Driver du virksomhed alene eller med en god ven, og har du/I ikke taget stilling til, hvilken selskabsform du/I driver, så læs med her. Som iværksætter skal du tage stilling til, hvilken selskabsform du vil drive dit selskab i. Der findes mange forskellige selskabsformer f.eks. aktieselskab, anpartsselskab, partnerselskab, interessentskab, fond og andelsselskab. Selskabsformen afhænger af dit behov og ønsker for selskabet. Nedenfor forklares de typiske selskabsformer, som startups drives i.
Hvorfor skal du tage stilling til selskabsform?
Det er vigtigt, at du tager stilling til, hvilken selskabsform du ønsker, da det har stor betydning for dit selskabs juridiske og økonomiske forhold. Selskabsformen kan f.eks. påvirke dit personlige ansvar, kapitalkrav, skatteforhold, regnskabspligt og finansieringsmuligheder. Læs mere om finansieringsmuligheder her.
Vi har udarbejdet et overblik over de typiske selskabsformer for startups nedenfor:
Bemærk, at hvis du driver et selskab alene, så vil der ikke være tale om et interessentskab, men en enkeltmandsvirksomhed. Der gælder dog lignende regler for interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder.
Som det ses, kan valget af selskabsform have afgørende betydning for dig som iværksætter. I kapitalselskaber (f.eks. aktie-og anpartsselskaber) er der bl.a. krav om minimumskapital, før selskabet kan stiftes, mens der ikke er krav om minimumskapital for interessentskaber. Kapitalselskaberne reguleres nøje efter selskabsloven, hvorimod reguleringen af interessentskaber i langt højere grad afhænger af, om der er indgået en skriftlig aftale mellem interessenterne, idet man ellers falder tilbage på interessentskabsretlige principper og retspraksis.
Hvis I ikke har taget stilling til selskabsformen?
Hvis ejerne ikke har taget stilling til selskabsformen, og kravene for de øvrige selskabsformer ikke er opfyldt, vil virksomheden bliver anset som et interessentskab. Ofte ses det, at to venner indleder et samarbejde, f.eks. en tømrervirksomhed, hvor den organisationsmæssige ramme ikke aftales, og hvor der ikke foretages indskud. I dette tilfælde vil ejerne – ofte uden at vide det – have etableret et interessentskab.
Som ejer af et interessentskab skal du være opmærksom på, at I hæfter personligt og solidarisk for interessentskabets gæld, og at I som udgangspunkt skal være enige om beslutningerne. I er ligeledes ikke beskyttet af selskabslovens regler ved f.eks. uenighed mellem dig og de øvrige interessenter.
Registrering
Valget af selskabsform har ligeledes en betydning for, hvordan dit selskab skal registreres.
Et interessentskab skal som udgangspunkt ikke registreres hos Erhvervsstyrelsen. Der er intet krav om, at der skal udarbejdes stiftelsesdokumenter, vedtægter, mv., eller at der foretages indskud. I visse tilfælde vil selskabet dog være momspligtigt og have et CVR-nr., hvorefter det skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. I dette tilfælde skal der udarbejdes en interessentskabskontrakt, som skal indsendes ved registrering.
Hvis du stifter et kapitalselskab, skal det registreres i Erhvervsstyrelsens selskabsregister. Selskabet stiftes ved, at der underskrives et stiftelsesdokument samt vedtages vedtægter for selskabet. Registreringen hos Erhvervsstyrelsen kan kun finde sted, hvis den sker senest 2 uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Du skal således vedhæfte i) stiftelsesdokument inkl. vedtægter og ii) dokumentation fra din bank, advokat eller revisor for at selskabskapitalen er indbetalt. Hvis du indbetaler selskabskapitalen i andre værdier end kontanter (apportindskud), så skal du ligeledes vedhæfte en vurderingsberetning udarbejdet af en revisor.
Du kan registrere dit selskab her.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
