Kort før den oprindelige frist for Storbritanniens udtræden af EU den 29. marts 2019, anmodede briterne om forlængelse af fristen, der udløb endeligt den 31. januar 2020, med en overgangsperiode der udløber den 31. december 2020.
Nedenfor giver vi et kort oprids af status på udviklingen indenfor behandlingen af retssager. Følgende emner vil blive berørt i større eller mindre grad af Brexit:
For reglerne om lovvalg, forkyndelse, bevisoptagelse og sikkerhedsstillelse er der ikke sket ændringer siden februar 2019. Du kan læse nærmere om reglerne her. Derimod er der sket en udvikling på områderne for værneting, anerkendelse og fuldbyrdelse af domme samt værnetingsaftaler. Her har forhandlingerne skiftet spor.
Værneting: Hvor skal sagen anlægges efter nytår?
I kraft af Storbritanniens EU-medlemskab finder Bruxelles I-forordningen – bedre kendt som Domsforordningen – indtil udløbet af overgangsperioden anvendelse ved domstolsbehandling af tvister, der involverer et såkaldt grænseoverskridende element. Efter nytår ophører disse regler og finder altså ikke længere anvendelse mellem Storbritannien og de øvrige EU-medlemslande.
For retssager anlagt før (eller senest) 31. december 2020 følger det af den foreliggende udtrædelsesaftale, at de nuværende EU-regler i Domsforordningen om værneting finder anvendelse.
Retssager anlagt efter 31. december 2020 vil derimod ikke være omfattet af Domsforordningen. Storbritanniens justitsministerium udstedte den 30. september 2020 en meddelelse om betydningen af Brexit for reglerne om værneting. Heraf fremgår, at virkningen af Domsforordningen og dens forgængere samt Lugano-konventionen ophæves pr. 1. januar 2021. Spørgsmålet om værneting vurderes herefter efter national ret i det land, hvor sagen anlægges.
Dette skaber uvished hos parterne, da nationale regelsæt modsat EU-harmoniseringen på området ikke medfører samme gennemsigtighed og effektivitet. Det kan derfor ikke udelukkes, at både en dansk og engelsk domstol vil mene at være stedlig kompetent til at behandle søgsmålet eller i værste fald, at ingen af dem er. Dette kan forsøges undgået ved allerede på tidspunktet for kontraktens indgåelse at aftale værnetinget i tilfælde af en tvist, men det er efter dansk ret kun muligt mellem erhvervsdrivende.
Storbritannien har imidlertid anmodet om at tiltræde Lugano-konventionen – hvis indhold i det væsentligste svarer til Domsforordningen – på lige fod med lande som Norge, Island og Schweiz. Danmark er, som følge af sit retsforbehold, selvstændigt medlem af Lugano-konventionen sammen med EU. Hvis Storbritannien kan tiltræde Lugano-konventionen, vil de nuværende regler om værneting i det store hele forblive uændret.
Tiltrædelsen forudsætter dog godkendelse fra de eksisterende medlemmer, og selvom Island, Norge og Schweiz allerede har udtrykt et ønske om at støtte Storbritanniens tiltrædelse, har EU endnu ikke taget stilling.
Accepterer EU Storbritanniens ønske, kan Lugano-konventionens bestemmelser tidligst træde i kraft tre måneder efter en tiltrædelse. Der vil derfor uanset udfaldet være en overgangsperiode efter 31. december 2020, hvor nationale regler finder anvendelse ved fastlæggelsen af værneting. Denne uvished bør tilstræbes afklaret kontraktuelt i de tilfælde, hvor det er muligt.
Anerkendelse og fuldbyrdelse af domme
Reglerne om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske retsafgørelser afsagt i andre EU-medlemslande er tilsvarende reguleret i Domsforordningen, alternativt Lugano-konventionen. Rækkevidden af anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser afsagt i Storbritannien afhænger derfor også af, om Storbritannien får godkendt medlemskab til Lugano-konventionen, samt hvornår et sådant muligt medlemskab godkendes.
Domme afsagt i Storbritannien, hvor sagen er anlagt efter den 31. december 2020, vil skulle betragtes som retsafgørelser afsagt i et tredjeland. De danske regler på området er meget restriktive, og efter praksis er der formentlig alene en snæver adgang til anerkendelse af og fuldbyrdelse af sådanne afgørelser. Tilsvarende vil anerkendelse og fuldbyrdelse af danske retsafgørelser i Storbritannien følge britiske nationale regler.
Erhvervsforhold, hvor der er indgået voldgiftsklausuler, forventes ikke at blive berørt. Anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser er reguleret i New York-konventionen, hvor landene er selvstændige medlemmer, og dermed ikke afhængig af et EU-medlemskab.
Værnetingsaftaler
Gennem sit EU-medlemskab har Storbritannien tiltrådt Haagerværnetingsaftalekonventionen fra 2005. Konventionen har siden september 2018 også fundet anvendelse i Danmark og finder anvendelse på retsforhold underlagt en værnetingsaftale.
Storbritannien har i et Statutory Instrument fra september 2020 tilkendegivet, at man ønsker at ratificere Haagerværnetingsaftalekonventionen uanset udfaldet af Brexit-forhandlingerne. Under den forudsætning forventes der derfor ikke ved et ”No Deal”-scenarie at forekomme ændringer på området for værnetingsaftaler. Storbritannien har oplyst, at Haagerværnetingsaftalekonventionen vil finde anvendelse, og at reglerne om værnetingsaftaler forventes at blive vedtaget som engelsk national ret fra 1. januar 2021.
Ovenstående betragtninger er for overblikkets skyld opsummeret i skemaet, som du kan finde her.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.
