Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende?

TVC Advokatfirma
20/10/2023
Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende?
TVC Advokatfirma logo
Skattestyrelsen har fortsat fokus på at efterprøve spørgsmålet om, hvorvidt skatteydere, herunder medkontrahenter, skal anses som lønmodtagere, hvilket kan få stor økonomisk betydning.

Når det er væsentligt med den rette kvalificering af forholdet som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, skyldes det, at der – afhængig af den enkelte skatteyders forhold – er en række fordele og ulemper ved at blive anset som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende eller i øvrigt kontrahere med selvstændigt erhvervsdrivende fremfor lønmodtagere.


Har skatteyder eksempelvis selvangivet med afsæt i at være selvstændigt erhvervsdrivende med adgang til at anvende virksomhedsordningen, vil en efterfølgende ændret kvalificering til lønmodtager betyde, at denne ikke har været berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen. I et sådant eksempel skal skatteyder derfor fuldt beskattes af opsparet overskud, men det kan også have en række andre afledte konsekvenser, herunder i øvrigt også momsretligt.


Anfægter Skattestyrelsen anvendelsen af selvstændigt erhvervsdrivende derhen, at de vederlag, som udbetales til den selvstændigt erhvervsdrivende, anses for betaling for personligt arbejde i tjenesteforhold, vil den afledte konsekvens være, at der skal indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Vurderingen er en ikke ukompliceret retlig kvalifikation

Det er imidlertid væsentligt at have for øje, at der altid er tale om en konkret vurdering af de konkrete forhold, i hvilken forbindelse kriterierne angivet i cirkulære nr. 129 af den 4. juli 1994 om personskatteloven vil blive inddraget.


Ved vurderingen af, om der er tale om et tjenesteforhold, kan der ifølge punkt 3.1.1 i nævnte cirkulære om personskatteloven lægges vægt på, hvorvidt:


  • indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre,
  • hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold,
  • indkomstmodtageren ikke på grund af ordren er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre,
  • indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko,
  • indkomstmodtageren har ansat personale og er frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp,
  • vederlaget erlægges efter regning, og betaling først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet,
  • indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere,
  • indkomsten afhænger af et eventuelt overskud,
  • indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj eller lign.,
  • indkomstmodtageren helt eller delvist leverer de materialer, der medgår til arbejdets udførelse,
  • indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, f.eks. forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue m.v., og arbejdet helt eller delvist udøves herfra,
  • indkomstmodtagerens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevilling o.l., og indkomstmodtageren er i besiddelse af en sådan tilladelse,
  • indkomstmodtageren ved annoncering, skiltning eller lignende tilkendegiver, at han/hun er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art,
  • indkomstmodtageren i henhold til lov om merværdiafgift er momsregistreret, og ydelsen er faktureret med tillæg af moms,
  • ansvaret for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler indkomstmodtageren.


Der skal således foretages en individuel vurdering, i hvilken forbindelse der kan lægges vægt på ovenstående. Det er i imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at listen af kriterier ikke er udtømmende, og at der altid bør foretages en vurdering med afsæt i de for den enkelte skatteyder eller virksomhed gældende forhold.


Hertil kommer, at Landsskatteretten i øvrigt har udtalt, at det er en ikke ukompliceret retlig kvalifikation, når det skal vurderes, om skatteyder er lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende.


Vi har således tidligere beskrevet, hvordan det kan få betydning for Skattestyrelsens adgang til at foretage ændringer tilbage i tid med den begrundelse, at der er handlet mindst groft uagtsomt ved den oprindelige angivelse af den kvalifikation, som Skattestyrelsen er uenig i, er den korrekte.

Har Skattestyrelsen udfordret din kvalifikation?

Det ses ikke sjældent, at Skattestyrelsen ofte er for vidtgående i sin fortolkning af de momenter, som – ifølge Skattestyrelsen – taler for at anse skatteydere eller medkontrahenter som lønmodtagere.


Således beskrev vi også tidligere i år, hvordan Landsskatteretten i en dengang nyere klagesag fandt, at der ikke var grundlag for at pålægge indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, da virksomheden havde kontraheret med selvstændigt erhvervsdrivende og ikke lønmodtagere, som lagt til grund af SKAT (i dag Skattestyrelsen).


Såfremt du måtte blive involveret i en sag, der drejer sig om, hvorvidt din virksomhed er pligtig til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, eller hvorvidt du selv er anset som lønmodtager og ikke selvstændigt erhvervsdrivende som forudsat, og du ønsker en uforpligtende vurdering af denne, er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Hvordan skal man beskattes som influencer?
Hvordan skal man beskattes som influencer?
20/02/2024
Skatte- og afgiftsret, E-handel og markedsføring
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret, Ansættelses- og arbejdsret
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Varehus fik millionbøde for kontrol med medarbejdere
Varehus fik millionbøde for kontrol med medarbejdere
19/02/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Nye aktieoptioner, gamle regler
Nye aktieoptioner, gamle regler
22/02/2024
Ansættelses- og arbejdsret, Selskabsret
Ændret praksis af momsmæssig bedømmelse af væddeløbsstalde og stutterier
Ændret praksis af momsmæssig bedømmelse af væddeløbsstalde og stutterier
19/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted