Softwarelicenser kan udgøre momsfritaget forvaltning af investeringsforeninger

EU-domstolen har på ny taget stilling til spørgsmålet om momsfritagelse for ydelser bestående i tildeling af brugsrettigheder til software for forvaltere af investeringsforeninger. Ved sin afgørelse af 17. juni 2021 fastslog EU-domstolen, at en ydelse bestående i licens til et softwaresystem kan udgøre en momsfritaget forvaltningsydelse.

Vi vurderer, at dommen vil medføre en ændring af Skattestyrelsens hidtidige restriktive praksis på området. Dommen kan dermed få betydning for pensionskasser og forvaltere af investeringsforeninger, der indkøber specialudviklet software, hvoraf der i dag betales moms.

Sagen vedrørte en østrigsk forvalter af investeringsforeninger, som, til brug for forvaltningen, købte brugsret til en software, der var udviklet og ejet af et tysk selskab. Softwaren kunne foretage væsentlige beregninger inden for risikostyring og resultatmåling og erstattede funktioner, der tidligere blev udført af forvalterens medarbejdere. Disse beregninger anvendte forvalteren til at danne lovpligtige rapporter. Den indkøbte software kunne alene anvendes i samspil med forvalterens øvrige IT-infrastruktur, idet beregningerne blev dannet på baggrund af data, der automatisk blev indført i softwaren via forvalterens øvrige software. Softwareleverandøren havde herudover også uddannet forvalterens medarbejdere i manuelt at lægge den nødvendige data i softwaren.

Forvaltningsydelse eller teknisk ydelse?

Et centralt spørgsmål var, om leverandøren, ved at stille softwaren til brug for forvalteren, havde leveret en egentlig forvaltningsydelse, eller om der alene var tale om en teknisk ydelse, der ikke falder under fritagelse. De østrigske skattemyndigheder mente ikke, at ydelsen bestående i tildeling af brugsrettigheder til denne software kunne rummes inden for fritagelsen. De havde herved blandt andet lagt vægt på, softwaren ikke kunne lave beregningerne uden medvirken fra forvalteren. Videre havde den østrigske domstol rejst tvivl om, hvorvidt det ansvar, leverandøren havde påtaget sig, var tilstrækkeligt. Lignende betragtning synes at have været afgørende for den danske administrative praksis på området.

EU-domstolen udtalte blandt andet, at det ikke i sig selv var afgørende, at anvendelsen af softwaren kun kunne ske på forvalterens IT-infrastruktur og at softwaren alene kunne opfylde sin funktion, hvis forvalteren leverede de nødvendige data. EU-domstolen konkluderede, at tildeling af brugsret til software, som tjener til at foretage beregninger, der er væsentlige for risikostyring og resultatmåling, kan være omfattet af fritagelsen. EU-domstolen lagde afgørende vægt på, at softwaren var udviklet med henblik på forvaltning af investeringsforeninger og ikke kunne bruges af andres fonde.

Dansk praksis på området

I Danmark har der, ligesom i flere andre medlemsstater, været diskussioner og momsbehandlingen af IT-ydelser og software leveret til investeringsforeninger, og de danske skattemyndigheder har haft flere lejligheder til at tage stilling til, om fritagelsen kan omfatte IT-ydelser og software. Fælles for alle afgørelser synes at være, at skattemyndighederne har lagt afgørende vægt på leverandørens ansvar og aftagerens medvirken ved levering af den pågældende softwareydelse. I en konkret sag fra 2017 konkluderede Skatterådet, at en ydelse bestående i forskellige beregninger outsourcet til tredjemand var omfattet af fritagelsen, mens levering af licens til et Edb-system, der udførte samme beregninger, ikke var omfattet af fritagelsen. I en sag fra 2016 lagde Skatterådet afgørende vægt på, at det var ansatte hos forvalteren, der skulle ”trykke på knappen”.

Spørgsmålet om leverandørens ansvar blev tematiseret i forelæggelsen, men EU-domstolen synes ikke at forholde sig til spørgsmålet om ansvar i sin begrundelse.

Vi forventer, at de danske skattemyndigheder på baggrund af dommen vil være nødsaget til at revurdere den eksisterende praksis på området.