Misforståelser om bestyrelsesarbejde og dansk skat

Selv om danske skatteregler ikke altid forekommer at tage ovennævnte hensyn, står det dog ikke så galt fat, som man har kunne få indtrykket af tilbage i 2010. Her er det blevet postuleret, at man som udlænding risikerer at blive fuldt skattepligtig til Danmark, blot man deltager i dansk bestyrelsesarbejde nogle få gange om året.

Det er en misforståelse af danske skatteregler. Helt så firkantede er de danske skatteregler trods alt ikke, selv om der faktisk er lidt om snakken.

Misforståelsen udspringer formentlig af en kendelse fra Landsskatteretten fra december 2009. Spørgsmålet i sagen var ganske vist spørgsmålet om indtræden af fuld dansk skattepligt, dog ikke som følge af bestyrelsesarbejdet i sig selv. Det afgørende spørgsmål i sagen var derimod om ophold i en dansk bolig udløste fuld dansk skattepligt, når opholdet skyldtes deltagelse i dansk bestyrelsesarbejde. Der var i sagen tale om bestyrelsesarbejde for et selskab, som personen selv ejede.

Efter danske skatteregler kan udlændinge erhverve en dansk bolig uden at blive fuldt skattepligtige til Danmark, men kun så længe personen undlader at etablere bopæl i boligen. På det tidspunkt, hvor personen etablerer bopæl i boligen, indtræder skattepligten. Det betragtes ikke som etablering af bopæl, hvis ophold i Danmark kun sker som led i ferie og lignende i begrænsede perioder om året.

Landsskatteretten fandt i sagen, at ophold i boligen på grund af bestyrelsesarbejde ikke kunne anses for omfattet af ophold på grund af ”ferie og lignende”. Landsskatteretten sluttede herefter, at personen måtte anses for at have bosat sig i boligen. Konsekvensen heraf var, at personen blev fuldt skattepligtig til Danmark. Det er ikke helt klart, om Landsskatteretten tillagde det vægt, at personen ejede det selskab, som bestyrelsesarbejdet angik.

Du kan læse mere om hvornår man indtræder i fuld skattepligt her.

Man må formode, at personer med rådighed over en dansk bolig fremover vil tænke sig rigtig godt om, inden de accepterer en dansk bestyrelsespost, da der jo ellers kan være udsigt til slagsmål med de danske skattemyndigheder. Det vil naturligvis primært ramme danskere, som er bosat i andre lande, idet det typisk er disse personer, som har en dansk bolig til rådighed for ferier i Danmark.

Selv om de pågældende vælger at overnatte på hotel i forbindelse med bestyrelsesmøderne, kan det formentlig ikke afvises, at der opstår risiko for slagsmål med SKAT, hvor SKAT vil anse sig berettiget til at indkræve skat af alle personens indtægter.

For personer uden dansk bolig til rådighed, er der derimod ikke nogen grund til at takke nej til dansk bestyrelsespost alene med henvisning til danske skatteregler om fuld skattepligt. Derimod kan det danske skattetryk for sådanne personer selvfølgelig give anledning til en ekstra overvejelse.

Problemet med fuld skattepligt kan altså reserveres til nuværende og potentielle bestyrelsesmedlemmer, som gerne vil have en dansk ejer- eller lejebolig, de kan bruge til ferier og lignende i Danmark.

Dobbeltbeskatningsaftaler

Noget andet er så, at Danmark jo har tilsluttet sig dobbeltbeskatningsaftaler med en lang række andre lande. Disse aftaler, som Danmark naturligvis skal respektere, kan føre til, at Danmark alligevel ikke kan udnytte de fordele, som den fulde skattepligt umiddelbart ser ud til at medføre for den danske statskasse.

Efter dobbeltbeskatningsaftalerne gælder, at personer med fuld skattepligt i begge lande skal anses for mest skattepligtig (hjemmehørende) i det land, hvor personen har sit livscentrum. Har personen familie, vil livscentrum typisk være der, hvor familien normalt opholder sig.

Hvis familien er hjemmehørende i udlandet, kan Danmark, trods den fulde skattepligt, fortsat kun beskatte de indtægter, som dobbeltbeskatningsaftalen tillader, dvs. primært danske indtægter. Samtidig får personen ret til at udnytte en række fradrag ved skatteopgørelsen, som den fulde skattepligt giver adgang til.

Indtræden af fuld skattepligt til Danmark kan derfor faktisk i visse tilfælde vise sig en ulempe for den danske statskasse, og en fordel for personen.

Om det er en fordel eller en ulempe beror dog på en konkret vurdering fra person til person og man kan derfor kun opfordre til, at hver enkelt person konkret undersøger sagen grundigt, før der takkes ja til bestyrelsesarbejde.