Ulovlig statsstøtte til SAS? Kommissionen indleder nu tilbundsgående undersøgelse

Rettens afgørelse i sag T-238/21 fra den 10. maj 2023

Den midlertidige COVID-19-rammemeddelelse

I forbindelse med COVID-19-udbruddet offentliggjorde Kommissionen en midlertidig rammemeddelelse, som fastlagde rammerne for, hvordan Kommissionen ville behandle statsstøtte, der blev givet til virksomheder, som i særlig høj grad blev økonomisk ramt af pandemien. Ordningen gav dengang mulighed for, at der kunne ydes statsstøtte i videre omfang end normalt, men stillede dog en række krav, som skulle være opfyldt. 

Et af disse var, at såfremt statsstøtten bestod i, at medlemsstaten gennemførte en rekapitalisering af selskabet og hermed købte en andel heraf, så skulle medlemsstaten tilstræbe at udtræde af selskabet hurtigst muligt efter, at økonomien i selskabet var stabiliseret. Dette skulle blandt andet sikres ved, at der i forbindelse med rekapitaliseringen skulle inkluderes en "step-up"-mekanisme eller lignende for at tilskynde selskabet til at tilbagekøbe medlemsstatens ejerandele, eksempelvis ved at medlemsstaten gradvist får forøget sit afkast efter nogle år.

Kort om sagen

Det delvist dansk/svensk-statsejede flyselskab SAS kom i forbindelse med COVID-19-udbruddet og den medfølgende nedlukning af væsentlige dele af samfundet i store økonomiske vanskeligheder. Dette betød, at Danmark og Sverige blev nødsaget til at yde SAS statsstøtte på cirka 7 mia. kr., hvis SAS skulle undgå en konkurs. Denne støtte blev godkendt af EU-Kommissionen med henvisning til den midlertidige COVID-19-rammemeddelelse. Støtten bestod i to forskellige instrumenter. Det første instrument var en kapitalforhøjelse af egenkapitalen ved udstedelse af nye aktier i SAS, og det andet instrument bestod af hybridobligationer, som indeholdte både elementer af egenkapital og gæld.

Kommissionens godkendelse af støtten til SAS medførte, at det irske flyselskab Ryanair anlagde sag mod Kommissionen med påstand om, at Kommissionens godkendelse skulle annulleres. Ryanair gjorde gældende, at der var tale om ulovlig statsstøtte til fordel for SAS, der medførte at konkurrencen blev fordrejet på det pågældende marked, da støtten ikke gav tilstrækkeligt incitament til at tilbagekøbe rekapitaliseringen for SAS.

Rettens afgørelse

Retten fandt, at der ved hybridobligationerne var aftalt en gradvis forøgelse af renterne, som skulle motivere SAS til at indfri disse hurtigst muligt. Selvom der ikke forelå et klart indfrielsestidspunkt, så var denne gradvise forøgelse af renterne – samt muligheden for renters rente – tilstrækkeligt til, at SAS blev tilskyndet til at købe medlemsstaterne ud igen.

Der var derimod ikke en "step-up"-mekanisme ved egenkapitalforhøjelsen, men Kommissionen havde fundet, at dennes sammenhæng med hybridobligationerne kombineret med, at aktierne blev tegnet til væsentlig favørkurs, var en tilstrækkelig motivation for SAS. Retten fandt dog ikke, at dette var tilstrækkeligt, da der ikke var tale om et efterfølgende incitament til at indfri medlemsstaterne hurtigst muligt ved en gradvis optrapning, og da det havde betydning for SAS' og de øvrige aktionærers retsstilling omgående. Kommissionen havde således ikke været berettiget til at godkende støtten.

Retten fandt afslutningsvist, at selvom støtten gennem hybridobligationerne i sig selv var lovlig, så var de to instrumenter så tæt forbundne og en del af den samlede støtte, at Retten ikke kunne foretage en delvis annullation af afgørelsen alene for så vidt angår kapitalforhøjelsen. Retten annullerede således hele Kommissionens afgørelse.

Kommissionen åbner tilbundsgående undersøgelse

I lyset af Rettens afgørelse valgte Kommissionen den 4. juli 2023 at genåbne vurderingen af den danske og svenske støtteforanstaltning til rekapitalisering af SAS. Kommissionen vil nu foretage en mere tilbundsgående undersøgelse for yderligere at vurdere foranstaltningen. Kommissionen sigter mod at vedtage en endelig afgørelse i sagen i løbet af de kommende måneder. Indledningen af en tilbundsgående undersøgelse giver Danmark og Sverige samt interesserede tredjeparter mulighed for at fremsætte bemærkninger.

Kommissionen har tilkendegivet, at det på nuværende tidspunkt er Kommissionens foreløbige opfattelse, at foranstaltningen for rekapitalisering er i overensstemmelse med artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF, og med de betingelser, der er fastsat i de midlertidige covid-19-kriserammebestemmelser, med undtagelse af fraværet af en "step up"-mekanisme (eller en alternativ mekanisme med samme virkning som en "step up"-mekanisme). 

Vores bemærkninger 

COVID-19-pandemien gav anledning til, at der måtte indføres særlige undtagelsesregelsæt for at sikre, at virksomhederne – og dermed økonomien – blev påvirket mindst muligt og sikre den nødvendige smidighed. Rettens afgørelse her – og Kommissionens efterfølgende genoptagelse af sagen – er dog et signal om, at medlemsstaterne ikke har frie hænder – men skal respektere de rammer, som er blevet sat op, herunder sikre ligebehandling og undgå skævvridning af konkurrencen til fordel for udvalgte selskaber.

Dette illustreres også af, at Retten ligeledes traf en lignende afgørelse vedrørende tyske Lufthansa, der modtog statsstøtte for 6 mia. euro i forbindelse med COVID-19-pandemien. I sagen blev det fastslået, at Kommissionen havde godkendt støtten til trods for, at det ikke var tilstrækkeligt undersøgt, hvorvidt Lufthansa kunne finde anden finansiering, for eksempel gennem kapitalmarkeder. Da en afklaring af muligheden for anden støtte er en grundlæggende betingelse for at få statsstøtte, fandt Retten, at statsstøtten var ydet ulovligt. 

Læs Kommissionens pressemeddelelse fra den 4. juli 2023

Læs Rettens afgørelse mod SAS fra den 10. maj 2023

Læs Rettens afgørelse mod Lufthansa fra den 10. maj 2023