Nye registreringskrav for kreditformidlere: Hvad betyder det for dig - og hvad bør du gøre nu?
Mange løser udfordringer, når de bliver aktuelle. Dette gælder også de svære:
Her er fem forhold, du som ejerleder bør få styr på.
1. Hvem kan handle og træffe beslutninger, hvis du ikke selv kan?
Det første og mest grundlæggende spørgsmål er, hvem der rent faktisk kan handle på virksomhedens vegne, hvis du bliver syg, mister handleevnen eller dør.
Hvis det – som i mange ejerlederledede virksomheder – er dig, der både træffer beslutningerne og har den faktiske adgang til at føre dem ud i livet, betyder det måske, at der ikke automatisk er andre, der automatisk kan tage over, hvis du ikke længere kan.
Det kan derfor være relevant at overveje, om ledelsen bør styrkes, f.eks. med en bestyrelse eller advisory board, som kan bidrage allerede nu, og som samtidig vil have mulighed for at træde til, hvis du pludselig bliver uarbejdsdygtig.
Du bør derfor få afklaret:
Hvis dette ikke er afklaret på forhånd, kan virksomheden hurtigt komme i en situation, hvor der mangler både beslutningskraft og legitimation.
2. Har du styr på adgangen til kontrakter, oplysninger og kritiske funktioner?
Et juridisk problem opstår ikke kun, hvis ingen må handle. Det opstår også, hvis ingen ved hvordan.
I praksis vil en virksomhed ofte være afhængig af, at nogen hurtigt kan få adgang til:
Hvis denne adgang i realiteten alene ligger hos dig, kan virksomheden få problemer med at opfylde sine forpligtelser eller beskytte sine rettigheder. Selvom du har dygtige nøglemedarbejdere omkring dig, er det ikke nok, at de kender virksomheden. De skal også vide, hvordan du forventer, at de handler, hvis du pludselig ikke møder på arbejde.
Derfor indeholder virksomhedstestamente® en kriseplan, så driften kan fortsætte uden dig. Det forudsætter, at de relevante oplysninger er gjort tilgængelige for de nøglemedarbejdere, der skal kunne træde til på de enkelte ansvarsområder.
3. Er der taget stilling til, om virksomheden skal fortsætte, overdrages eller sælges?
Det er afgørende, at du har forholdt dig til, hvilken retning virksomheden skal tage, hvis du ikke længere selv kan stå i spidsen for virksomheden.
Mange ejerledere har aldrig fået omsat deres overvejelser til en juridisk holdbar plan. Men netop her kan der være stor forskel på, om målet er:
De forskellige løsninger kalder på forskellige juridiske forberedelser. Det gælder blandt andet i forhold til selskabsstruktur, beslutningskompetence, overdragelsesmekanismer og koordinering med ejerens øvrige formueforhold.
Jo tidligere dette bliver afklaret, desto bedre er mulighederne for at beskytte både virksomheden og de værdier, der er opbygget i den.
4. Passer vedtægter, ejeraftale og ejerstruktur til den plan, du ønsker?
Når du har gjort dig klart, hvad der skal ske med virksomheden, er næste spørgsmål, om de juridiske dokumenter faktisk understøtter den plan.
Det er derfor vigtigt at undersøge, om virksomhedens:
Selvom du ikke er klar til at overdrage virksomheden nu, kan man langt hen ad vejen planlægge og forberede det, så en overdragelse kan ske efter din plan, hvis den bliver aktuel tidligere end forventet.
Uanset om du ønsker, at virksomheden skal fortsætte i familien, overdrages til en medejer eller på sigt sælges, bør det juridiske grundlag understøtte dette. Ellers kan der opstå tvivl, konflikter eller handlingslammelse i en situation, hvor der allerede er stort pres på virksomheden og interessenterne omkring den.
Et virksomhedstestamente® udarbejder vi altid i sammenhæng med selskabsretten og de nødvendige dokumenter.
5. Er der styr på dine privatretlige dokumenter?
For mange udgør virksomheden en væsentlig del af den samlede formue. Derfor giver det sjældent mening at se virksomhedens fremtid isoleret fra de privatretlige forhold.
Hvis der ikke er sammenhæng mellem dine planer for virksomheden og for eksempel:
kan resultatet blive et andet end det, du faktisk ønsker.
Det gælder især, hvis der er flere arvinger, en sammenbragt familie, børn med forskellige roller i virksomheden eller ønsker om, at bestemte personer skal overtage driften, mens andre skal kompenseres økonomisk på anden måde.
Et virksomhedstestamente® forholder sig også til den arveretlige og formueretlige planlægning.
Et spørgsmål om ansvarligt beredskab
Et virksomhedstestamente® handler ikke kun om, hvad der skal ske, hvis det værst tænkelige indtræffer. Det handler også om at sikre, at virksomheden er juridisk og organisatorisk rustet til at håndtere det uforudsete.
For dig som ejerleder er det derfor ikke alene et spørgsmål om beredskab. Det er også et spørgsmål om ansvarlig virksomhedsdrift. Hvis de juridiske rammer ikke er på plads, kan selv en veldrevet virksomhed hurtigt blive sat under pres, hvis du pludselig ikke længere kan træffe beslutninger eller føre virksomheden videre.
Et virksomhedstestamente® bygger på en samlet vurdering af virksomhedens juridiske struktur, ejerforhold og fremtidige muligheder.
Denne artikel er udgivet efter aftale med Hulgaard Advokater. Den er oprindeligt udgivet her.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.