Hvem havde ansvaret for en særtransport, der kørte fast under en bro?

Særtransporten kom kørende ad motorvejen E45 og skulle køre ad rute 15 mod øst. Særtransporten fulgte imidlertid bare efter følgebilen, der kørte forkert ad rute 15 mod vest. Denne vej førte under en bro, som særtransporten var for høj til at komme under og kørte derfor fast.

Vej, bro og særtransportens trailer blev beskadiget. Derudover var der også udgifter til at trække nacellen og traileren fri. Parterne var uenige om ansvarsfordelingen mellem særtransport og følgebil. De var også uenige om, hvordan skaderne skulle fordeles mellem særtransportens kaskoforsikring og dens lovpligtige ansvarsforsikring, og hvilken betydning det ville have for ansvarsfordelingen.

Ansvarsfordeling mellem følgebilschauffør og særtransportchauffør

I forhold til skaden på traileren var parterne enige om, at tabet var omfattet af kaskoforsikringen. Vestre Landsret fandt, at særtransportchaufføren med rette kunne forvente, at følgebilen kendte og fulgte den planlagte rute. Det var derfor en ansvarspådragende fejl, at føreren af følgebilen kørte forkert. Vestre Landsret fandt dog også, at særtransportchaufføren selv skulle kende ruten og havde handlet ansvarspådragende. For det første ved fortsat at køre efter følgebilen efter at denne fraveg den planlagte rute, og for det andet ved ikke at standse særtransporten inden den kørte ind i broen. Landsretten fordelte derfor ansvaret med 1/3 til virksomheden som stod for følgebilerne, og 2/3 til særtransportøren.

Om skaden på vejen og broen, som var dækket af den lovpligtige motoransvarsforsikring, fulgte Vestre Landsret praksis fra Højesteret. Herefter må et forsikringsselskab, der hæfter på et objektivt grundlag på baggrund af en lovpligtig ansvarsforsikring, som hovedregel bære erstatningsbyrden frem for et forsikringsselskab, som alene hæfter efter en almindelig ansvarsforsikring. Dette gjaldt derfor også i denne sag.

Lovpligtig ansvarsforsikring dækker kun direkte krav fra tredjemand

Om udgifterne til at trække særtransporten fri, fandt Vestre Landsret, at den lovpligtige motoransvarsforsikring kun omfatter erstatningskrav direkte fra tredjemand. Dermed var omkostninger til at fjerne traileren, som havde sat sig fast, dækket af kaskoforsikringen og skulle fordeles på samme måde som skaden på traileren. Dette gjaldt selv om det var en forudsætning for reparationen af offentlig bro og motorvej, at traileren blev fjernet, og selve reparationerne var omfattet af den lovpligtige ansvarsforsikring. Pligten til oprydning efter et færdselsuheld i færdselsloven og i lov om offentlige veje kunne ikke ændre på dette.

IUNO mener

Dommen tager stilling til et spørgsmål som var været omstridt fra tid til anden, nemlig hvem der har ansvaret for at kende og følge ruten for en særtransport. Det ligger nu fast, at særtransporten (også) har ansvar for at følge den planlagte rute. Det er dog ikke overraskende, at følgebilen ifalder delvist ansvar for selv at køre forkert, og dermed at lede særtransporten på vildspor. Hver part hæfter derfor for de fejl de selv har begået.

Derudover udtalte retten sig klart om fordelingen mellem kasko- og ansvarsforsikringen, hvilket kan være en hjælp til af afgøre fremtidige sager, både ved særtransporter og i andre sager med kombinationer af oprydningsomkostninger og skade på offentlig vej.

IUNO anbefaler at chauffører af særtransporter og følge/ledsagerbiler instrueres klart om, at de hver især er ansvarlige for at kende ruten, der skal køres.

[Vestre Landsrets dom i sag BS-41711/2020-VLR af 12. januar 2022]