Hvad er en ejeraftale og hvorfor er den så vigtig?
Hvad er en ejeraftale?
En ejeraftale er en aftale mellem ejerne i en virksomhed, der beskriver hvilke rettigheder og forpligtelser ejerne har over for hinanden og selskabet. Det vil sige, hvordan ejerne skal samarbejde og drive virksomheden.
En ejeraftale tager normalt stilling til, hvordan der bliver truffet beslutninger i virksomheden, hvordan konflikter imellem ejerne bliver håndteret og hvordan en ejer kan sælge sin ejerandel.
Vi har lavet et oplæg til faste priser for ejeraftaler, så vi kan hjælpe jer godt i gang.
Hvad er formålet med en ejeraftale?
Formålet med en ejeraftale er at få (i) forventningsafstemt, hvordan virksomheden skal drives, og (ii) lavet nogle retningslinjer som er mere retfærdige end udgangspunktet i selskabsloven, så man minimerer risikoen for uenighed og sikrer en proces for, hvordan uenigheder håndteres.
Størstedelen af konflikter mellem ejere skyldes, at de ikke har fået forventningsafstemt f.eks. ansvarsfordeling mellem ejerne, arbejdsindsats, beslutningsprocesser m.v. En stor del af konflikterne kunne således have været undgået, hvis man fra starten havde taget sig tiden til at forventningsafstemme og havde indgået en ejeraftale.
Udover at forebygge konflikter, så er fordelene ved en ejeraftale, at den fastsætter retningslinjer for, hvad der skal ske, hvis ejernes eller virksomhedens forhold ændrer sig, så der er forudsigelighed og transparens. Dette sparer ejerne for både penge og tid.
Hvorfor er det så vigtigt med en ejeraftale?
Hvis der ikke er indgået en ejeraftale, så er det selskabsloven, som regulerer forholdet mellem ejerne. Selskabslovens regler er dog desværre langt fra altid fair for ejere af mindre virksomheder og startups. Som eksempel herpå kan nævnes:
Beslutninger
- Hvis man ikke har en ejeraftale, så er udgangspunktet, at de fleste beslutninger træffes ved ”simpelt stemmeflertal”. Det betyder kort sagt, at hvis man ejer 51 % af virksomheden, så kan man træffe de fleste beslutninger.
- Eksempel: 4 founders er gået sammen om at starte en virksomhed, hvor den ene ejer 51 % og de 3 andre tilsammen ejer 49 %. Som følge heraf kan majoritetsejeren eksempelvis egenhændigt – dvs. uden de 3 øvrige ejeres samtykke – træffe beslutning om at frasælge eller pantsætte virksomhedens aktiver, at indgå aftaler der væsentligt gældsætter virksomheden eller at udlodde udbytte.
Salg af ejerandel
- Hvis man ikke har en ejeraftale, så er udgangspunktet, at man frit kan sælge sin ejerandel til enhver.
- Eksempel: Hvis to founders er gået sammen om et starte en virksomhed, hvor de hver især ejer 50 %, så kan den ene dagen efter, at virksomheden er startet, sælge sin ejerandel til sin nabo, uden den anden founder kan stoppe det.
Arbejdsindsats
- Hvis man ikke har en ejeraftale, så er udgangspunktet, at ejerne ikke er forpligtet til at arbejde for virksomheden.
- Eksempel: Hvis to founders er gået sammen om at starte en virksomhed, hvor hver især ejer 50 % ud fra den forudsætning, at begge founders skal arbejder fuld tid for virksomheden, så kan den ene founder bare sige op, tage et andet fuldtidsjob, men stadig bevare sin 50 % ejerandel af virksomheden.
Direktør
- Hvis man ikke har en ejeraftale, så kræver det 51 % af stemmerne på en generalforsamling at ændre virksomhedens direktør.
- Eksempel: Hvis to founders hver ejer 50 % af virksomheden, men kun den ene founder er blevet registreret som direktør, da selskabet blev etableret, så kræver det reelt enighed mellem de to founders for at ændre direktøren. Derudover kan den founder, der er udpeget som direktør, reelt fyre den anden founder for virksomheden.
Kunde- og konkurrenceklausul
- Hvis man ikke har en ejeraftale, så er udgangspunktet, at ejerne frit kan starte konkurrerende virksomhed og/eller tage kunder med over i sin egen virksomhed.
- Eksempel: Hvis to founders er gået sammen om at starte en virksomhed, så kan hver af ejerne frit starte konkurrerende virksomhed, som påvirker virksomheder de ejer sammen negativt, og/eller tage kunder med over i en virksomhed, de selv ejer udenom den anden ejer.
Hvem er en ejeraftale relevant for?
En ejeraftale er relevant for alle typer virksomheder, hvor der er mere end én ejer, uanset størrelsen på virksomheden, antallet af ejere, typen af ejerne (passive eller aktiver ejere, investorer osv.), og hvor længe virksomheden har eksisteret.
En ejeraftale indgås ideelt set i forbindelse med virksomhedens stiftelse, da der dermed er enighed om virksomhedens drift inden virksomheden er i drift, og inden eventuelle konflikter kan opstå. Ejerne vil i forbindelse med udarbejdelse af en ejeraftale ofte også skulle tage stilling til forhold, som der ikke ellers ville blive taget stilling til, og dermed bliver ejerne klogere på rollefordelingen blandt ejerne, hvordan virksomheden ledes bedst muligt, samt virksomhedens strategi.
Det er dog aldrig for sent at indgå en ejeraftale, og man kan med fordel opfordre til at lave en ejeraftale i virksomheder, hvor dette ikke endnu er sket.
Hvad bør en ejeraftale indeholde?
En ejeraftale kan indeholde aftaler og vilkår om alle forhold, der er relevante for ejerne i selskabet. Ejeraftalen vil derfor typisk være tilpasset hver enkelt virksomhed, men når det er sagt, så er der en lang række vilkår, som er typiske for ejeraftaler.
Det kan f.eks. være bestemmelser om, hvordan beslutninger træffes, hvordan ledelsen er opbygget, eller hvordan og hvornår man må eller skal sælge sine andele. Derudover er der typisk taget stilling til elementer som revision, finansiering, udbytte, væsentlige beslutninger, overgang af kapitalandele, forkøbsret, køberet, medsalgsret, medsalgspligt, misligholdelse, good leaver/bad leaver, konkurrence- og kundeklausuler, fortrolighedsklausul, lovvalg og værneting og eventuel opsigelsesadgang.
Opdatering af en ejeraftale
En ejeraftale opdateres som oftest, når der indtræder nye ejere i virksomheden, eller når virksomheden i øvrigt har ændret sig væsentligt fra indgåelsen af den oprindelige ejeraftale.
Vi anbefaler, at allerede indgåede ejeraftaler løbende tages op til revurdering, så det sikres, at der er taget højde for eventuelle nye ejerforhold, ændringer i ledelsen og kapitalstrukturen.