Følgeerhverv: Så er bekendtgørelsen kommet

Baggrunden for bekendtgørelsen

Den 4. november 2020 blev det meddelt, at alle mink på de danske minkfarme skulle aflives.

Minkloven trådte i kraft den 30. december 2020, og den politiske aftale om erstatning til minkbranchen blev indgået den 25. januar 2021.

Det fremgår af den politiske aftale, at aftalepartierne er enige om, at der ydes fuldstændig erstatning til minkavlere og minkafhængige følgeerhverv, uanset om der juridisk set er tale om ekspropriation efter grundlovens § 73 eller ej.

Når der ydes ”fuldstændig erstatning”, får de berørte virksomheder dækket det økonomiske tab, de er blevet påført.

Siden indgåelsen af den politiske aftale er der blevet arbejdet med den bekendtgørelse, som skal regulere erstatningsfastsættelsen. Et udkast til bekendtgørelsen blev sendt i høring den 6. oktober 2021. Da høringsnotatet i skrivende stund ikke er offentliggjort på høringsportalen, er det ikke muligt at se, hvorledes udkastet blev modtaget af blandt andet minkbranchen, men flere har i pressen givet udtryk for stor utilfredshed. Der er særligt blevet kritiseret, at ikke alle de hårdt ramte virksomheder var omfattet af udkastet.

Bekendtgørelsen blev offentliggjort den 18. december 2021 og træder i kraft den 20. december 2021.

Hvis man sammenligner det udkast, der var i høring, med den endelige bekendtgørelse, kan man konstatere, at der er sket ændringer.

I det følgende giver vi et overblik over de regler, der gælder for minkbranchens følgeerhverv. Hvis du også ønsker at læse mere om, hvilken betydning bekendtgørelsen har for minkvirksomhederne, kan du læse mere her.

Vi holder den 4. januar 2022 kl. 8-9.30 og kl. 18-19.30 webinarer med fokus på minkvirksomheder. Hvis du vil deltage, kan du tilmelde dig her, og du er velkommen til at sende nyhedsbrevet og invitationen videre til andre.

Hvem er omfattet af bekendtgørelsen?

Bekendtgørelsen finder blandt andet anvendelse på tildeling og udbetaling af erstatning og kompensation til ”følgeerhverv” som følge af det midligertidige forbud mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Ved følgeerhverv forstås:

• Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a.
• Udlejning af stald- og burkapacitet til minkproduktion i Danmark eller pelserier, som betjener minkproduktion i Danmark, der har været i drift frem til den 4. november 2020.
• Udlejning af stald- og burkapacitet til minkproduktion i Danmark eller pelserier, som betjener minkproduktion i Danmark, som er ophørt i perioden fra den 15. juni 2020 til den 4. november 2020.
• Enhver virksomhed ejet af en fysisk eller juridisk person, der har været i drift frem til den 4. november 2020, og hvor mindst halvdelen af omsætningen, indtjening før renter, afskrivninger og skat (EBITDA) eller varelageret i perioden 2017-2019 eller hertil svarende forskudte regnskabsår hidrørte fra virksomhed rettet mod minkproduktion i Danmark.
• Enhver virksomhed ejet af en fysisk eller juridisk person, som er ophørt i perioden fra den 15. juni 2020 til den 4. november 2020, og hvor mindst halvdelen af omsætningen, indtjening før renter, afskrivninger og skat (EBITDA) eller varelageret i perioden 2017-2019 eller hertil svarende forskudte regnskabsår hidrørte fra virksomhed rettet mod minkproduktion i Danmark.

Kompensation for minkrelateret virksomhed og ikke-minkrelateret virksomhed

Det følger af bekendtgørelsen, at følgeerhverv ved permanent nedlukning af minkrelateret virksomhed modtager kompensation for værdien af denne virksomhed før den 4. november 2020, inklusiv eventuel eksportrelateret virksomhed, opgjort efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning.

Det er en forudsætning for tildeling af kompensation til følgeerhverv – medmindre der tale om Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a – at den minkrelaterede virksomhed ikke umiddelbart kan omstilles til anden virksomhed. Følgeerhverv skal ved ansøgning om kompensation redegøre for, ”at den minkrelaterede virksomhed ikke umiddelbart kan omstilles til anden virksomhed”. Hvis der også skal betales kompensation for værdien af eksportrelateret virksomhed, skal følgeerhvervet ved ansøgning om kompensation redegøre for, ”at den eksportrelaterede del af den minkrelaterede virksomhed ikke på rimelig måde kan omstilles eller videreføres som selvstændig virksomhed, som følge af den permanente nedlukning af den øvrige del af den minkrelaterede virksomhed.”

Det følger af bekendtgørelsen, at følgeerhverv også kan modtage kompensation for ikke-minkrelateret virksomhed, som ikke på rimelig måde umiddelbart kan omstilles eller videreføres som selvstændig virksomhed, som følge af den permanente nedlukning af den minkrelaterede virksomhed. Også her skal følgeerhvervet ved ansøgning redegøre for, ”at den ikke-minkrelaterede virksomhed ikke på rimelig måde kan omstilles eller videreføres som selvstændig virksomhed.”

Beregning af kompensation

Kompensation skal opgøres efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning, men er ikke præciseret yderligere i bekendtgørelsen.

I ekspropriationsretten sondrer man mellem handelsværdi og brugsværdi. Handelsværdien er det beløb, som en virksomhed vil kunne indbringe ved et salg på det åbne marked inden for en rimelig kort salgsperiode, hvis salget sker til en kyndig erhverver med kendskab til de stedlige pris- og markedsforhold for virksomheder af den pågældende art og karakter. Brugsværdien er den værdi, som virksomheden har for ejeren i kraft af det afkast, som virksomheden giver ejeren (afkastningsværdien). Hvis brugsværdien er højere end handelsværdien, er det brugsværdien, der skal erstattes. Ofte vil handels- og brugsværdien være identiske, da det tit er virksomhedens brugsværdi eller afkast, der er afgørende for den pris, som virksomheden kan sælges til.

Ofte vil man fastlægge virksomhedens værdi på baggrund af en DCF-beregning.

Aktiver skal overdrages til staten

Ejeren af virksomheden får kun kompensation, hvis vedkommende overdrager de aktiver, der er blevet brugt til at genere den kompenserede indtjening i virksomheden, til staten. Vi forstår bekendtgørelsen således, at staten ikke overtager selskabet, men aktiverne (der er tale om en aktivoverdragelse).

Staten skal have ”den fulde ret” over aktiverne. Det betyder, at staten kun vil overtage aktiverne, hvis de er fri for rettigheder, og panthaverne skal acceptere, at deres rettigheder bliver slettet, mod at de får udbetalt en del af kompensationen.

Virksomheden kan ansøge om at beholde aktiver

Følgeerhverv kan anmode om, at erstatnings- og taksationskommissionen træffer afgørelse om, at staten ikke overtager visse aktiver, mod at de pågældende aktivers realiserede salgsværdi, dog mindst den aktuelle markedsværdi af aktivet, fradrages i opgørelsen af kompensationen.

Fremrykket vurdering

Hvis en virksomhed har brug for at disponere over aktiver – fx sælge en fast ejendom – har virksomheden mulighed for at få foretaget en fremrykket registrering, fotodokumentation, vurdering af restlevetiden og markedsvurdering af virksomhedens aktiver. Værdien vil blive fratrukket erstatningen, jf. ovenfor. Denne fremrykkede vurdering skal dog gennemføres inden virksomheden disponerer over aktivet, ellers kan det påvirke størrelsen på den endelige erstatning.

Kompensation for rimelige omkostninger i mellemperioden

Det fremgår af bekendtgørelsen, at der desuden betales kompensation for rimelige omkostninger til passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold af aktiverne i perioden fra den 4. november 2020 og frem til statens overtagelse af aktiverne.

Baggrunden for kompensationen er et ønske om at dække virksomhedernes omkostninger til at sikre, at aktiverne fortsat ejes af virksomhederne og er i virksomhedens besiddelse.

Udgifterne, der ydes kompensation for, fremgår af bekendtgørelsens bilag 1. Som eksempler kan nævnes udgifter til skatter og afgifter, vedligehold af inventar og bygninger, forsikring af bygninger og driftsmidler, visse renteomkostninger, leje af bygninger mv. Bilag 1 indeholder desuden kategorien ”Øvrige udgifter”, som betyder, at erstatnings- og taksationskommissionen kan tildele kompensation for andre udgifter, som ikke er nævnt.

Bech-Bruuns kommentar

Det er godt, at reglerne endelig er kommet, men de er ikke helt ukomplicerede, og der er fortsat uklarheder.

En ejer af en berørt virksomhed skal først overveje, om virksomheden er omfattet af definitionen på en følgevirksomhed. Derefter skal ejeren overveje, hvilke virksomhedsdele der skal og kan kompenseres. Herefter kan ejeren søge om kompensation og i den forbindelse forklare, hvorfor betingelserne for kompensation er opfyldt.

Første skridt er, inden den 1. juni 2022, at søge om erstatning ved indgivelsen af en ansøgning  med tilhørende redegørelse til erstatnings- og taksationskommissionen. Ansøgningen behøver ikke at omfatte selve erstatningsopgørelsen, men det bør sikres, at oplysningerne i ansøgningen ikke strider mod de principper, som erstatningsopgørelsen skal udarbejdes ud fra. Næste skridt er at udarbejde og indsende selve erstatningsopgørelsen med den juridiske argumentation, som for de fleste vil kræve sagkyndig bistand.

Vi har en betydelig erfaring med ekspropriation og rådgiver både om jura og økonomi. Vi bistår naturligvis gerne berørte virksomheder, som har brug for råd og vejledning.