Minkvirksomheder: Så er bekendtgørelsen kommet

Baggrunden for bekendtgørelsen

Den 4. november 2020 blev det meddelt, at alle mink på de danske minkfarme skulle aflives.

Minkloven trådte i kraft den 30. december 2020, og den politiske aftale om erstatning til minkbranchen blev indgået den 25. januar 2021.

Det fremgår af den politiske aftale, at aftalepartierne er enige om, at der ydes fuldstændig erstatning til minkavlere og minkafhængige følgeerhverv, uanset om der juridisk set er tale om ekspropriation efter grundlovens § 73 eller ej.

Når der ydes ”fuldstændig erstatning”, får de berørte virksomheder dækket det økonomiske tab, de er blevet påført.

Siden indgåelsen af den politiske aftale er der blevet arbejdet med den bekendtgørelse, som skal regulere erstatningsfastsættelsen. Et udkast til bekendtgørelsen blev sendt i høring den 6. oktober 2021. Da høringsnotatet i skrivende stund ikke er offentliggjort på høringsportalen (www.hoeringsportalen.dk), er det ikke muligt at se, hvorledes udkastet blev modtaget af blandt andet minkbranchen, men flere har i pressen givet udtryk for stor utilfredshed. Der er særligt blevet kritiseret, at ikke alle de hårdt ramte virksomheder var omfattet af udkastet.

Bekendtgørelsen blev offentliggjort den 18. december 2021 og træder i kraft den 20. december 2021.

Hvis man sammenligner det udkast, der var i høring, med den endelige bekendtgørelse, kan man konstatere, at der er sket ændringer.

I det følgende giver vi et overblik over de regler, der gælder for minkvirksomhederne. Hvis du også ønsker at læse mere om, hvilken betydning bekendtgørelsen har for minkbranchens følgeerhverv, kan du læse mere her.

Vi holder den 4. januar 2022 kl. 8-9.30 og kl. 18-19.30 webinarer med fokus på minkvirksomheder. Hvis du vil deltage, kan du tilmelde dig her, og du er velkommen til at sende nyhedsbrevet og invitationen videre til andre.

Hvem er omfattet af bekendtgørelsen?

Bekendtgørelsen finder blandt andet anvendelse på tildeling og udbetaling af erstatning og kompensation til ”minkvirksomheder” som følge af det midligertidige forbud mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Ved minkvirksomhed forstås:

• Enhver virksomhed ejet af en fysisk eller juridisk person, der har været i drift frem til den 4. november 2020, og som havde egenproduktion af mink i Danmark i 2018, 2019 eller 2020.
• Enhver virksomhed ejet af en fysisk eller juridisk person, som er ophørt i perioden fra den 15. juni 2020 til den 4. november 2020, og som havde egenproduktion af mink i Danmark i 2018, 2019 eller 2020.
• Enhver virksomhed ejet af en fysisk eller juridisk person, der har været i drift frem til den 4. november 2020, og som den 4. november 2020 havde disponeret og gennemført konkrete tiltag med henblik på opstart af egenproduktion af mink i Danmark i 2020 eller 2021.

Det afgørende er således ordet ”egenproduktionen”. En ejer af en minkfarm, der ikke havde egenproduktion i 2020 og ikke har disponeret og gennemført konkrete tiltag med henblik på egenproduktion i 2020 eller 2021, kan få erstatning efter de principepr, som gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning, eventuelt som følgeerhverv og de bestemmelser, der gælder for følgeerhverv. Vi henviser til vores nyhed om følgeerhverv, som du læse her.

Minkvirksomheder med egenproduktion af minkskind i 2020 ved nedlukning

Minkvirksomheder med egenproduktion af mink i 2020 kan modtage erstatning for permanent nedlukning af minkvirksomhedernes drift i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 efter en skematisk model, der omfatter erstatning for: 1) tabt indtjening ved produktion af mink, 2) restværdien af minkspecifikke anlægsaktiver, 3) uudnyttet kapacitet og 4) minkspecifik accessorisk virksomhed inklusive eksport.

1. Erstatning for tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind i minkvirksomheden fastsættes som de estimerede fremtidige indtægter pr. produceret minkskind fratrukket de årlige omkostninger pr. produceret minkskind ganget med det estimerede antal årligt producerede minkskind for en 9-årig periode, tilbagediskonteret med en rente på 5,14 procent.
2. Erstatning for restværdien af minkspecifikke anlægsaktiver fastsættes pr. 31. december 2029 ud fra en lineær afskrivning af restværdien pr. 4. november 2020, dog maksimalt over 15 år. Dette omfatter anlægsaktiver, som tilhørte minkvirksomheden den 4. november 2020 eller anlægsaktiver, som minkvirksomheden havde leaset eller købt med ejendomsforbehold den 4. november 2020. Restværdien pr. 31. december 2029 forskydes til den 31. december 2030, og tilbagediskonteres fra 30. juni 2030 til 31. december 2021 med en diskonteringsrente på 5, 14 procent.
3. Erstatning for ikke-udnyttet bur- og staldkapacitet fastsættes som udgangspunkt pr. burplads som 33 procent af værdien af den udmålte erstatning for tabt indtægt ved produktion af et minkskind i minkvirksomheden, dog opgjort ud fra kun 95 % af den tilgængelige bur- og staldkapacitet i minkvirksomheden. Alternativt kan erstatningen fastsættes ud fra en konkret vurdering af brugsværdien af den ikke udnyttede bur- og standkapacitet i en 9-årig periode tilbagediskonteret til 31. december 2021 med en markedskonform diskonteringsrente. Valget mellem de to metoder vil være bindende. Den ikke-udnyttede andel er den del, som ikke blev udnyttet af minkvirksomheden eller af andre umiddelbart forud for nedslagningen af mink som følge af COVID-19 i Danmark i 2020, og som vil kunne tages i anvendelse i overensstemmelse med meddelte godkendelser og tilladelser.
4. Erstatning for minkspecifik accessorisk virksomhed fastsættes, således at minkvirksomheden modtager erstatning for minspecifik accessorisk virksomhed i minkvirksomheden inklusiv eventuel eksportrelateret accessorisk virksomhed, der ikke består af salg af levende dyr eller pelsning for tredjemand, og som er relateret til minkavl i Danmark og ikke umiddelbart kan omstilles til anden virksomhed, opgjort for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2029 på grundlag af omsætningen fra den nævnte accessoriske virksomhed. Erstatnings- og taksationskommissionen kan dog fastsætte en anden erstatning for accessorisk virksomhed, hvis kommissionen skønner, at omsætningen i 2019 ikke er retvisende for virksomhedens estimerede omsætning fra accessorisk virksomhed i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2029. Herudover er der i relation til salg af levende avlsdyr fastlagt en specifik opgørelsesmodel, som tager udgangspunkt i et tillæg på 123 kroner i merindtægt og en meromkostning på 61 kroner for en 9-årig periode, tilbagediskonteret med en markedskonform diskonteringsrente. I relation til pelsning for tredjemand, er der fastlagt en opgørelsesmetode, som tager udgangspunkt i en indtægt på 25 kroner pr. pelsning og en omkostning på 20 kroner pr. pelsning i en 9-årig periode, ligeledes tilbagediskonteret med en markedskonform diskonteringsrente.

Den skematiske model er udtryk for en standardiseret erstatningsfastsættelse, der kan sikre en ensartet og effektiv behandling af sagerne. Bekendtgørelsen indeholder nærmere beregningsmodeller for, hvorledes de enkelte erstatningsposter konkret skal opgøres. Der er tale om et ganske kompliceret regelsæt.

Såfremt en minkvirksomhed ikke ønsker, at erstatningsfastsættelsen skal tage udgangspunkt i den skematiske model, kan virksomheden ansøge om at modtage erstatning efter en samlet vurdering af værdien af virksomheden opgjort efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning.

Minkvirksomheder uden egenproduktion af minkskind i 2020 ved nedlukning

Det følger af bekendtgørelsen, at minkvirksomheder uden minkproduktion i 2020, ved permanent nedlukning af minkvirksomhedens drift i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 som følge af forbuddet mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, kan få erstatning udmålt som værdien af virksomheden opgjort efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning.

Kompensation for ikke-minkrelateret virksomhed

Det fremgår af bekendtgørelsen, at der ydes kompensation for permanent nedlukning af ikke-minkrelateret virksomhed, som ikke på rimelig måde kan omstilles eller videreføres som selvstændig virksomhed, som følge af den permanente nedlukning af den minkrelaterede virksomhed. Kompensationen opgøres efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning.

Beregning af erstatning og kompensation

I nogle tilfælde skal erstatning og kompesation således opgøres efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning, men beregningen er ikke præciseret yderligere i bekendtgørelsen.

I ekspropriationsretten sondrer man mellem handelsværdi og brugsværdi. Handelsværdien er det beløb, som en virksomhed vil kunne indbringe ved et salg på det åbne marked inden for en rimelig kort salgsperiode, hvis salget sker til en kyndig erhverver med kendskab til de stedlige pris- og markedsforhold for virksomheder af den pågældende art og karakter. Brugsværdien er den værdi, som virksomheden har for ejeren i kraft af det afkast, som virksomheden giver ejeren (afkastningsværdien). Hvis brugsværdien er højere end handelsværdien, er det brugsværdien, der skal erstattes. Ofte vil handels- og brugsværdien være identiske, da det tit er virksomhedens brugsværdi eller afkast, der er afgørende for den pris, som virksomheden kan sælges til.

Ofte vil man fastlægge virksomhedens værdi på baggrund af en DCF-beregning.

Aktiver skal overdrages til staten

Ejeren af minkvirksomheden får kun erstatning/kompensation, hvis vedkommende overdrager de aktiver, der er blevet brugt til at genere den erstattede/kompenserede indtjening i virksomheden, til staten. Vi forstår bekendtgørelsen således, at staten ikke overtager selskabet, men aktiverne (der er tale om en aktivoverdragelse).

Staten skal have ”den fulde ret” over aktiverne. Det betyder, at staten kun vil overtage aktiverne, hvis de er fri for rettigheder, og panthaverne skal acceptere, at deres rettigheder bliver slettet, mod at de får udbetalt en del af erstatningen. Dette kan givet vis medføre visse udfordringer, hvorfor vi har skrevet en særlig nyhed om dette emne, som du kan læse her.

Minkvirksomheden kan ansøge om at beholde aktiver

Minkvirksomheden kan anmode om, at erstatnings- og taksationskommissionen træffer afgørelse om, at staten ikke overtager visse aktiver, mod at de pågældende aktivers realiserede salgsværdi, dog mindst den aktuelle markedsværdi af aktivet, fradrages i opgørelsen af kompensationen.

Fremrykket vurdering

Hvis en minkvirksomhed ønsker at beholde aktiver eller gerne vil have nedrivningen igangsat, har virksomheden mulighed for at få foretaget en fremrykket registrering, fotodokumentation, vurdering af restlevetiden og markedsvurdering af minkvirksomhedens aktiver. Beholder minkvirksomheden aktiverne, vil værdien blive fratrukket erstatningen, jf. ovenfor. Denne fremrykkede vurdering skal dog gennemføres, inden virksomheden disponerer over aktivet, ellers kan dette påvirke størrelsen på den endelige erstatning.

Kompensation for rimelige omkostninger i mellemperioden

Det fremgår af bekendtgørelsen, at der desuden betales kompensation for rimelige omkostninger til passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold af aktiverne i perioden fra den 4. november 2020 og frem til statens overtagelse af aktiverne.

Baggrunden for kompensationen er et ønske om at dække minkvirksomhedernes omkostninger til at sikre, at aktiverne fortsat ejes af virksomhederne og er i virksomhedernes besiddelse.

Udgifterne, der ydes kompensation for, fremgår af bekendtgørelsens bilag 1. Som eksempler kan nævnes udgifter til skatter og afgifter, vedligehold af inventar og bygninger, forsikring af bygninger og driftsmidler, visse renteomkostninger, leje af bygninger mv. Bilag 1 indeholder desuden kategorien ”Øvrige udgifter”, som betyder, at erstatnings- og taksationskommissionen kan tildele kompensation for andre udgifter, som ikke er nævnt.

Nedrivning m.v.

Minkvirksomhederne overdrager ikke den faste ejendom til staten, men alene de minkspecifikke aktiver, og det bliver derved meget relevant for virksomheden, hvorledes aktiverne bortskaffes af staten.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at staten er ansvarlig for og afholder udgifter til nedrivning og fjernelse af løsøregenstande, bygninger med tilhørende bygningsinstallationer m.v., herunder installationer såsom rørføring m.v. under jorden.

Statens opgave med nedrivning og fjernelse af bygninger og installationer m.v., herunder bortskaffelse af bygningsaffald m.v., omfatter oprydning og reetablering, der relaterer sig til det nedrevne produktionsanlæg, såsom fjernelse af fundamentet, herunder grus og sand mv., og hvad der sædvanligvis følger med en sådan opgave med at rydde og reetablere arealer i form af planering af areal og udlægning af råjord eller muldjord. Staten afholder ikke øvrige omkostninger, herunder omkostninger til anden oprydning og eventuel forureningsbekæmpelse indtrådt før arbejdet med nedrivning mv. er påbegyndt.

Minkvirksomheder får et varsel på mindst 14 dage før nedrivning m.v. påbegyndes, og skal ”aktivt medvirke til” at give de involverede myndigheder og deres repræsentanter adgang til det, der skal nedrives. De pågældende skal tilgengæld bestræbe sig på at tilrettelægge besøg mv. under hensyntagen til virksomheden.

Bech-Bruuns kommentar

Det er godt, at reglerne endelig er kommet, men de er ikke helt ukomplicerede, og der er fortsat uklarheder.

Minkvirksomheder med egenproduktion af minkskind i 2020 kan frit vælge mellem at få erstatning efter den skematiske model eller efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning, og det er helt naturligt at overveje, hvilken model der passer virksomheden bedst: En skematisk model, hvor man relativt enkelt kan få et indtryk af sit erstatningskrav, eller en mere fleksibel værdiansættelse, som kan tage højde for særlige forhold, men tilgengæld er lidt mere ressourcekrævende.

Det er umiddelbart vores indtryk, at den skematiske model formentlig vil passe mange minkvirksomheder ganske glimrende. Det er en enkel metode, som formentlig vil sikre mange minkvirksomheder en relativt hurtig erstatningsfastsættelse.

Er der tale om en større og mere kompliceret bedrift, og som fx har haft salg af avlsdyr eller udmønter sig ved at have et højt pelsindeks eller nogle lave omkostninger, kan det meget vel tænkes, at det kan være en god idé at overveje en erstatningsfastsættelse efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning. Hvis man gennemfører en konkret værdiansættelse, kan man bedre tage højde for de særlige forhold, der gælder for den pågældende minkvirksomhed.

Der er kun én model for minkvirksomheder uden egenproduktion af minkskind i 2020, idet erstatningen skal fastsættes efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning. I de sager skal man således gennemføre en konkret værdiansættelse.

Minkvirksomheder skal være opmærksomme på, at der samtidig med bekendtgørelsen om nedlukningserstatning er udstedt en bekendtgørelse om ansøgningsprocessen.

Heraf fremgår blandt andet, at minkvirksomheder skal indgive en ansøgning til Fødevarestyrelsen ved anvendelse af ansøgningsblanketten ”Ansøgning om erstatning og kompensation som følge af midlertidigt forbud mod hold af mink” på Virk.dk senest den 1. april 2022, hvis virksomheden ønsker erstatning/kompensation.

Vi har en betydelig erfaring med ekspropriation og rådgiver både om jura og økonomi. Vi bistår naturligvis gerne berørte virksomheder, som har brug for råd og vejledning.

Som nævnt holder vi webinar den 4. januar 2022 kl. 8-9.30 og kl. 18-19.30, hvor vi vil redegøre nærmere for reglerne.