Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør

Spænd selen - Hasarderet gaffeltruckkørsel var selvforskyldt

Hvor går grænsen for virksomheders instruktionspligt? Retten kom i en ny sag frem til, at virksomheden ikke havde tilsidesat sin instruktionspligt over for en medarbejder med gaffeltruckerfaring. Medarbejderen havde været ude for en alvorlig ulykke, fordi han tilsidesatte basale sikkerhedshensyn under kørslen.

Udgivet af

En stilladsmontør med gaffeltruckcertifikat, der arbejdede for en stilladsvirksomhed, lavede en forårsdag et skarpt højresving i en gaffeltruck. Medarbejderne havde ikke spændt selen og fløj ud af den åbne gaffeltruck, der landede oven på ham. Medarbejderen lå klemt under gaffeltrucken til den blev løftet væk af to andre gaffeltrucks. Det viste sig, at medarbejderen ved ulykken blandt andet havde brækket ryg, ben og bækken.


Medarbejderen indrømmede at han - muligvis – havde kørt lidt for hurtigt, men at det meget skarpe sving skyldtes, at hans hånd var gledet af rettet, da gaffeltrucken hoppede på grund af ujævn vejbelægning.


Arbejdstilsynet gav virksomheden et påbud. De vurderede, at virksomheden havde tilsidesat sin instruktionspligt, fordi medarbejderen ikke havde modtaget særlig instruktion i brug af gaffeltrucken, og da de ikke havde oplyst ham om hastighedsgrænser og brug af sele. Medarbejderen valgte at kræve erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt svie og smerte.


Kørsel var chancebetonet og hasarderet

Landsretten lagde efter bevisførelsen vægt på, at medarbejderen havde den fornødne erfaring med gaffeltruckkørsel, da han både havde modtaget undervisning i sikker kørsel ved erhvervelse af gaffeltruckcertifikatet, og da han havde udført den konkrete arbejdsopgave mange gange.


Der blev også lagt vægt på skønsmandens forklaring om, at medarbejderen havde kørt med en chancebetonet og hasarderet hastighed på 17,2 km/t, da gaffeltruckens tophastighed var 18 km/t.


Samtidig fandt retten, at asfalten var plan og intakt, og at ulykken ikke skyldtes ujævn vejbelægning, som medarbejderen ellers havde forklaret. Der blev heller ikke lagt vægt på medarbejderens forklaring om, at han ikke havde lagt mærke til sikkerhedsselen.


Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for, at virksomheden skulle betale erstatning til medarbejderen. Det ændrede ikke ved landsrettens afgørelse, at virksomheden for samme ulykke havde fået en bøde af Arbejdstilsynet for at have tilsidesat sine arbejdsmiljøretlige pligter.


Byretten var kommet frem til et andet resultat end landsretten.


IUNO mener

Sagen viser, at virksomheder ikke nødvendigvis vil blive ansvarlige for en arbejdsskade, hvis de har undladt at instruere en medarbejder i en rutinemæssig opgave. Afgørende er, om medarbejderen har de nødvendige kompetencer til at udføre opgaven på en forsvarlig måde. Det gælder også, selvom Arbejdstilsynet har givet virksomheden et påbud for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynets vurdering er nemlig en anden, end den som skal laves i en erstatningssag mellem medarbejderen og virksomheden.


IUNO anbefaler, at virksomheder sikrer sig, at medarbejdere har de nødvendige kompetencer til at kunne udføre arbejdet forsvarligt, og at medarbejderne får den tilstrækkelige instruktion. Virksomheder skal dog være opmærksomme på, at der er en grænse for, hvor meget instruktion, de skal give til medarbejdere, der udfører rutinemæssige opgaver, som de har fået uddannelse i.


[Østre Landsrets dom af den 27. april 2022 i sag BS-6417/2021]

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Arbejdsgivers manglende tidsregistrering blev afgørende i løntvist
Arbejdsgivers manglende tidsregistrering blev afgørende i løntvist
01/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Højesteret: Gorrissen Federspiel frifundet for erstatningsansvar
Højesteret: Gorrissen Federspiel frifundet for erstatningsansvar
17/09/2026
Forsikringsret og erstatningsret
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
18/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Lærling tilkendt 97.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuld håndtering af seksuel chikane
Lærling tilkendt 97.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuld håndtering af seksuel chikane
21/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted