Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Virksomhed var ikke ansvarlig for medarbejders fald fra en stige

Virksomhed var ikke ansvarlig for medarbejders fald fra en stige
IUNO logo
Vestre Landsret har taget stilling til, om en virksomhed var ansvarlig for en medarbejders arbejdsulykke, da han faldt ned fra en stige og kom til skade. Selv om der lå vand på gulvet, så mente retten, at det ikke var sikkert, hvorfor stigen skred under ham. Retten mente også, at der var tale om en enkel og sædvanlig opgave. På grund af medarbejderens erfaring var det ifølge retten forsvarligt, at han selv havde stået for opgaven, hvor han skulle kravle op på stigen. Virksomheden var derfor ikke ansvarlig.

En betonarbejder kom til skade, da han skulle op på en sige for at montere en såkaldt ”håndgranat”. Da han havde travlt og kun skulle 2-3 skridt op på stigen, mente han ikke, at han havde brug for nogen til at holde stigen. Men da han var nået lidt op ad stigen, gled den væk under ham.


Medarbejderen mente, at stigen var gledet væk, fordi der både lå olie og vand på gulvet, som gjorde det glat. Han mente også, at virksomheden godt var klar over, at gulvet kunne blive glat. Det kunne nemlig godt regne på byggepladsen, og der blev nogle gange smurt med olie på byggepladsen. Virksomheden skulle derfor have sikret sig, at gulvet ikke var glat. Han syntes også, at det var helt forkert at smøre med olie på byggepladsen.


Virksomheden var uenig med medarbejderen, og mente slet ikke, at der lå særlig meget vand på byggepladsen, og at det var blandet med olie. Virksomheden mente også, at medarbejderen selv kunne vurdere, om det var forsvarligt at sætte stigen på gulvet, der var fugtigt på grund af regnvejret. Han havde nemlig 10 års erfaring som betonarbejder. Derudover var det ikke muligt at sørge for, at der aldrig lå vand på gulvet, da byggepladsen var udenfor og altså under åben himmel.


Der lå vand på gulvet, men det var en enkel og sædvanlig opgave

Landsretten udtalte, at medarbejderen kom til skade, fordi stigen skred under ham, og at der var vand på gulvet. Det havde nemlig regnet i dagene før ulykken. Men retten mente ikke, at det med sikkerhed kunne konstateres, at der også lå olie på gulvet, eller at gulvet var glat.


Politiet havde nemlig været forbi samme dag, som ulykken skete, og Arbejdstilsynet havde været forbi dagen efter, og hverken politiet eller Arbejdstilsynet mente, at gulvet var glat på grund af olie. Arbejdstilsynet havde samtidigt undersøgt, om stigen skred på gulvet, når man tog fat i stigen, og det var heller ikke tilfældet. Derfor konkluderede retten, at det ikke var sikkert, hvad årsagen var til, at stigen skred.


Herefter udtalte retten, at ulykken skete i forbindelse med, at medarbejderen var i gang med en enkel og sædvanlig opgave, som kunne udføres forsvarligt fra en stige. På grund af medarbejderens erfaring og opgavens enkle karakter var det heller ikke uforsvarligt, at han selv skulle tilrettelægge den konkrete arbejdsopgave, og at virksomheden ikke havde instrueret ham i den.


Virksomheden var derfor ikke ansvarlig for medarbejderens fald.


IUNO mener

Sagen er med til at afklare, hvilken betydning det har for vurderingen af en virksomheds ansvar, om en medarbejder har flere års erfaring, og om medarbejderen er i gang med en simpel eller kompliceret opgave, når han kommer til skade. Men det er endnu mere vigtigt, hvad der konkret kan bevises. Medarbejderen kunne i den konkrete sag ikke bevise, at der også var olie på gulvet, og at det var glat. Hvis det havde været tilfældet, så havde virksomheden nok været ansvarlig, selv om medarbejderen havde mange års erfaring og var i gang med en enkel og sædvanlig opgave.


IUNO anbefaler, at virksomheder og deres forsikringsselskaber altid sørger for selv at sikre beviser, hvis der er sket en ulykke, for eksempel ved hjælp af billeder. De bør derfor undersøge en ulykke med det samme, hvis det ikke er klart, hvorfor den er sket. De bør også være opmærksomme på altid at sørge for at kunne dokumentere, at de har givet instruktion. Så kan der nemlig ikke være tvivl om, at medarbejderen godt vidste, hvordan han skulle udføre opgaven.


[Landsrettens dom af 20. januar 2021 i sag BS-29262/2019-VLR]

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Mange virksomheder eller privatpersoner oplever at skulle skifte forsikringsselskab, hvilket der kan være mange gode grunde til. I forbindelse med et skift af forsikringsselskab er der dog visse ting man skal holde sig for øje.
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Tvillingeforældre får ekstra barsel
Tvillingeforældre får ekstra barsel
03/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
At ophæve på egen bekostning
At ophæve på egen bekostning
04/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ekstra orlov til tvillingeforældre og lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft
Ekstra orlov til tvillingeforældre og lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft
12/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
11/04/2024
Compliance, Ansættelses- og arbejdsret
PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret
PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret
16/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Aktieoptionernes akilleshæl
Aktieoptionernes akilleshæl
19/04/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted