Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

EUs nye AI-forordning (AI Act) vedtages snart

TVC Advokatfirma
26/04/2024
EUs nye AI-forordning (AI Act) vedtages snart
TVC Advokatfirma logo
EUs nye AI-forordning (AI Act) er på vej mod endelig vedtagelse og sætter standarden for AI-reguleringen globalt. Lovgivningen klassificerer AI-systemer efter risiko og pålægger krav.

Er der én ting, vi alle kan blive enige om, så er det, at AI-bølgen har ramt os med fuld hast. Det er få personer, der endnu ikke er stødt på AI på den ene eller den anden måde.


De nye redskaber og den store efterspørgsel, såvel som vilje til at gøre brug af de nye muligheder, har sat EU-maskineriet i gang med at sikre lovgivning på området.


Den 13. marts 2024 blev den nye AI-forordning således stemt endeligt igennem i Europa Parlamentet. Forordningen skal dog igennem en sidste gennemlæsning, inden lovgivningsteksten publiceres i det officielle tidsskrift ”EU tidende” – forventeligt i maj 2024.


EU sætter standarden for andre jurisdiktioner


EU bliver den første lovgiver i verden til at indføre en lov om kunstig intelligens, og kan på den måde være med til at sætte den globale standard for regulering af AI.


Den Europæiske forordning tager afsæt i en lovgivningsmodel baseret på risiko – des større skade teknologien kan forvolde, desto strengere regler. Lovgivningsmodellen opererer på en række niveauer, som spænder over uacceptabelt brug, høj risiko og begrænset risiko.


Uacceptabelt brug: Et AI-system havner i denne kategori, hvis det udgør en trussel for menneskers grundlæggende rettigheder og for mennesker generelt. Det kan f.eks. være, hvis AI bruges til at manipulere folks adfærd og frie vilje.


Høj Risiko: AI-systemer i denne kategori er f.eks. systemer inden for lovgivning og retshåndhævelse, systemer der træffer afgørelser for uddannelsesinstitutioner eller om rekruttering af kandidater. Systemer i denne kategori vil blive underlagt en række regulative krav om risikominimering, sikring af høj datakvalitet, logning af aktiviteter, omfattende dokumentation, tilsyn samt registrering i EU-database.


Begrænset risiko: Langt de fleste AI-systemer ligger i denne kategori. Denne type systemer indebærer ingen forpligtelser, da de kun udgør minimal eller ingen risiko for borgeres rettigheder eller sikkerhed. De fleste chatbots er formentlig i denne kategori.


Hvem gælder lovgivningen for?


Den nye lovgivning gælder for enhver virksomhed eller organisation, der befinder sig inden for EU. Lovgivningen gælder dog også uden for EU, såfremt AI-systemet er placeret på EU’s marked, eller dets anvendelse påvirker borgere, der befinder sig i EU. Håndhævelse af AI-forordningen sker på flere plan.


I EU opsættes flere instanser og råd, og på nationalt plan bliver kompetente myndigheder udpeget til at overvåge og håndhæve forordningen. Disse myndigheder vil også være ansvarlige for at undersøge overtrædelser og pålægge sanktioner.


Hvis lovgivningen overtrædes, fastsættes bøder. Bødens størrelse afhænger af overtrædelsens karakter, men der kan gives bøder på op til 35 millioner euro eller op til 7% af den samlede årlige omsætning, afhængigt af hvilket beløb, der er højere.


Hvordan skal jeg forholde mig til den nye forordning?


Som virksomhed skal du først og fremmest gøre dig klart, hvilke AI-systemer du gør brug af samt til hvad. Derudover er det en god idé at fastlægge et AI-udvalg eller et AI-lead, som er ansvarlig for at sikre, at I lever op til de nye regler.


Hvis du primært gør brug af de større AI-systemer som ChatGPT, Google Gemini, MidJourney, Dall-E og CoPilot, anses de fleste af disse for at være underlagt kategorien begrænset risiko. Derfor kan du som udgangspunkt fortsætte med at anvende systemerne, indtil reglerne for anvendelse defineres yderligere.


Hvornår gælder forordningen fra?


Forordningen træder i kraft så snart den er vedtaget. Dermed kan eventuelle krav også kræves håndhævet allerede fra vedtagelsens start. Som det ser ud på nuværende tidspunkt, er der opsat tidsintervaller på baggrund af risikoniveau.


6 måneder efter ikrafttrædelsen: Kravene for eventuelle forbudte praksisser, herunder systemer under kategorien uacceptabel brug, vil være gældende allerede seks måneder efter ikrafttrædelsen, mens andre krav forventeligt træder i kraft løbende fra maj 2025 og frem til 2027.


12 måneder efter ikrafttrædelsen: AI-systemer i kategorien høj risiko skal opfylde de nye krav.


24 måneder efter ikrafttrædelsen: AI-forordningens generelle bestemmelser vil kræves håndhævet. Dermed har alle virksomheder med anvendelse af AI-systemer godt to år til at overholde lovgivningen, herunder til f.eks. at skrifte til lavere AI-systemer med lavere risiko.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
TVC Advokatfirma logo
Aarhus
Søren Frichs Vej 42A
8230 Åbyhøj
70 11 08 01
tvc@tvc.dk
København
Nimbusparken 24, 2
2000 Frederiksberg
Roskilde
Københavnsvej 69, 1
4000 Roskilde
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Husk din ejeraftale - Selskabslovens regler er ikke nok
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Husk din ejeraftale - Selskabslovens regler er ikke nok
Hvorfor er det så vigtigt at have en ejeraftale mellem ejerne af små og mellemstore virksomheder? Fordi fordi Selskabsloven ikke tager stilling til mange af de helt væsentlige forhold, som typisk opstår mellem ejerne. Bliv klogere i denne episode og få gode input til hvordan du kommer i gang samt hvad en ejeraftalen skal indeholde.
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Lang forsinkelse i horisonten
Lang forsinkelse i horisonten
06/11/2024
Transportret, Øvrige
Google nægter tredjepartsadgang til Android Auto: Muligt misbrug af dominerende stilling
Google nægter tredjepartsadgang til Android Auto: Muligt misbrug af dominerende stilling
11/11/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Nyt sanktionsregime i EU mod hybride trusler fra Rusland
Nyt sanktionsregime i EU mod hybride trusler fra Rusland
06/11/2024
Compliance, EU-ret
Beskyttelse af forretningshemmeligheder og anvendelsen af NDA’er
Beskyttelse af forretningshemmeligheder og anvendelsen af NDA’er
18/11/2024
Kontraktret, Øvrige, Immaterialret
Fejl i passagerafgift vil koste 10.000 kr. per styk
Fejl i passagerafgift vil koste 10.000 kr. per styk
28/11/2024
Transportret, Skatte- og afgiftsret, Øvrige
Hotel Nyborg Strand vinder principiel retssag med bistand fra Focus Advokater
Hotel Nyborg Strand vinder principiel retssag med bistand fra Focus Advokater
26/11/2024
Kontraktret, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted