Koncernstruktur - en juridisk vejledning for iværksættere

Når iværksættere vælger selskabsform, er det afgørende at overveje, hvilken struktur der bedst understøtter deres mål og samtidig reducerer risici. Ofte anbefales det at drive virksomheden som et kapitalselskab, såsom et ApS eller A/S, da dette begrænser ejerens personlige hæftelse og gør det lettere at tiltrække investorer gennem en velreguleret juridisk ramme. Du kan læse mere om dette valg i min artikel ”Valg af selskabsform”.

Men valget af selskabsform er kun begyndelsen. For at maksimere virksomhedens potentiale og yderligere minimere risici, bør iværksættere overveje at implementere en gennemtænkt koncernstruktur. En sådan struktur kan spille en afgørende rolle i at beskytte aktiver, optimere skatteforhold og støtte virksomhedens langsigtede vækststrategi.

Den grundlæggende struktur – holdingselskab og driftsselskab

En typisk koncernstruktur består af et holdingselskab og et driftsselskab. Driftsselskabet håndterer den daglige forretning og operationer, mens holdingselskabet fungerer som ejer af driftsselskabet. Fordelene ved denne struktur inkluderer skattefordele og beskyttelse af aktiver.

Skattemæssig optimering

En af de mest betydningsfulde fordele ved at oprette en holdingstruktur er muligheden for skattefrihed ved salg af driftsselskabet. Når driftsselskabet sælges, modtager holdingselskabet provenuet skattefrit. Dette provenu kan derefter investeres eller opbevares, indtil det udbetales til ejerne, hvilket skaber grundlag for en skatteoptimeret exit-strategi.

Derudover kan holdingselskabet modtage skattefrit udbytte fra driftsselskabet, hvilket betyder, at overskud kan flyttes til holdingselskabet uden beskatning. Dette er muligt, så længe holdingselskabet ejer mindst 10 % af driftsselskabet (dette krav forventes fjernet i 2025).

Akkumulering af overskud i holdingselskabet beskytter samtidig midlerne mod kreditorer i tilfælde af driftsselskabets konkurs, da kun midlerne i driftsselskabet kan påvirkes af en konkurs.

Overskuddet i holdingselskabet kan investeres i nye projekter eller forretningsområder, hvilket sikrer, at midlerne arbejder for virksomheden, inden de tages ud som indkomst til ejerne.

En yderligere fordel er, at udbytte, der udbetales fra holdingselskabet til ejerne, beskattes som aktieindkomst. For indkomståret 2024 vil de første 61.000 kr. i aktieindkomst blive beskattet med 27 %, mens beløb herover beskattes med 42 %. Denne progressionsskattegrænse forventes hævet til 81.000 kr. i indkomståret 2025. Hvis du er gift, og din ægtefælle ikke selv anvender den lave sats for aktieindkomst, kan du udnytte din ægtefælles fradrag for aktieindkomst. Dette kan yderligere optimere den samlede skat på udbyttet.

Forudsat at der er realitet bag, kan en person, som er ejer og direktør af et selskab modtage løn op til topskattegrænsen og udbytte op til progressionsskattegrænsen for aktieindkomst og derved optimere sin skat.

Forestil dig, at Mette ejer et driftsselskab og sælger det for 10 millioner kr. Uden en holdingstruktur ville Mette blive beskattet af hele beløbet som aktieindkomst, hvilket kunne resultere i en skattebetaling på omkring 4,2 millioner kr. Dette efterlader hende med cirka 5,8 millioner kr. efter skat.

Hvis Mette derimod havde en holdingstruktur, ville de 10 millioner kroner overføres skattefrit til holdingselskabet. Her kunne Mette vælge at trække nogle af pengene ud af holdingselskabet over flere år og dermed reducere sin skattebyrde. Samtidig kan hun vælge at reinvestere en del af pengene via sit holdingselskab.

Beskyttelse af aktiver og aktiviteter via koncernstruktur

Ved at placere vigtige aktiver i separate selskaber kan iværksættere beskytte disse mod potentielle kreditorer i tilfælde af konkurs. Det er også en strategi for skatteoptimering ved at placere aktiver i jurisdiktioner med gunstige skattevilkår.

En almindelig beskyttelsesstruktur findes særligt i forhold til immaterielle rettigheder. Immaterielle rettigheder kan placeres i separate selskaber for at beskytte og licensere dem til andre dele af koncernen, som herefter viderelicensere rettighederne.

Inden for koncernen kan et særskilt IP-selskab (Intellectual Property) etableres, der ejer patenter, varemærker og ophavsrettigheder. Dette selskab kan licensere rettighederne til driftsselskaber i koncernen, hvilket sikrer, at de immaterielle aktiver er beskyttede mod krav fra kreditorer i tilfælde af, at et driftsselskab skulle blive insolvent.

Denne beskyttelsesstrategi kan også anvendes til at isolere risikofyldte aktiviteter fra de øvrige forretningsaktiviteter. Ved at etablere særskilte datterselskaber til forskellige projekter eller produktlinjer kan en koncern minimere risikoen for, at problemer i ét område påvirker hele koncernens økonomiske sundhed.

Når man opererer på internationale markeder som USA og UK, kan der opstå betydelige risici relateret til produktansvar og juridiske krav. Disse markeder har strengere regler og højere potentielle erstatningskrav, hvilket kan påvirke en virksomheds økonomi. For at minimere sådanne risici kan det være fordelagtigt at oprette selvstændige datterselskaber til handel med disse lande.

Afslutningsvis, ved at anvende en gennemarbejdet koncernstruktur, kan iværksættere bedre styre deres risici og optimere forretningspotentialet, samtidig med at de beskytter deres vigtigste aktiver og sikrer langsigtet vækst.

Afsluttende bemærkninger

At navigere i den komplekse verden af koncernstrukturer kan virke udfordrende for iværksættere, men det er en nødvendig investering i fremtiden for enhver ambitiøs virksomhed. En velovervejet koncernstruktur kan give betydelige fordele i form af skatteoptimering, risikominimering og fleksibilitet til at skalere. Ved at anvende strategier som at etablere holdingselskaber og udnytte internationale datterselskaber, kan iværksættere beskytte deres aktiver og opnå en stærkere markedsposition.

Det er dog vigtigt at huske, at hver koncernstruktur skal tilpasses den specifikke virksomheds unikke behov og mål.

Med den rette tilgang kan en solid koncernstruktur være et kraftfuldt værktøj, der ikke kun beskytter virksomhedens værdier, men også åbner døre til nye muligheder og markeder. Som med alle forretningsbeslutninger er det afgørende at tænke langsigtet og strategisk for at sikre virksomhedens stabilitet og fortsatte udvikling.