En medarbejder faldt, mens hun sparkede siderne ud på en papkasse. Efter det, skiftede virksomheden til en helt ny arbejdsmetode. Medarbejderne skulle ikke længere sparke til papkasser. Virksomheden erkendte, at der var risici forbundet med den gamle metode. Men den var ikke ansvarlig for medarbejderens fald.
En medarbejder arbejdede i en vindmølleproduktion og kom til skade ved at miste balancen i en tom papkasse. Hun var i gang med at sparke siderne ud på kassen for at gøre den flad. Det var en normal arbejdsmetode at stille sig i papkassen og sparke siderne ud på den, og hun havde gjort sådan hver eller hver anden dag i de otte år, hun havde arbejdet i virksomheden. Papkassen var omkring 2,5-3 meter lang og cirka 1 meter bred. Efter faldet krævede hun erstatning og godtgørelse af virksomheden på næsten 1,5 million kroner.
Der var aldrig før sket ulykker med papkasserne, og ingen af medarbejderne opfattede metoden som farlig. Efter medarbejderens fald valgte virksomheden alligevel at ændre arbejdsmetoden. Den vurderede, at metoden kunne indebære risici. Men den ville ikke betale erstatning eller godtgørelse til hende.
Arbejdsmetode blev først ændret efter faldet
Retten lagde vægt på, at arbejdet med papkasserne var en rutinemæssig og ukompliceret opgave, der ikke fremstod farlig. Det var en arbejdsmetode alle brugte, og som ikke tidligere havde skabt ulykker. Derudover var medarbejderen erfaren i arbejdsmetoden. Det var derfor ikke uforsvarligt af virksomheden at lade hende arbejde med papkasserne uden særligt opsyn eller instruktion.
Retten kom derfor frem til, at arbejdsmetoden ikke var så farlig eller indebar så åbenlyse sikkerhedsmæssige risici, at virksomheden var ansvarlig for medarbejderens skade. Det gjorde ikke nogen forskel, at virksomheden efterfølgende ændrede arbejdsmetoden med papkasserne. Fremover skulle papkasserne flades ud af en maskine eller skæres op med en kniv. Medarbejderens skade var bare et tilfældigt uheld. Hun havde derfor ikke krav på erstatning eller godtgørelse fra virksomheden.
IUNO mener
Virksomheder har pligt til at forebygge arbejdsmiljømæssige problemer ved at ændre eller udskifte det, som er farligt, med noget der er ufarligt eller mindre farligt – hvis det er muligt. I den konkrete sag var der risici ved arbejdsmetoden, og derfor blev den ændret. Det kom ikke virksomheden til last, at arbejdsmetoden blev ændret efter ulykken. Men der kan godt opstå situationer, hvor det kan have afgørende betydning, at en metode ændres.
IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, hvornår og hvordan de ændrer en arbejdsmetode på grund af en ulykke. Det kan få betydning i en senere retssag. For eksempel hvis en virksomhed bortskaffer dele af en maskine, der har været involveret i en arbejdsulykke. I den situation, skal virksomheden huske at sikre bevis, mens det er muligt.
Virksomheder bør også være opmærksomme på, at deres pligt til at instruere og føre tilsyn med medarbejdere i høj grad afhænger af medarbejdernes erfaring. Vi har tidligere skrevet om en sag, her, hvor det også var en erfaren medarbejder, som kom til skade. Heller ikke i den sag, blev virksomheden ansvarlig. Medarbejderen var så erfaren, at det var forsvarligt, at han selv havde stået for at tilrettelægge opgaven uden at modtage instruktion.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
