Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Ny regulering af demokratiske virksomheder

Folketinget har vedtaget en ny lov, som gennem en række lovændringer har til formål at skabe bedre vilkår for demokratiske virksomheder, herunder navnlig A.M.B.A.'er og F.M.B.A.'er. I nyheden gennemgår vi hovedpunkterne i lovændringerne.

Udgivet af

Baggrund

Den nye lov bygger på en politisk aftale indgået mellem regeringen og Folketingets partier den 1. december 2023 og anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder. Formålet er at forbedre forholdene for demokratiske virksomheder, så vilkår for start og drift ligestilles og bliver de samme som for andre virksomheder.


Ved demokratiske virksomheder forstås virksomheder, der har en demokratisk styreform. Begrebet demokratisk virksomhed er ikke defineret i loven, og der findes således ikke en juridisk definition af demokratiske virksomheder. Lovændringerne i den nye lov omhandler dog virksomheder med begrænset ansvar, herunder navnlig A.M.B.A.'er (andelsselskaber med begrænset ansvar) og F.M.B.A.'er (foreninger med begrænset ansvar). En række bestemmelser finder desuden anvendelse på S.M.B.A.'er (selskaber med begrænset ansvar), en type virksomhed med begrænset ansvar, som det ikke har været muligt at stifte siden 1. januar 2014. Danmark har en lang tradition for virksomheder med begrænset ansvar, og virksomheder med begrænset ansvar har haft stor betydning for danske virksomheder og økonomi. Lovændringerne skal således også bidrage til at sikre, at udviklingen af nye virksomheder med begrænset ansvar ikke går i stå.


Den nye lov blev vedtaget af Folketinget den 4. juni 2024 og træder i kraft den 1. juli 2024.


Hovedpunkter i lovændringerne

Lovændringerne gennemfører en række initiativer, der har til formål at sikre bedre vilkår for virksomheder med begrænset ansvar:


  • Bedre finansieringsmuligheder, idet virksomheder med begrænset ansvar får mulighed for at rejse kapital gennem investerende deltagere, der ikke deltager i virksomhedens aktiviteter. Bestemmelse herom skal optages i virksomhedens vedtægter, og investerende deltagere må ikke besidde mere end 30 % af det samlede antal stemmer. 
  • Mulighed for at sikre, at formuen bliver i en virksomhed med begrænset ansvar ved at træffe beslutning om aktivsikring. Herved henlægges en del af virksomhedens overskud eller formue til en bunden reserve, og Erhvervsstyrelsen fører i så fald tilsyn med den bundne reserve og opløsningsbestemmelser i virksomhedens vedtægter.
  • Mulighed for at omdanne et anparts- eller aktieselskab til et A.M.B.A. eller en F.M.B.A., og udvidelse af omdannelsesmuligheder fra en virksomhed med begrænset ansvar til et anparts- eller aktieselskab. Det er ikke muligt at omdanne et anparts- eller aktieselskab til et S.M.B.A., da det ikke har været muligt at stifte denne type virksomhed siden 1. januar 2014.
  • Bedre vilkår for medlemskommunikation i visse virksomheder med begrænset ansvar. Loven indfører en undtagelse, hvorefter en finansiel virksomhed, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller af lov om forsikringsvirksomhed kan videregive visse kundeoplysninger til dens ejervirksomhed eller ejerforening med henblik på kommunikation om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder i virksomheden eller foreningen.
  • Tydeliggørelse af, at medarbejdere kan være (med)ejere af en virksomhed med begrænset ansvar, som de er ansat i, så iværksættere kan se, at det er muligt at starte en medarbejderejet virksomhed inden for lovens rammer.


Desuden gennemføres en række andre lovændringer, som ikke angår virksomheder med begrænset ansvar.


Læs den nye lov


Læs Erhvervsministeriets nyhed om den politiske aftale


Læs Ekspertarbejdsgruppens anbefalinger

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
08/09/2026
Kontraktret, Øvrige, EU-ret
Automatiseret softwareaccept binder ikke — ny dom sætter grænser
Automatiseret softwareaccept binder ikke — ny dom sætter grænser
14/09/2026
IT-ret, Kontraktret, Øvrige
Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber
Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber
21/09/2026
Selskabsret, Øvrige, Finansieringsret og bankret
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
23/09/2026
Persondataret, Compliance, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted