Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Teleklagenævnet har ikke adgang til at stille præjudicielle spørgsmål

Kammeradvokaten
29/10/2014
Teleklagenævnet har ikke adgang til at stille præjudicielle spørgsmål
EU-Domstolen er i sin dom i TDC-sagen noget overraskende kommet frem til, at Teleklagenævnet ikke skal anses for en ret. Det betyder, at Teleklagenævnet ikke har adgang til at stille præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen. 

Sagens baggrund
Sagen opstod som følge af, at Erhvervsstyrelsen (tidligere IT- og Telestyrelsen) havde pålagt TDC at varetage den radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjeneste for Danmark og Grønland. Spørgsmålet om TDC’s adgang til kompensation for denne forsyningspligt var indbragt for Teleklagenævnet, der under sagen besluttede at stille præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen.

I forbindelse med sagens behandling ved EU-Domstolen rejste såvel Kommissionen som generaladvokaten spørgsmål om, hvorvidt Teleklagenævnet udgjorde en ret i artikel 267 TEUF’s forstand, og dermed om Teleklagenævnet overhovedet var forelæggelsesberettiget.

Tilsvarende resultat nåede EU-Domstolen til i sin dom af 9. oktober 2014.

Artikel 267 TEUF
Efter artikel 267 TEUF har EU-Domstolen kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af traktaterne og om gyldigheden og fortolkningen af retsakter udstedt af Unionens institutioner, organer, kontorer og argenturer.

Såfremt der opstår sådanne spørgsmål ved en ret i en af medlemsstaterne, kan denne ret, hvis den skønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig, før den afsiger sin dom, anmode EU-Domstolen om at tage stilling til dette.

Bestemmelsen definerer ikke nærmere, hvad der udgør en ret, men der skal foretages en helhedsvurdering i den konkrete sag. I retspraksis er der dog udviklet en række elementer, som der kan lægges vægt på ved foretagelse af denne vurdering. De kriterier der lægges vægt på er bl.a., om organet:

  • er oprettet ved lov

  • har permanent karakter

  • virker som obligatorisk retsinstans

  • anvender en kontradiktorisk sagsbehandling

  • træffer afgørelse på grundlag af retsregler

  • og om det er uafhængigt.


I TDC-sagen var det navlig kriteriet om uafhængighed, der bekymrede såvel generaladvokaten som EU-Domstolen.

Teleklagenævnet er ikke en ret iht. art. 267
Ifølge EU-Domstolen omfatter begrebet uafhængighed navnlig to aspekter.

Det eksterne aspekt forudsætter, at organet er beskyttet mod indgreb og pres udefra, der kan bringe dets medlemmers uafhængige bedømmelse af de tvister, de får forelagt, i fare.

Det interne aspekt hænger sammen med begrebet upartiskhed og vedrører det forhold, at der skal være den samme afstand til tvistens parter og deres respektive interesser for så vidt angår tvistens genstand. Dette aspekt fordrer objektivitet og en fuldstændig mangel på interesse i sagens udfald ud over den strikse anvendelse af retsregler.

EU-Domstolen mente ikke, at hverken det eksterne eller det interne aspekt var opfyldt. For det første påpegede Domstolen, at det ikke var muligt at fjerne enhver rimelig tvivl om, at organet er uimodtageligt for påvirkninger udefra og neutralt i forhold til de interesser, som står overfor hinanden. Domstolen lagde vægt på, at Teleklagenævnets medlemmer kan afsættes af erhvervs- og vækstministeren, og deres afsættelse, i modsætning til afsættelse af dommere ved almindelig domstole, ikke er gjort til genstand for særlige bestemmelser.

For det andet påpegede EU-Domstolen, at det faktum, at Teleklagenævnet, hvis dets afgørelser blev indbragt for domstolene, er part i sagen, indebærer, at Teleklagenævnet ikke udgør en udenforstående i forhold til de foreliggende interesser og derfor ikke besidder den upartiskhed, som kræves.

På baggrund af disse betragtninger kom EU-Domstolen samlet set frem til, at Teleklagenævnet ikke udgør en ret i artikel 267’s forstand, og dermed ikke er forelæggelsesberettiget.

Dommens konsekvenser
Teleklagenævnets virksomhed og organisation er på visse punkter sammenlignelig med andre danske klagenævn, og dommen kan derfor få betydning for andre danske klagenævns mulighed for at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen. Helt konkret har Klagenævnet for Udbud i sag C-396/14, MT Højgaard og Züblin, forelagt et præjudicielt spørgsmål til EU-Domstolen, og det må derfor forventes, at EU-Domstolen vil forholde sig til TDC-dommens rækkevidde i denne sag.

Læs dommen af d. 9. oktober 2014 her.

 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artikler, der kunne være relevante for dig
Ingen kartelrabat til kooperativer
Ingen kartelrabat til kooperativer
23/10/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Hvad betyder vedtagelsen af "Listing Act" for udstedere af gældsinstrumenter og kapitalandele?
Hvad betyder vedtagelsen af "Listing Act" for udstedere af gældsinstrumenter og kapitalandele?
29/10/2024
EU-ret, Udbud
FIDIC Yellow Book i vedvarende energiprojekter
FIDIC Yellow Book i vedvarende energiprojekter
29/10/2024
EU-ret, Fast ejendom og entreprise, Energi og forsyning
Produktsikkerhedsforordningen
Produktsikkerhedsforordningen
31/10/2024
EU-ret, Forsikring og erstatning
Google nægter tredjepartsadgang til Android Auto: Muligt misbrug af dominerende stilling
Google nægter tredjepartsadgang til Android Auto: Muligt misbrug af dominerende stilling
11/11/2024
Konkurrenceret, EU-ret
Nyt sanktionsregime i EU mod hybride trusler fra Rusland
Nyt sanktionsregime i EU mod hybride trusler fra Rusland
06/11/2024
Compliance, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted