Beskatning af værdi af fri bolig med bopælspligt

En hovedaktionær, som modtager udbytte fra sit selskab i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, skal medregne værdien af godet ved opgørelsen af den personlige indkomst. Selve værdiansættelsen af fri bolig følger af skematiske satser i ligningsloven, men i nogle tilfælde finder den skematiske værdiansættelsesregel ikke anvendelse. Det gælder f.eks., hvis der er tale om en lovgivningsmæssig bopælspligt, f.eks. i henhold til landbrugslovens regler. En bopælspligt, der er baseret på en aftale, kontrakt eller lignende, er således ikke nok til, at undtagelsesbestemmelsen finder anvendelse.

I en nyligt afgjort sag fra Landsskatteretten – offentliggjort som SKM2022.211 LSR – fastslog Landsskatteretten, at de skematiske regler ikke skulle anvendes ved beskatningen af værdi af fri bolig. Landsskatteretten henviste til, at der var bopælspligt på ejendommen, ligesom betingelsen om, at klageren var lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage ejendommen, var opfyldt.

Værdiansættelsen for klageren skulle derfor ikke foretages efter de skematiske satser, men fastsættes som markedslejen som følge af bopælspligten.

Det ses ofte, at skattemyndighederne har en meget restriktiv tilgangsvinkel til beskatning af værdi af fri helårsbolig og derfor som udgangspunkt anvender de meget negative regler om skematisk beskatning fremfor reglerne om markedslejen. Såfremt det kan godtgøres, at der er en bopælspligt på ejendommen – som det var tilfældet i ovennævnte sag fra Landsskatteretten – vil markedslejen imidlertid skulle anvendes.

Har du brug for hjælp?

Såfremt du måtte blive involveret i en skattesag, der drejer sig om værdi af fri helårsbolig, og du ønsker en uforpligtende vurdering af denne, er du altid meget velkommen til at kontakte os

Hos Skatteafdelingen i TVC Advokatfirma har vi i vidt omfang adgang til de positive, utrykte afgørelser, der kan være afgørende for udfaldet af en klagesag.