Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Nye regler udvider retten til barsel for surrogatforældre

IUNO
12/02/2025
Nye regler udvider retten til barsel for surrogatforældre
IUNO logo
Med de nye regler får forældre, der modtager børn via surrogataftaler ret til barsel fra barnets fødsel. Forældre, der adopterer deres partners barn, får også ret til op til 32 ugers fravær, og surrogatmødre får ret til barsel, selvom de ikke er sammen med barnet. Ændringerne gælder fra den 1. januar 2025.

Barselsreglerne har i løbet af de sidste år været igennem mange ændringer, som vi blandt andet har skrevet om her og her.


De nye regler udvider adgangen til barsel for alternative forældreformer, og betyder at:


  • Surrogatmødre har ret til fravær med barselsdagpenge i fire uger før fødslen og 10 uger efter, uden at være sammen med barnet under orloven. Før har surrogatmødres ret til barselsorlov været betinget af samvær med barnet i barselsperioden.
  • Surrogatforældre har hver ret til 24 ugers barselsorlov med barselsdagpenge fra barnet bliver født. Før har det kun været muligt, at barnet fik én retlig forælder fra fødslen.
  • Stedforældre, der adopterer deres partners børn, har ret til op til 32 ugers fravær hvor ni af dem er med barselsdagpenge, som skal afholdes indenfor det første år. Hvis barnet bliver adopteret indenfor 10 uger, har forælderen ret til op til to ugers fravær indenfor de samme 10 uger. Før har stedforældre først haft ret til barselsorlov efter adoptionens gennemførelse.


IUNO mener

Virksomheder skal være opmærksomme på de familieformer, som får rettigheder i de nye regler. Reglerne udvider kredsen af medarbejdere der kan tage barsel, og derfor også kredsen af medarbejdere, som virksomheder kan diskriminere.


IUNO anbefaler, at virksomheder gennemgår og opdaterer kontrakter og barselspolitikker, så de tager højde for surrogatforældre, surrogatmødre og stedbarnsadoptanter.


[Lov om ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love af den 30. december 2024]

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Gennemgang af private e-mails udløste alvorlig kritik
Gennemgang af private e-mails udløste alvorlig kritik
06/03/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Afgørelse om arbejdsudleje tilsidesat
Afgørelse om arbejdsudleje tilsidesat
06/03/2025
Ansættelses- og arbejdsret, Skatte- og afgiftsret
Højesteret: Lønnedgang på under 10 % var nok til erstatning
Højesteret: Lønnedgang på under 10 % var nok til erstatning
07/03/2025
Forsikring og erstatning, Ansættelses- og arbejdsret
Hvornår kan en medarbejder betragtes som selvtilrettelægger?
Hvornår kan en medarbejder betragtes som selvtilrettelægger?
11/03/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Hvornår er man selvtilrettelægger?
Hvornår er man selvtilrettelægger?
14/03/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Systematisk tidssnyd kostede tre medarbejdere jobbet
Systematisk tidssnyd kostede tre medarbejdere jobbet
19/03/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted