Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber

Foretager du på egen hånd investeringer i unoterede aktier og anparter, kan du i denne artikel få beskrevet reglerne og mulighederne i hovedtræk.

Udgivet af

Det er desværre endnu engang lykkedes for Skatteministeriet tilbage i 2019 at lave et regelsæt, der er unødigt kompliceret. Vi vil i denne artikel dykke ned i betingelserne for når du investerer og reglerne for skattefradrag.


Betingelser for investorfradrag

Følgende betingelser skal være opfyldt i forbindelse med fradrag for investorer:


  • Investeringerne foretages af dig som privatperson – ikke via et selskab. Investeringen sker ved kontant indskud enten ved stiftelsen eller ved en kapitalforhøjelse i et aktie- eller anpartsselskab (A/S, ApS eller IVS).
  • Investeringen sker i et selskab, som befinder sig i en opstarts- eller vækstfase. Med opstart menes, at selskabets første salg ligger inden for de seneste 7 år. Vækstfase betyder, at selskabet har brug for et kapitalindskud, der er større end 50% af den gennemsnitlige årsomsætning de seneste 5 år beregnet på grundlag af en forretningsplan, der er udarbejdet med henblik på at trænge ind på et nyt produktmarked eller geografisk marked. Er første kommercielle salg sket for mere end 7 år siden, skal der altså være udarbejdet en forretningsplan.
  • Investor eller dennes nærtstående må ikke være eller have været medejer i selskabet i forvejen eller have overdraget aktiver til selskabet.
  • Revisor skal forud for erhvervelsen af kapitalandelene afgive erklæring med høj grad af sikkerhed om, at selskabet opfylder betingelserne for investorfradrag. Denne erklæring skal indsendes til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med anmeldelsen af kapitalforhøjelsen og må ikke være ældre end 2 uger. Se nærmere nedenfor.
  • Investor skal give selskabet meddelelse om, at investor foretager investorfradrag, hvorefter selskabet skal sørge for at foretage indberetning til SKAT.


Er betingelserne for fradraget opfyldt udgør skattefradraget et beløb på 59% af indskuddet.

Indskuddet må højst udgøre kr. 400.000. Investorfradraget er et ligningsmæssigt fradrag med en skatteværdi på ca. 27%. Fradragets værdi udgør dermed ca. 15% af investeringen. Af en investering på kr. 400.000 fås ca. kr. 60.000 tilbage i skat.


Der sker som udgangspunkt ikke genbeskatning, når kapitalandelene sælges, medmindre kapitalandelene sælges inden 3 år efter erhvervelsen.


Omkostningerne til udarbejdelse af revisorerklæringen kan afholdes enten af selskabet eller af investor. Omkostningen er ikke fradragsberettiget og kan heller ikke tillægges kapitalandelenes anskaffelsessum.


Investeringer og gennemførelse af kapitalindskud

Det foreslås, at en godkendt revisor forud for gennemførelse af kapitalindskud, som kan danne grundlag for investorfradrag ved direkte erhvervelse, skal afgive erklæring med høj grad af sikkerhed om, at selskabet opfylder betingelserne i § 3, og at den i § 4 omtalte grænse ikke vil blive overskredet ved kapitalindskuddets gennemførelse. Erklæringen skal indsendes til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med anmeldelsen af kapitalindskuddet og må ikke være afgivet mere end 2 uger før afholdelsen af den generalforsamling, hvor kapitalindskuddet vedtages.


Det foreslåede krav om forudgående afgivelse af revisorerklæring vedrørende overholdelsen af kravene til målselskaber § 3 og beløbsgrænsen i § 4 skaber for de individuelle investorer sikkerhed for, at en påtænkt investering vil kunne foretages (med investorfradrag).


Det er således ved forslaget forudsat, at de kan lægge revisorerklæringens indhold til grund, og private investorer vil derfor også kunne opnå investorfradrag, når der er afgivet en bekræftende revisorerklæring, selvom det efterfølgende måtte vise sig, at revisor har begået fejl. Det vil dog forudsætte, at investor ikke er i ond tro, jf. den almindelige retsgrundsætning herom. Erklæringen vil desuden kunne inddrages ved skattemyndighedernes efterfølgende kontrol.


Rådgivning til investorfradraget, investering og skat?

Hvis du vil vide mere om investorfradrag, er du velkommen til at kontakte Øjvind Hulgaard på tlf. 38 40 42 44 / 38 40 42 45 eller [email protected].

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Denne artikel er udgivet efter aftale med Hulgaard Advokater. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

AML-pakken og AMLA: Hvad skal virksomheder begynde at forberede nu?
AML-pakken og AMLA: Hvad skal virksomheder begynde at forberede nu?
17/09/2026
Finansieringsret og bankret, Compliance
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
23/09/2026
Persondataret, Compliance, Øvrige
Pokergevinster førte til skattesag om over 10 mio. kr. – skatteyder fik sagen genoptaget og nedsat indkomsten
Pokergevinster førte til skattesag om over 10 mio. kr. – skatteyder fik sagen genoptaget og nedsat indkomsten
25/09/2026
Skatte- og afgiftsret, Øvrige
Har du styr på reglerne for mærkning af AI-genereret indhold?
Har du styr på reglerne for mærkning af AI-genereret indhold?
25/09/2026
E-handelsret og markedsføringsret, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted