Loven træder i kraft den 1. juni 2024 og vil blive trinvist indfaset for virksomheder afhængigt af størrelse. De største virksomheder skal indarbejde en bæredygtighedsrapport i deres årsrapport for regnskabsår, der startede den 1. januar 2024 eller senere.
Loven medfører, at en række danske virksomheder skal udarbejde en bæredygtighedsrapport, der skal være en integreret del af årsrapporten - nærmere betegnet som et selvstændigt afsnit i ledelsesberetningen. Følgende virksomheder bliver omfattet af reglerne:
Regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller senere
Store virksomheder (børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber) i regnskabsklasse D med mere end 500 heltidsbeskæftigede skal aflægge første bæredygtighedsrapport i 2025.
Regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere
Store virksomheder i regnskabsklasse C og store virksomheder i regnskabsklasse D med et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på under 500 skal aflægge første bæredygtighedsrapport i 2026.
Regnskabsår, der begynder den 1. januar 2026 eller senere
Små- og mellemstore virksomheder i regnskabsklasse D (børsnoterede SMV’er) skal aflægge første bæredygtighedsrapport i 2027. De børsnoterede SMV’er har dog mulighed for at udskyde bæredygtighedsrapporteringen til regnskabsår, der begynder den 1. januar 2028 eller senere, og således med rapportering i 2029.
Regnskabsår, der begynder den 1. januar 2028 eller senere
Dattervirksomheder af tredjelandsvirksomheder med en nettoomsætning i EU i hvert af de seneste to på hinanden følgende regnskabsår på over 150 mio. skal aflægge første bæredygtighedsrapport på vegne af tredjelandsmodervirksomheden i 2029.
L 107 implementerer udover CSRD også et delegeret EU-direktiv om forhøjelse af størrelsesgrænserne i regnskabsdirektivet.
Ændringerne i størrelsesgrænser for virksomheder i årsregnskabsloven, både for så vidt angår kapitalselskaber, mikrovirksomheder og koncernvirksomheder, finder anvendelse for det regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere. Det vil medføre, at virksomheder skal indberette årsrapporter for regnskabsåret 2023 efter de nye, forhøjede størrelsesgrænser. Dette kan have betydning for virksomheder, der ændrer klassifikation til en lavere regnskabsklasse, som følge af ændringen af størrelsesgrænserne, allerede for de regnskaber, der skal udarbejdes i 2024 (for regnskabsåret 2023). De ændrede størrelsesgrænser indarbejdes også i konkurslovens § 2 a, der definerer en SMV.
De nye, ændrede størrelsesgrænser er som følger:
Små virksomheder:
Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:
Mellemstore virksomheder:
Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:
Store virksomheder:
Virksomheder, der ikke er små eller mellemstore virksomheder, fordi de i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet overskrider to af følgende størrelser:
Børsnoterede mikrovirksomheder:
Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:
Bæredygtighedsrapporteringen for virksomheder omfattet af loven skal blandt andet indeholde en kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og -strategi, en beskrivelse af de tidsfæstede mål vedrørende bæredygtighed, som virksomheden har fastsat, en beskrivelse af den rolle, som virksomhedens ledelse spiller med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål, samt en beskrivelse af virksomhedens politikker vedrørende bæredygtighedsspørgsmål, herunder hvorvidt der foreligger incitamentsordninger for ledelsen knyttet til bæredygtighedsspørgsmål.
Der skal rapporteres på en række ESG-parametre, således miljø og klima, sociale forhold og governance. Bæredygtighedsrapporteringen vil i vid udstrækning være underlagt det dobbelte væsentlighedsperspektiv, som indebærer, at virksomheden skal foretage en dobbelt væsentlighedsvurdering.
En dobbelt væsentlighedsvurdering indebærer, at virksomheden skal undersøge, hvordan et givent parameter inden for bæredygtighedsrapporteringen påvirker virksomhedens resultater, situation og udvikling – såkaldt finansiel væsentlighed eller ”outside in”-perspektivet, samt undersøge, hvordan virksomheden har indvirkning på menneskerettigheder og miljø – såkaldt impact væsentlighed eller ”inside out”-perspektivet.
En virksomhed skal, for at overholde rapporteringsforpligtelsen efter CSRD og L 107, rapportere i overensstemmelse med de standarder for bæredygtighedsrapportering, European Sustainability Reporting Standards (”ESRS”), der er udarbejdet af EFRAG og vedtaget af Kommissionen den 31. juli 2023 ved en delegeret forordning. På den måde sikres en harmoniseret bæredygtighedsrapportering over hele EU, ligesom bæredygtighedsoplysninger på tværs af virksomheder vil være sammenlignelige.
Ud over egne forhold, skal virksomheder efter omstændighederne også rapportere på oplysninger om egen værdikæde.
Bæredygtighedsrapporteringen bliver genstand for selvstændig revision, og derfor skal der af en til formålet valgt bæredygtighedsrevisor udarbejdes en erklæring om bæredygtighedsrapportering. Erklæringen skal i første omgang afgives med begrænset sikkerhed.
Bæredygtighedsrevisor kan være den samme revisor som virksomhedens ”finansielle” revisor, men skal vælges og registreres hos Erhvervsstyrelsen særskilt.
Loven træder i kraft den 1. juni 2024, men med tilbagevirkende kraft for de største virksomheder, der skal rapportere for regnskabsår, der begyndte den 1. januar 2024 eller senere.
Hos Bech-Bruun er vi klar til at vejlede om reglerne og bistå med implementeringen heraf i jeres virksomhed.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.
-medium.jpg)
-medium.jpg){kind=logo}