Nyt lovforslag vil begrænse offentlig adgang til oplysninger om reelle ejere i CVR-registret

Baggrund

I 2022 traf EU-Domstolen afgørelse i en principiel sag om krydsfeltet mellem åbenhed og retten til privatliv. EU-Domstolen fandt, at en bestemmelse i det 5. hvidvaskdirektiv, som forpligtede medlemsstater til at sikre offentlig adgang til oplysninger om reelt ejerskab af selskaber mv., var ugyldig. I afgørelsen foretog EU-Domstolen en afvejning mellem, på den ene side behovet for offentlig adgang til oplysninger om reelle ejere som led i bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering og, på den anden side, retten til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger.  

EU-Domstolen fandt, at der skal være proportionalitet mellem de to regelsæt, og at retten til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger, som er sikret i EU's Charter om grundlæggende rettigheder, vejer tungere end den frie adgang til oplysninger om reelle ejere. Dette gælder, selvom det under sagen blev fremhævet, at offentlig adgang til oplysninger om reelle ejere kan bidrage til at forebygge hvidvask og terrorisme.  

På den baggrund slog EU-Domstolen fast, at adgang til oplysninger om virksomheders reelle ejere ikke må være åben for alle. Denne retstilstand skal i henhold til det 6. hvidvaskdirektiv være implementeret i dansk ret senest den 10. juli 2025. Det nye lovforslag skal således sikre, at Danmark opfylder sine EU-retlige forpligtelser og sikrer retten til respekt for privatliv samt beskyttelse af personoplysninger.  

Lovforslagets indhold og betydning

Med lovforslaget foreslås det at begrænse offentlighedens adgang til oplysninger om virksomheders reelle ejere, dvs. den eller de fysiske personer, der i sidste ende enten direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer virksomheder. Forslaget forventes fremsat i april 2025 og implementeret senest den 10. juli 2025. 

Lovforslaget vil medføre, at offentlig adgang til oplysninger om reelle ejere i CVR-registeret lukkes. Herefter vil oplysninger om reelle ejere kun være tilgængelige for (i) kompetente myndigheder og Hvidvasksekretariatet, (ii) forpligtede enheder, når de gennemfører kundekendskabsprocedurer, og (iii) personer, der kan godtgøre at have en legitim interesse i forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask.  

Ved kompetente myndigheder forstås myndigheder, der som udgangspunkt har en rolle i bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering, som forudsætter adgang til oplysningerne. Ved forpligtede enheder forstås enheder, som er forpligtet til at gennemføre kundekendskabsprocedurer, herunder blandt andet pengeinstitutter, advokater, ejendomsmæglere og revisorer. Erhvervsstyrelsen bliver bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om, hvem der hører til de tre kategorier og dermed kan få adgang til oplysninger om reelle ejere. Denne bemyndigelse vil blive udmøntet i ejerregistreringsbekendtgørelsen. 

Virksomheder, der er omfattet af reglerne om registrering af reelle ejere, vil fortsat have pligt til at undersøge og indberette oplysninger om sine reelle ejere til CVR. Det er således kun adgangen til oplysningerne, der bliver begrænset med lovforslaget. 

Læs vores tidligere nyhed om EU-Domstolens afgørelse her.  

Læs lovforslaget på høringsportalen her.