Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Medarbejder fik ikke erstatning for papkassefald

Medarbejder fik ikke erstatning for papkassefald
IUNO logo
En medarbejder faldt, mens hun sparkede siderne ud på en papkasse. Efter det, skiftede virksomheden til en helt ny arbejdsmetode. Medarbejderne skulle ikke længere sparke til papkasser. Virksomheden erkendte, at der var risici forbundet med den gamle metode. Men den var ikke ansvarlig for medarbejderens fald.

En medarbejder arbejdede i en vindmølleproduktion og kom til skade ved at miste balancen i en tom papkasse. Hun var i gang med at sparke siderne ud på kassen for at gøre den flad. Det var en normal arbejdsmetode at stille sig i papkassen og sparke siderne ud på den, og hun havde gjort sådan hver eller hver anden dag i de otte år, hun havde arbejdet i virksomheden. Papkassen var omkring 2,5-3 meter lang og cirka 1 meter bred. Efter faldet krævede hun erstatning og godtgørelse af virksomheden på næsten 1,5 million kroner.


Der var aldrig før sket ulykker med papkasserne, og ingen af medarbejderne opfattede metoden som farlig. Efter medarbejderens fald valgte virksomheden alligevel at ændre arbejdsmetoden. Den vurderede, at metoden kunne indebære risici. Men den ville ikke betale erstatning eller godtgørelse til hende.


Arbejdsmetode blev først ændret efter faldet

Retten lagde vægt på, at arbejdet med papkasserne var en rutinemæssig og ukompliceret opgave, der ikke fremstod farlig. Det var en arbejdsmetode alle brugte, og som ikke tidligere havde skabt ulykker. Derudover var medarbejderen erfaren i arbejdsmetoden. Det var derfor ikke uforsvarligt af virksomheden at lade hende arbejde med papkasserne uden særligt opsyn eller instruktion.


Retten kom derfor frem til, at arbejdsmetoden ikke var så farlig eller indebar så åbenlyse sikkerhedsmæssige risici, at virksomheden var ansvarlig for medarbejderens skade. Det gjorde ikke nogen forskel, at virksomheden efterfølgende ændrede arbejdsmetoden med papkasserne. Fremover skulle papkasserne flades ud af en maskine eller skæres op med en kniv. Medarbejderens skade var bare et tilfældigt uheld. Hun havde derfor ikke krav på erstatning eller godtgørelse fra virksomheden.


IUNO mener

Virksomheder har pligt til at forebygge arbejdsmiljømæssige problemer ved at ændre eller udskifte det, som er farligt, med noget der er ufarligt eller mindre farligt – hvis det er muligt. I den konkrete sag var der risici ved arbejdsmetoden, og derfor blev den ændret. Det kom ikke virksomheden til last, at arbejdsmetoden blev ændret efter ulykken. Men der kan godt opstå situationer, hvor det kan have afgørende betydning, at en metode ændres.


IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, hvornår og hvordan de ændrer en arbejdsmetode på grund af en ulykke. Det kan få betydning i en senere retssag. For eksempel hvis en virksomhed bortskaffer dele af en maskine, der har været involveret i en arbejdsulykke. I den situation, skal virksomheden huske at sikre bevis, mens det er muligt.


Virksomheder bør også være opmærksomme på, at deres pligt til at instruere og føre tilsyn med medarbejdere i høj grad afhænger af medarbejdernes erfaring. Vi har tidligere skrevet om en sag, her, hvor det også var en erfaren medarbejder, som kom til skade. Heller ikke i den sag, blev virksomheden ansvarlig. Medarbejderen var så erfaren, at det var forsvarligt, at han selv havde stået for at tilrettelægge opgaven uden at modtage instruktion.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

IUNO logo

iuno er et internationalt advokatfirma, der leverer specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder. Som strategisk sparringspartner for vores kunder udvikler vores advokater skræddersyede og effektive løsninger, der holder – i dag og i morgen.

København
Njalsgade 19C, 3
2300 København S
53 74 27 00
Stockholm
Grev Turegatan 30
114 38 Stockholm
Oslo
Tollbugata 8
0152 Oslo
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Mange virksomheder eller privatpersoner oplever at skulle skifte forsikringsselskab, hvilket der kan være mange gode grunde til. I forbindelse med et skift af forsikringsselskab er der dog visse ting man skal holde sig for øje.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Højesterets dom sænker grænsen for erhvervsevnetabserstatning – betydning for forsikringsbranchen
Højesterets dom sænker grænsen for erhvervsevnetabserstatning – betydning for forsikringsbranchen
05/05/2026
Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift, Ansættelsesret og arbejdsret
Overvågning af medarbejdere – fokusområde for Datatilsynet i 2026
Overvågning af medarbejdere – fokusområde for Datatilsynet i 2026
12/05/2026
Persondataret, Ansættelsesret og arbejdsret, Compliance, IT-ret
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
21/05/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Højesteret: Skoles krav om håndtryk var ikke nødvendigt
Højesteret: Skoles krav om håndtryk var ikke nødvendigt
26/05/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Skatte- og afgiftsret, Kontraktret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted