Whistleblowerloven træder i kraft den 17. december 2021. Kommuner og offentlige virksomheder med 50 eller flere medarbejdere skal have etableret en whistleblowerordning senest da. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at der gælder helt særlige regler og forpligtelser for offentlige arbejdspladser, når ordningen skal etableres.
Både kommuner og offentlige virksomheder med 50 eller flere medarbejdere skal have etableret en whistleblowerordning.
Når ordningen skal etableres, er det imidlertid vigtigt at holde i mente, at medarbejdere på offentlige arbejdspladser har nogle særlige rettigheder og pligter.
De særlige regler på offentlige arbejdspladser
Der gælder for medarbejdere i kommuner og offentlige virksomheder blandt andet regler om
- Tavshedspligt
- Aktindsigt
- Partshøring
- Begrundelsespligt
De nye regler om beskyttelse af whistleblowers har taget højde for de særlige rettigheder og pligter. Eksempelvis har offentlige medarbejdere mulighed for at foretage en indberetning til en whistleblowerordning, uden at det samtidig betyder, at de overtræder deres lovbestemte tavshedspligt. Det forudsætter selvfølgelig i alle tilfælde, at indberetningerne overholder whistleblowerlovens betingelser.
Det samme gælder for reglerne om aktindsigt og partshøring. De nye regler sikrer eksempelvis også, at kommuner og offentlige virksomheder er undtaget fra den sædvanlige pligt om, at en part i en sag kan modtage oplysninger, som ellers ville kunnet have identificeret whistlebloweren.
Andre eksempler på, hvordan den nye whistleblowerlov er særligt indrettet for offentlige arbejdspladser, er også en fravigelse fra udgangspunktet om, at en afgørelse truffet af en offentlig myndighed skal indeholde en begrundelse – ”begrundelsespligten”. Normalt skal begrundelsen indeholde en beskrivelse af sagens faktiske omstændigheder, men whistleblowerloven vil fremadrettet sikre, at oplysninger som kan afsløre whistleblowerens identitet skal udelades.
IUNO mener
Den nye whistleblowerlov indfører en række ændringer for offentlige medarbejderes rettigheder og pligter, som de bør oplæres godt i, i forbindelse med reglernes ikrafttræden. Reglerne er vigtige, fordi de har til formål at beskytte whistleblowerens identitet, og beskytte medarbejdere, der bryder deres tavshedspligt.
IUNO anbefaler, at kommuner og andre offentlige virksomheder skal være særligt opmærksomme på de nye regler, når de nye whistleblowerordninger etableres. Medarbejderne bør samtidig med oplysning om de nye regler og deres betydning også klart informeres om, at de nye whistleblowerordninger hverken helt eller delvist begrænser deres eksisterende ytringsfrihed og meddeleret.
[Justitsministeriets vejledning om whistleblowerordninger på offentlige arbejdspladser af 16. september 2021]
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
