Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Softwarelicenser kan udgøre momsfritaget forvaltning af investeringsforeninger

Softwarelicenser kan udgøre momsfritaget forvaltning af investeringsforeninger
Bech Bruun logo
En ny praksis fra EU-domstolen lyder, at licenser til software kan betyde momsfritaget forvaltning. Vurderingen hos Bech-Bruun er, at det vil ændre Skattestyrelsens restriktive praksis på området.

EU-domstolen har på ny taget stilling til spørgsmålet om momsfritagelse for ydelser bestående i tildeling af brugsrettigheder til software for forvaltere af investeringsforeninger. Ved sin afgørelse af 17. juni 2021 fastslog EU-domstolen, at en ydelse bestående i licens til et softwaresystem kan udgøre en momsfritaget forvaltningsydelse.


Vi vurderer, at dommen vil medføre en ændring af Skattestyrelsens hidtidige restriktive praksis på området. Dommen kan dermed få betydning for pensionskasser og forvaltere af investeringsforeninger, der indkøber specialudviklet software, hvoraf der i dag betales moms.


Sagen vedrørte en østrigsk forvalter af investeringsforeninger, som, til brug for forvaltningen, købte brugsret til en software, der var udviklet og ejet af et tysk selskab. Softwaren kunne foretage væsentlige beregninger inden for risikostyring og resultatmåling og erstattede funktioner, der tidligere blev udført af forvalterens medarbejdere. Disse beregninger anvendte forvalteren til at danne lovpligtige rapporter. Den indkøbte software kunne alene anvendes i samspil med forvalterens øvrige IT-infrastruktur, idet beregningerne blev dannet på baggrund af data, der automatisk blev indført i softwaren via forvalterens øvrige software. Softwareleverandøren havde herudover også uddannet forvalterens medarbejdere i manuelt at lægge den nødvendige data i softwaren.


Forvaltningsydelse eller teknisk ydelse?

Et centralt spørgsmål var, om leverandøren, ved at stille softwaren til brug for forvalteren, havde leveret en egentlig forvaltningsydelse, eller om der alene var tale om en teknisk ydelse, der ikke falder under fritagelse. De østrigske skattemyndigheder mente ikke, at ydelsen bestående i tildeling af brugsrettigheder til denne software kunne rummes inden for fritagelsen. De havde herved blandt andet lagt vægt på, softwaren ikke kunne lave beregningerne uden medvirken fra forvalteren. Videre havde den østrigske domstol rejst tvivl om, hvorvidt det ansvar, leverandøren havde påtaget sig, var tilstrækkeligt. Lignende betragtning synes at have været afgørende for den danske administrative praksis på området.


EU-domstolen udtalte blandt andet, at det ikke i sig selv var afgørende, at anvendelsen af softwaren kun kunne ske på forvalterens IT-infrastruktur og at softwaren alene kunne opfylde sin funktion, hvis forvalteren leverede de nødvendige data. EU-domstolen konkluderede, at tildeling af brugsret til software, som tjener til at foretage beregninger, der er væsentlige for risikostyring og resultatmåling, kan være omfattet af fritagelsen. EU-domstolen lagde afgørende vægt på, at softwaren var udviklet med henblik på forvaltning af investeringsforeninger og ikke kunne bruges af andres fonde.


Dansk praksis på området

I Danmark har der, ligesom i flere andre medlemsstater, været diskussioner og momsbehandlingen af IT-ydelser og software leveret til investeringsforeninger, og de danske skattemyndigheder har haft flere lejligheder til at tage stilling til, om fritagelsen kan omfatte IT-ydelser og software. Fælles for alle afgørelser synes at være, at skattemyndighederne har lagt afgørende vægt på leverandørens ansvar og aftagerens medvirken ved levering af den pågældende softwareydelse. I en konkret sag fra 2017 konkluderede Skatterådet, at en ydelse bestående i forskellige beregninger outsourcet til tredjemand var omfattet af fritagelsen, mens levering af licens til et Edb-system, der udførte samme beregninger, ikke var omfattet af fritagelsen. I en sag fra 2016 lagde Skatterådet afgørende vægt på, at det var ansatte hos forvalteren, der skulle ”trykke på knappen”.


Spørgsmålet om leverandørens ansvar blev tematiseret i forelæggelsen, men EU-domstolen synes ikke at forholde sig til spørgsmålet om ansvar i sin begrundelse.


Vi forventer, at de danske skattemyndigheder på baggrund af dommen vil være nødsaget til at revurdere den eksisterende praksis på området.

Artiklen er forfattet af:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her.
Bech Bruun logo
København
Langelinie Allé 35
2100 København Ø
72 27 00 00
72 27 00 27
info@bechbruun.com
Aarhus
Værkmestergade 2
8000 Aarhus C
New York
412 West 15th Street, 15th
New York 10011
Shanghai
No.1440 Yan'an Middle Road
Suite 2H08, Jing'an District
200040 Shanghai
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vælg selv dine interesseområder og modtag juridisk nyt fra landets førende specialister.
Tilmeld dig nu
Kurser, der kunne være relevante for dig
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
© 2022 Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted