Værft var erstatnings­ansvarlig for brande på skib, som følge af olieudslip under værftsarbejde

I en nylig sag havde et værft påtaget sig ansvaret for, at cirka 200 liter hedolie slap ud i skibets maskinrum som følge af, at en værftsmedarbejder skar hul på et hedolierør med en vinkelsliber. Efterfølgende opstod der to brande i skibets maskinrum, og sagens hovedspørgsmål var sammenhængen mellem olieudslippet og brandene. Det var ubestridt mellem rederiet og værftet, at brandene skyldtes antændelse af olien, men årsagen til antændelsen var ikke klarlagt. Landsretten fandt, at værftet ikke havde bevist, at rederiet havde handlet uagtsomt i forbindelse med brandene. Da brandene ikke var så atypiske følger af olieudslippet, at de måtte anses for upåregnelige, var værftet ifølge Østre landsret erstatningsansvarlig. Sø- og Handelsretten var kommet til det modsatte resultat.

Østre Landsrets dom af 5. september 2016

Sagens omstændigheder

Rederiets (R) skib gik i dok hos værftet (V) for at få foretaget et 25 års syn og diverse vedligeholdelsesarbejder. I breve opfordrede R om tilbud på udførelse af arbejde på skibet og henviste til R's "Drydock Specifications", der blandt andet indeholdt bestemmelser om erstatningsansvar.

V afgav tilbud over for R, hvoraf det fremgik, at V ville udføre arbejdet i henhold til Danske Maritimes almindelige betingelser, hvilket var i overensstemmelse med andre tilbud, som V tidligere havde afgivet over for R vedrørende andre skibe. Danske Maritimes betingelser indeholder blandt andet vilkår om erstatningsansvar. R accepterede tilbuddet og rejste ikke indsigelse mod anvendelsen af Danske Maritimes betingelser. Ifølge disse betingelser dækkes følgeskader ikke i modsætning til, hvad der gjaldt efter R's standardbetingelser. Begge sæt af betingelser indeholder vilkår om, at værftet alene er ansvarlig, hvis det påvises, at skader eller tab er forårsaget af fejl eller forsømmelser fra værftets side eller nogle, for hvem værftet svarer.

I forbindelse med udskiftning af bolte på en kompensatorflange i maskinrummet på skibet den 17. februar 2011 om formiddagen skar en medarbejder fra V's underleverandør hul på et hedolierør med en vinkelsliber. Dette medførte, at ca. 200 liter hedolie strømmede ud i skibets maskinrum. V påtog sig ansvaret og betalte erstatning for oprensningsomkostningerne.

Efterfølgende opstod der om aftenen den 17. februar 2011 og natten mellem den 20. og 21. februar 2011 brande i skibets maskinrum. Olien, der blev antændt ved brandene, stammede fra olieudslippet den 17. februar 2011, men årsagen til antændelsen var ikke klarlagt.

R gjorde gældende, at brandene var en umiddelbar forlængelse af udslippet af hedolie, som medførte en åbenbar brandrisiko. Ifølge R kunne brandene henføres til både ansvaret for hedolieudslippet og til mangelfuld oprensning.

Heroverfor gjorde V gældende, at R havde varetægtsansvaret for skibet under dokopholdet efter almindelige erstatningsregler. Ifølge V indebar ansvaret for, at hedolien lækkede, ikke, at ansvaret tillige udstraktes til de efterfølgende brande. Eftersom den første brand opstod mere end 8 timer efter hedolieudslippet, var der ifølge V ikke nogen direkte årsagsforbindelse mellem disse to hændelser. Ifølge V skyldtes brandene derimod, at R i strid med instruktioner fra V tillod opstart af Saacke-kedlen for tidligt. En Saacke-kedel bruges til opvarmning af skibets aptering.

Spørgsmålet for retten var, om V var erstatningsansvarlig for de to opståede brande, og i så fald hvilke vilkår der var gældende for parternes aftale vedrørende erstatningsansvar. Sø- og Handelsretten frifandt V for erstatningsansvaret for begge brande med henvisning til, at R ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at antændelsen af hedolien kunne henføres til en uagtsom handling hos nogen for hvem V hæftede. Sagen blev derefter anket til Landsretten.

 

Rettens vurdering

Landsretten fandt, at V var erstatningsansvarlig for begge brande. Det var ubestridt, at udslippet af hedolie i maskinrummet den 17. februar 2011 skyldtes uagtsomhed hos V's underleverandør, og at V var erstatningsansvarlig for hændelsen. Retten fandt, at der ved olieudslippet i maskinrummet blev skabt en farlig situation, som indebar en forhøjet risiko for brand i maskinrummet, og som V bar risikoen for. Landsretten fandt ikke, at V havde godtgjort, at R havde handlet uagtsomt i forbindelse med brandene i maskinrummet den 17. februar og natten mellem den 20. og 21. februar 2011, og eftersom brandene ikke var så atypiske følger af olieudslippet, at de måtte anses for upåregnelige, var V erstatningsansvarlig for begge brande.

Landsretten fandt endvidere, at Danske Maritimes almindelige betingelser var vedtaget mellem parterne under henvisning til, at R havde accepteret V's tilbud uden at gøre indsigelse mod betingelserne, samt at parterne tidligere havde arbejdet sammen, hvor V på tilsvarende måde havde henvist til betingelserne. På baggrund af § 12, stk. 2 og 3 i Danske Maritimes betingelser, var V derfor ikke erstatningsansvarlig for R's driftstab forårsaget af de to brande.

Hvad kan vi udlede af dommen?

Dommen viser, at domstolene er parate til at lempe kravene til bevis for årsagssammenhæng og påregnelighed ved skader, som en tidligere ansvarspådragende handling må antages at have forhøjet risikoen for. I sådanne tilfælde skal man som værft være opmærksom på, at bevisbyrden kan vende, således at værftet vil skulle godtgøre, at rederiet har handlet uagtsomt i forbindelse med den senere indtrådte skade.

Dommen viser endvidere, at man som rederi skal sørge for at fremhæve særlige betingelser, som man ønsker skal være gældende for aftalen med værftet, og at man skal reagere, hvis værftet efterfølgende henviser til betingelser, som afviger herfra.

 



 

---