C-441/13), har EU-Domstolen kastet mere lys over retsstillingen.

PEZ HEJDUK V ENERGIEAGENTUR: EN SAG OM, HVOR MAN KAN ANLÆGGE SAG OM OPHAVSRETSLIGE KRÆNKELSER PÅ INTERNETTET
Sagen handlede om en arkitekturfotograf, Pez Hejduk, som anlagde sag ved en østrigsk domstol mod et tysk firma, der arrangerede konferencer.

Pez Hejduk mente, at hendes ophavsret var blevet krænket ved, at det tyske firma havde gjort nogle af hendes fotografier tilgængelige på deres hjemmeside uden hendes tilladelse eller angivelse af ophavsretten.

Det tyske firma forsøgte at få sagen afvist med den begrundelse, at den østrigske domstol ikke var rette værneting og dermed ikke kunne behandle spørgsmålet, fordi selskabets hjemmeside ikke var rettet mod det østrigske marked. Hjemmesiden markedsførte sig således ikke mod det østrigske marked, ligesom domænet sluttede på ".de".

EU-DOMSTOLENS DOM
EU-domstolen afgjorde sagen på baggrund af Bruxelles I-forordningens artikel 5, nr. 3, og slog fast, at det ifølge retspraksis var uden betydning, at hjemmesiden ikke var rettet mod den medlemsstats område, hvor sagen var anlagt.

Det var derimod relevant, at fotografierne var beskyttet af østrigsk ophavsret, og at fotografierne via den tyske hjemmeside var tilgængelige i Østrig. Den påståede skade – eller risikoen herfor – kunne dermed anses for at være indtrådt i Østrig, hvilket var afgørende for, at den østrigske domstol var kompetent til at afgøre sagen, selvom der var tale om en tysk modpart.

Som EU-Domstolen også bestemte i Pinckney-sagen, blev det bekræftet, at den østrigske domstol kun kunne træffe afgørelse om de krænkelser, der er foregået i Østrig.

Man må efterhånden konkludere, at der er gode muligheder for at anlægge sag inden for EU om en ophavsretlig krænkelse på internettet.

Læs afgørelsen her.

---