Betænkning om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer mv. i finansielle virksomheder

Hovedpunkterne

• at der skal være lettere adgang til at straffe ledelserne for grove ledelsessvigt
• at der indføres omvendt bevisbyrde for bestyrelsens erstatningsansvar for den finansielle virksomheds aftaler med andre ledelsesmedlemmer og objektivt ansvar for det ledelsesmedlem, i hvis interesse en sådan aftale indgås i strid med reglerne
• at ledelsens tilsidesættelse af interne politikker og retningslinjer skal indgå med større vægt i vurderingen af ledelsens erstatningsansvar
• at fratrædelsesgodtgørelser til direktører skal udbetales månedsvis og kan indstilles og eventuelt kræves tilbage, hvis det senere afdækkes, at betingelserne for godtgørelsen ikke var til stede
• at aftaler om fratrædelsesgodtgørelser, der overstiger den grænse, der anbefales fra Komitéen for god Selskabsledelse, skal offentliggøres.  
  

Ansvarsudvalget afviser desuden, at der skal ændres i ansvarsnormen (culpaansvaret) for ledelsens erstatningsansvar.

Den overordnede opgave

Ansvarsudvalget har overordnet haft til opgave at foreslå, hvordan det i højere grad kan sikres, at den ansvarlige ledelse og nøglepersoner i en finansiel virksomhed kan holdes strafferetligt ansvarlig for at overtræde den finansielle lovgivning. Ansvarsudvalget har også haft til opgave at vurdere, om der er behov for at skærpe den erstatningsretlige ansvarsvurdering i forhold til ledelsen i finansielle virksomheder og at kortlægge, om der, inden for gældende ret, er mulighed for at hindre, at der udbetales fratrædelsesgodtgørelse til ledelsen i særlige situationer.

Ansvarsudvalget har blandt andet fundet, at den finansielle regulering, som ledelsesmedlemmers adfærd bedømmes på grundlag af, allerede er styrket væsentligt sammenlignet med retsgrundlaget forud for og under finanskrisen. Strafniveauet for at overtræde den finansielle lovgivning er også generelt blevet markant skærpet. Ansvarsudvalget har dog alligevel foreslået en række ændringer af gældende ret.

Det strafferetlige ansvar

Ansvarsudvalget har fundet de gældende regler om ledelsesansvar på det strafferetlige område i lov om finansiel virksomhed utilstrækkelige til at danne grundlag for gennemførelsen af straffesager, da den hidtidige regulering ikke med tilstrækkelig klarhed har fastlagt rammerne for, hvilken ledelsesadfærd, der kan medføre strafansvar.

Ifølge Ansvarsudvalget efterlader de gældende straffebestemmelser en betydelig grad af usikkerhed om det nærmere indhold af ledelsesmedlemmernes pligter og karakteren af eventuelle strafbare pligtforsømmelser. Det utilstrækkelige regelgrundlag antager Ansvarsudvalget blandt andet har været årsag til, at kun et yderst beskedent antal straffesager mod ledelsesmedlemmer er prøvet ved domstolene efter finanskrisen.

Derfor foreslår Ansvarsudvalget en nyaffattelse af regelsættet for at gøre det klarere, hvilke handlinger og undladelser, der er strafbare, og med det sigte, at risikoen for at ifalde et strafansvar fremover både bliver og opleves som reel ved grove ledelsessvigt.

Ansvarsudvalget foreslår således, at dele af den centrale strafbestemmelse i lov om finansiel virksomhed (§ 373) nyaffattes. Strafbestemmelsen gøres ifølge Ansvarsudvalget mere operationel ved, at der til bestemmelsen knyttes en række ikke-udtømmende eksempler på situationer, der kan udgøre strafbare grove ledelsessvigt mv. (eks. bevilling af klart uforsvarlige eksponeringer, åbenbart utilstrækkelig opfølgning på eksponeringer, manglende opfølgning på oplysninger om væsentlig underbemanding, undladelse af due diligence mv.).

Ansvarsudvalget anfører videre, at den gældende strafbestemmelse om uforsvarlig ledelse er betinget af, at adfærden påfører virksomheden tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse. Ansvarsudvalget finder imidlertid, at det strafferetlige værn bør tage højde for, at grove ledelsessvigt kan have andre alvorlige følgevirkninger, der efter omstændighederne også bør udløse et strafansvar. Ansvarsudvalget foreslår derfor, at grove ledelsessvigt, der medfører væsentlig øget risiko for, at virksomheden udsættes for eller anvendes som led i hvidvask eller anden finansiel kriminalitet, også gøres strafbare. Dermed bliver det selvstændigt kriminaliseret for ledelsen groft at forsømme at beskytte den finansielle virksomhed mod at blive misbrugt til finansiel kriminalitet.

Det erstatningsretlige ansvar

Ansvarsudvalget har – på baggrund af en analyse af alternativer til den gældende ansvarsnorm på det erstatningsretlige område – fundet, at culpanormen fortsat er den bedst egnede ansvarsnorm for såvel medlemmer af bestyrelsen som direktionen. Ansvarsudvalget har derfor ikke konstateret et behov for en alternativ ansvarsnorm i form af eksempelvis et professionsansvar.

Denne konklusion skal dog ses i lyset af, at Ansvarsudvalget udtrykkeligt henviser til de mange tiltag, der er indført efter finanskrisen, herunder krav til kompetencer i forbindelse med egnetheds- og hæderlighedsvurderingen, og at disse tiltag har medført en betydelig grad af professionalisering.

Det er Ansvarsudvalgets vurdering, at denne professionalisering vil slå igennem i anvendelsen af culpanormen, idet eksempelvis en direktør, der tilsidesætter den grad af opmærksomhed og påpasselighed, som man kan kræve af en person, der har påtaget sig en sådan stilling, vil ifalde et ansvar. En direktør for en finansiel virksomhed vil derfor allerede efter culpanormen blive vurderet i lyset af de høje krav, der stilles til personer i den respektive stilling. Ansvarsudvalget vurderer på den baggrund, at indførelse af et egentligt professionsansvar ikke vil skærpe ansvaret væsentligt.

Ansvarsudvalget foreslår imidlertid, at der indføres omvendt bevisbyrde for så vidt angår bestyrelsens ansvar specifikt i forbindelse med erstatningssager om tab på aftaler og engagementer mellem virksomheden og blandt andet medlemmer af ledelsen – med andre ord aftaler med iboende interessekonflikter. Bestyrelsen vil dermed skulle bevise, at en aftale mellem den finansielle virksomhed og enten en direktør eller et bestyrelsesmedlem, eller for eksempel en virksomhed ejet af et ledelsesmedlem, var forsvarlig at indgå. Ansvarsudvalget bemærker dog også, at en regel om omvendt bevisbyrde kan risikere at skabe et forkert incitament til at omgå den i loven foreskrevne procedure om, at sådanne aftaler skal forelægges bestyrelsen. Ansvarsudvalget foreslår derfor også, at det ledelsesmedlem, i hvis interesse en aftale indgås, skal hæfte objektivt for tab på den indgåede aftale, hvis den foreskrevne procedure ikke følges.

Endelig foreslår Ansvarsudvalget, at tilsidesættelse af interne politikker og interne retningslinjer, der har til formål at forhindre, at den finansielle virksomhed påtager sig risici ud over, hvad der er forsvarligt, eller afviger fra virksomhedens forretningsmodel, og som har væsentlig betydning for den finansielle virksomheds risiko for tab, skal indgå med større vægt i ansvarsvurderingen, end hvad tilfældet hidtil har været i retspraksis.

Betænkningen må forstås sådan, at den ansvarsnorm, der gjaldt for bankledelser inden finanskrisen, i dag allerede er skærpet og har nærmet sig et egentligt professionsansvar.

Fratrædelsesgodtgørelser

Ansvarsudvalget har konstateret, at der i de gældende regler om variabel løn for ledelsesmedlemmer og andre væsentlige risikotagere findes visse muligheder for, at hindre, at der udbetales fratrædelsesgodtgørelse i tilfælde, hvor modtageren af fratrædelsesgodtgørelsen eksempelvis er ansvarlig for, at en bank er nødlidende, eller hvor modtageren har deltaget i ledelsen af en finansiel virksomhed, der er – eller har været – involveret i finansiel kriminalitet mv.

Ansvarsudvalget finder dog, at fratrædelsesordninger i bred forstand ofte vil være undtaget sådanne regler. Derfor foreslår Ansvarsudvalget, at der – i lov om finansiel virksomhed – indføres særlige regler om fratrædelsesordninger for direktører i kreditinstitutter.

Ansvarsudvalget foreslår, at udbetaling i medfør af en fratrædelsesordning til den registrerede direktør ikke kan ske på én gang i forbindelse med fritstilling af direktøren, men at udbetaling i stedet skal foretages løbende månedsvis. Formålet med sådanne udbetalingsbegrænsninger er at sikre, at virksomheden har tilstrækkelig tid til at afdække eventuelle kritisable forhold, som kan tilregnes den fratrådte direktør. Hvis det i så fald afklares, at direktørens adfærd ville have begrundet, at aftalen om fratrædelsesordningen bortfaldt, hvis forholdet var afdækket inden udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, foreslår Ansvarsudvalget, at eventuel resterende udbetaling indstilles. Det foreslås desuden også, at eventuelt udbetalt fratrædelsesgodtgørelse skal kræves tilbage, hvis alvorligt ledelsesmæssige svigt konstateres efterfølgende.

Ansvarsudvalget foreslår også, at aftaler om fratrædelsesgodtgørelser, der overstiger den grænse, der anbefales fra Komitéen for god Selskabsledelse, skal offentliggøres.

Betænkningen indeholder i kapitel 12 et udkast til konkrete ændringer i lov om finansiel virksomhed, der umiddelbart kan implementeres, hvis politikerne er enige i Ansvarsudvalgets konklusioner.

Læs betænkningen om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i finansielle virksomheder.