2024 i bæredygtighedens tegn

EU går til valg i 2024

Kommissionsformand Ursula von der Leyen satte barren højt, da hun kort efter sin tiltrædelse i 2019 proklamerede, at EU skal være det første klimaneutrale kontinent i verden i 2050. For at nå dette mål lancerede hun Den Grønne Pagt, der virkelig satte skub i hele bæredygtighedsdagsordenen i EU.

Til sommer går Ursula von der Leyen og resten af EU til valg, og 2024 bliver derfor et år præget af politiske debatter – ikke mindst inden for ESG. Klimaet, miljøet og de sociale udfordringer bliver uden tvivl store temaer, og særligt de folkevalgte politikere og deres politiske grupper i Europa-Parlamentet vil gerne kunne møde vælgerne med politiske resultater i hånden.

I EU-systemet er der derfor et stort pres for at forhandle særligt to ESG-initiativer på plads, nemlig direktivet om due diligence inden for menneskerettigheder og miljø og forordningen om forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde.

Due diligence-direktivet vil – når det bliver endeligt vedtaget – fastsætte skelsættende handlingspligter for europæiske virksomheder med det formål at fremme respekten for menneskerettighederne, børns rettigheder og miljøbeskyttelse. Således vil virksomhederne blive pålagt at identificere, forebygge og afbøde negative indvirkninger på menneskerettighederne og miljøet samt indføre passende ledelse, forvaltningssystemer og foranstaltninger til dette formål. Alt i alt vil virksomhederne dermed blive pålagt et langt større ansvar i deres værdikæder for negative påvirkninger af det omgivende samfund.

Forordningen om forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde har til formål at holde EU-markedet frit for produkter, der er blevet fremstillet ved tvangsarbejde, uanset hvor i værdikæden og hvor i verden tvangsarbejdet har fundet sted. Forbuddet er absolut, og der foretages ingen proportionalitetsafvejning, uanset hvilke andre hensyn, der måtte foreligge. Forslaget er ikke nået langt i forhandlingerne i EU, og det er således tvivlsomt, om EU når at vedtage forslaget i denne valgperiode.

Uanset hvordan forhandlingerne om due diligence-direktivet og forordningen om tvangsarbejde falder ud, har EU-politikerne dog flere ESG-fjer, som de kan pynte sig med i valgkampen, og i 2024 bliver der ikke mindst fokus på rapportering om bæredygtighed (CSRD-direktivet) og due diligence-krav relateret til skovrydning (Afskovningsforordningen).

Nye ESG-krav i 2024

I 2024 bliver virksomhederne således mødt med nye ESG-krav, og I skal som virksomhed særligt være opmærksomme på følgende:

• Den 1. januar 2024 ramte direktivet om bæredygtighedsrapportering (CSRD) europæisk erhvervsliv, da de børsnoterede selskaber med over 500 ansatte allerede for regnskabsåret 2024 skal rapportere om, hvordan de arbejder med bæredygtighed.
• Fra den 30. december 2024 skal alle virksomheder, der sælger produkter med kvæg, kakao, kaffe, oliepalmer, gummi, soja eller træ, overholde en række særlige krav for at sikre, at produkterne er skovrydningsfrie.
• Menneskerettigheder bliver den næste store bølge, idet EU kommer til at vedtage flere due diligence-krav i 2024, så I bør begynde at forberede jer herpå.

Læs mere om bæredygtighedsrapportering, reglerne i Afskovningsforordingen og det kommende fokus på menneskerettigheder straks nedenfor.

Rapportering om bæredygtighed fra 1. januar 2024

De obligatoriske standarder, som sætter rammerne for rapporteringen om bæredygtighed – også kaldt ESRS-standarderne – blev endeligt vedtaget af EU-Kommissionen for nogle måneder siden. Listen over datapunkter er meget lang, men det er vigtigt at have for øje, at virksomhederne kun skal rapportere på de virkninger, risici og muligheder, der er væsentlige i forhold til de enkelte bæredygtighedsspørgsmål.

Virksomheden skal derfor foretage en såkaldt dobbelt væsentlighedsvurdering, hvor det fastlægges, både hvordan virksomheden påvirker det omgivende samfund, og hvordan virksomheden selv påvirkes af bæredygtighedsspørgsmål. Virksomheden skal dog ikke kun beskrive de negative virkninger og risici, som udspringer af bæredygtighedsspørgsmålene, men også de positive virkninger og muligheder, som hele bæredygtighedsdagsordenen medfører.

Ofte vil der være både positive og negative effekter forbundet med et bæredygtighedsinitiativ, og det er derfor vigtigt, at virksomheden får beskrevet det fulde billede. Hvis en produktionsvirksomhed fx beslutter helt at stoppe med at producere visse produkter for at nedbringe virksomhedens CO2-udledninger (positiv virkning), kan dette (også) få negative virkninger for virksomhedens ansatte og medføre en væsentlig finansiel risiko for virksomheden i form af fratrædelsesgodtgørelser.

Desuden skal virksomhederne i vidt omfang rapportere på tværs af deres værdikæder. Med andre ord kan en virksomhed ikke nøjes med at beskrive, hvad der foregår på virksomhedens egen matrikel, men skal også rapportere på de væsentlige virkninger, risici og muligheder, der er relateret til virksomhedens direkte og indirekte forretningsforbindelser.

Det er imidlertid ikke alle bæredygtighedsspørgsmål, der er væsentlige for hele værdikæden. Ét sted i værdikæden kan der fx være risiko for børnearbejde, hvorimod det ikke nødvendigvis er et problem i resten af værdikæden, og dette skal på objektiv vis afspejles i rapporteringen.

I 2024 forventer vi desuden at se de første sektorspecifikke rapporteringsstandarder i udkast. EU har i første omgang fokus på sektorerne inden for minedrift, olie og gas, vejtransport og landbrug og fiskeri. De sektorspecifikke oplysningskrav vil dog tidligst gælde fra 2026.

Due diligence-krav ift. skovrydning fra 30. december 2024

I 2024 bliver virksomhederne også ramt af de nye regler i Afskovningsforordningen, der har til formål at forhindre rydning og forringelse af verdens skove.

Fra den 30. december 2024 skal alle virksomheder, der sælger produkter med kvæg, kakao, kaffe, oliepalmer, gummi, soja eller træ, således overholde en række særlige krav for at sikre, at produkterne er skovrydningsfrie.

Inden produkterne bringes i omsætning, skal virksomheden indgive en due diligence-erklæring til myndighederne. Heri skal virksomheden erklære, at virksomheden har udført due diligence, og at der ikke er blevet konstateret nogen eller kun en ubetydelig risiko for afskovning. Derudover skal virksomheden give en række oplysninger, herunder oplysning om produktionsland og geolokalisering (GPS-koordinat) af alle jordlodder, hvor de pågældende råvarer er produceret. Kravet om due diligence indebærer, at virksomheden skal foretage en risikovurdering for at fastslå risikoen for skovrydning, ligesom virksomheden skal iværksætte risikobegrænsende foranstaltninger, hvis der konstateres en risiko for skovrydning.

Reglerne indeholder strenge sanktioner, herunder mulighed for beslaglæggelse, tilbagetrækning og konfiskation af produktet, bøder på op til 4 % af virksomhedens samlede årlige omsætning på EU-plan, konfiskation af virksomhedens indtægter fra salget af produktet, midlertidig udelukkelse fra offentlige udbud samt midlertidigt forbud mod at sælge de råvarer og produkter, der er omfattet af forordningen.

Menneskerettigheder bliver den næste store bølge

I takt med at virksomhederne qua deres bæredygtighedsrapporter bliver mere og mere transparente omkring deres ESG-aftryk, og at EU vedtager flere due diligence-krav for virksomhederne inden for menneskerettigheder og miljø, er der ingen tvivl om, at fokus på menneskerettigheder kommer til at fylde mere og mere.

Det ligger således også i tiden, at investorer, medarbejdere, forbrugere og borgere forventer mere af erhvervslivet, og at mange virksomhedsledere også er motiveret af, at deres virksomheder – udover at skabe profit – også skal være med til at skabe en bedre og mere retfærdig verden.

Hvis man som virksomhed ikke allerede arbejder med due diligence, vil det derfor være et oplagt nytårsforsæt at komme i gang med det. Om ikke andet bør man forberede sig på de krav om due diligence, som uundgåeligt vil ramme stort set alle virksomheder i de kommende år, enten fordi det bliver dikteret af lovgivningen, eller fordi det bliver pålagt virksomhederne via leverandørkontrakter.