Lovforslag om ændring af eksportkontrolloven i høring

Med regeringens lovforslag udnyttes hjemlen hertil i dual-use-forordningen, og den foreslåede nationale kontrolliste vil således supplere de allerede eksisterende multilaterale eksportkontrolregimer for at sikre national kontrol med dual-use-produkter. Politisk er emnet brandvarmt, og hjemlen er allerede udnyttet i foreløbigt 11 andre EU-lande, mens tendensen i EU's seneste sanktionspakker ligeledes har vist et øget fokus på bekæmpelse af omgåelse og (detail)regulering af kritiske sektorer og produkter/teknologier.

Kontrol med dual-use-produkter

Reguleringen af produkter med dobbelt anvendelse findes i dag primært i dual-use-forordningen og den danske (det vil sige nationale) eksportkontrollov. Den nye kontrolliste skal dermed ses som et supplement til disse regelsæt:

Fælles for disse produkter med dobbelt anvendelse – herunder den nationale kontrolliste – er, at der gælder et krav om tilladelse ved eksport ud af EU. I Danmark er det Erhvervsstyrelsen, der varetager tildeling af eksporttilladelser. Det er ligeledes nyt, at der indføres en dansk strafhjemmel for groft uagtsomme overtrædelser af eksportreglerne for catch-all-produkter og -teknologi.

Reglerne er indført med henblik på at forhindre, at våben ikke bliver eksporteret til lande, som udgør en trussel mod freden, eller til lande, hvor der er øget risiko for brug af sådanne våben til intern undertrykkelse. For de fleste virksomheder er det dog mere relevant, at en række tilsvarende restriktioner gælder for eksport af produkter, der som udgangspunkt er civile, men som også kan bruges militært (herunder catch-all).

Den foreslåede nationale kontrolliste

Med lovforslaget foreslår regeringen, at der i den nye ordning kan gives nationale generelle tilladelser, der i praksis vil omfatte eksport til visse nærtstående lande. Ved eksport til disse foruddefinerede lande skal der herefter ikke søges om individuelle eksporttilladelser. Eksport ud af EU vil dog typisk kræve individuel tilladelse.

Med den nationale kontrolliste vil Erhvervsstyrelsen dog ikke på eget initiativ tilføje produkter til den foreslåede nationale kontrolliste. Det skyldes, at produkter med dobbelt anvendelse alene bliver tilføjet til den nationale kontrolliste, hvor der i de respektive multilaterale eksportkontrolregimer er opnået bred enighed om at føre eksportkontrol med disse.

Høringsfristen for fremsættelse af bemærkninger til lovforslaget er den 26. marts 2024, og loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.

Foreign Direct Investments

Lovforslaget i høring har et naturligt overlap med reglerne om Foreign Direct Investments (FDI) i den danske investeringsscreeningslov for så vidt angår særligt følsomme sektorer. FDI-reglerne er nationale regler, som finder anvendelse på udenlandske investeringer og visse særlige økonomiske aftaler. Reglernes primære funktion er at sikre en screening af sådanne aktiviteter med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed i det land, hvor investeringen foretages. Det ses særligt i M&A-sammenhæng, det vil sige ved køb og salg af virksomheder.

Konkret regulerer FDI-reglerne i dual-use-perspektiv investeringer på såkaldt særligt følsomme områder, herunder virksomheder, der producerer dual-use-produkter ved direkte henvisning til dual-use-forordningen i investeringsscreeningsloven. For dette område gælder således et krav om forudgående tilladelse til at foretage en udenlandsk direkte investering, når der erhverves en kvalificeret andel i en virksomhed.

Det er værd at bemærke, at lovforslaget ikke beskriver afgrænsningen over for udenlandske direkte investeringer i særligt følsomme sektorer efter investeringsscreeningsloven. Dette kan give anledning til tvivl, eftersom ordlyden af investeringslovens § 6, stk. 1, nr. 3, ikke omfatter virksomheder, som producerer produkter med dobbelt anvendelse omfattet af den foreslåede nationale kontrolliste, men henviser direkte til dual-use-forordningen (forordning (EU) nr. 2021/821).

Da dual-use-forordningens artikel 9 åbner mulighed for nationale kontrollister, må henvisningen i investeringsscreeningsloven til dual-use-forordningen formentlig skulle forstås således, at også virksomheder som producerer produkter, som er omfattet af den kommende danske kontrolliste, vil være omfattet af investeringsscreeningslovens særligt følsomme sektor om dual-use.