Hvad gør vi nu med rammeaftaler?
Kort om sagen
Region Nordjylland og Region Syddanmark udbød i 2019 en rammeaftale om sonderemedier til brug på hospitalerne. Regionerne angav ikke en anslået eller maksimal værdi for rammeaftalen i hverken udbudsbekendtgørelse eller ud-budsbetingelser, men angav dog ikke-bindende estimater i en tilbudsliste. Simonsen og Weel klagede over tildelingen og påstod, det var i strid med udbudslovens principper om ligebehandling og gennemsigtighed at undlade at angive den anslåede og maksimale mængde eller værdi.
Den forudgående angivelse af rammeaftalers værdi har i mange år været et emne til debat - og i særdeleshed siden EU-Domstolens dom i C-216/17, Autoritá, hvori Domstolen udtalte, at en rammeaftale har udtømt sin virkning, når den værdi, der er oplyst i udbudsbekendtgørelsen, er nået. Autoritá-dommen vedrørte udbudsdirektivet fra 2004, og blandt andet derfor var der (måske) tvivl om rækkevidden af denne dom. Klagenævnet for Udbud forelagde under behandlingen af klagen fra Simonsen & Weel EU-Domstolen tre præjudicielle spørgsmål om betydningen af anslåede og maksimale værdier af rammeaftaler. EU-
Domstolen afsagde dom den 17. juni 2021, og Klagenævnet har nu taget stilling til dommens betydning i sagen mellem Simonsen & Weel og regionerne. Nederst i denne nyhed finder du link til vores nyhedsbrev om dommen og tilsvarende om Klagenævnets forelæggelse.
Klagenævnet for udbuds kendelse
Klagenævnet for Udbud udtaler, at det er i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed, hvis ordregi-ver ikke oplyser en rammeaftales anslåede værdi eller anslåede mængde i udbudsbekendtgørelsen samt den maksima-le værdi eller maksimale mængde i udbudsmaterialet. Det skyldes, at disse informationer udgør et centralt element i potentielle tilbudsgiveres indledende screening af udbuddet. Når et centralt element mangler, kan det have afholdt potentielle tilbudsgivere fra at deltage. Klagenævnet annullerede derfor regionernes tildelingsbeslutning.
Klagenævnet for Udbud påpeger ligeledes, at rammeaftalers fleksible karakter vedrører selve fremgangsmåden ved de konkrete anskaffelser og ikke rammeaftalens overordnede omfang. Ordregiverne skal ved udbud af rammeaftaler altså - på samme måde som ved andre udbud - være bekendt med deres behov, inden rammeaftalen udbydes.
Vores bemærkninger
Kravet om, at både anslået værdi/mængde og maksimal værdi/mængde skal angives, stiller måske større krav til ordregi-veres overvejelser og beregninger forud for et udbud, end det hidtil har været krævet. Men det ændrer ikke på, at rammeaftaler fortsat er en særdeles fleksibel kontraktform. Der er rum for forskelle mellem anslået værdi/mængde og maksimal værdi/mængde og, hvis forholdene taler for det, også betydelige forskelle. I tilfælde, hvor der er stor usikkerhed om det faktiske behov, er der altså mulighed for at tillægge en væsentlig "buffer" for at sikre, at behovet kan rummes inden for den maksimale værdi/mængde. Og at angive anslåede og maksimale værdier ændrer overhovedet ikke ved den store fleksibilitet, der eksisterer under en rammeaftale, hvor alt er 'som i gamle dage'.
Der er også fortsat mulighed for, at indkøbsfællesskaber udbyder og indgår rammeaftaler, som flere ordregivere kan trække på. En sådan rammeaftale vil måske kræve lidt supplerende (og stadig grundige) overvejelser om det forventede behov, men rammeaftalen rummer fortsat den fleksibilitet, der er nødvendig, når man ikke præcist kan forudse, hvor mange af ordregiverne der faktisk vil købe ind på rammeaftalen, og/eller hvor stort deres forbrug vil blive.
Vores opfordring er, at ordregivere stadig skal udbyde rammeaftaler, hvor det konkret giver mening. Man skal blot huske at oplyse den anslåede værdi/mængde i udbudsbekendtgørelse og den maksimale værdi/mængde i enten udbudsbekendtgørelse eller udbudsbetingelser. Risikoen ved ikke at gøre det er nemlig annullation af tildelingsbeslutningen.
Læs Klagenævnet for Udbuds kendelse
Læs vores nyhedsbrev om forelæggelsen af sagen for EU-Domstolen