Mulighed for at undgå lagerbeskatning ved selskabers nynoterede portefølje-aktier

Et af formålene med Iværksætterpakken er en bedre adgang til kapital og lempet beskatning, herunder ved børsnotering. Det er en væsentlig forudsætning for, at flere iværksættere kan blive vækstsucceser i Danmark, at der kan investeres i udviklingen af deres virksomhed, og derfor er der et behov for at styrke markedet for risikovillig kapital i Danmark.

Forslaget indeholder en mulighed for at undgå lagerbeskatning i en periode, hvilket kan medføre en stor likviditetsbelastning for kapitalejerne i forbindelse med en børsnotering. Baggrunden for forslaget er bl.a., at lagerbeskatning af noterede porteføljeaktier har været udsat for kritik fra erhvervslivet og iværksættere, da de nuværende reglerne kan medføre, at kapitalejerne bliver beskattet på et tidspunkt, hvor de ikke har mulighed for at sælge kapitalandele for at betale skatten, når selskaber børsnoteres.

Forslaget indebærer, at en aktionær i forbindelse med en børsnotering får mulighed for at vælge mellem den nuværende løsning med lagerbeskatning eller en periode på syv år med realisationsbeskatning af de nynoterede porteføljeaktier. En porteføljeaktie er begrebet for en aktie, hvor aktionæren har en ejerandel på under 10 %. Efter denne periode vil selskabet overgå til lagerbeskatning, hvor urealiserede avancer, der er optjent i perioden med realisationsbeskatning, beskattes. Dette sikrer, at aktionæren ikke bliver beskattet af en lagerbeskatning i perioden, hvor han normalt i forbindelse med noteringen vil være pålagt et salgsforbud / lock-up.

Forslaget er, at initiativet skal have virkning for aktier, der børsnoteres den 1. januar 2025 eller senere.

Hvis iværksætteren ejer aktier i iværksætterselskabet via et holdingselskab, vil holdingselskabet risikere en skattegæld, som opstår, når værdien af aktierne skal findes.

”Hvis kursen i et sådan tilfælde topper frem mod årsskiftet og falder umiddelbart efter årsskiftet, kan dette resultere i en skat opgjort efter lagerprincippet, som holdingselskabet ikke umiddelbart har likviditet til at betale.”

Netop denne udfordring forsøges løst ved at kunne imødekomme selskabers mulighed for realisationsbeskatning i en midlertidig periode på syv år. Denne periode regnes fra den første børsnotering af selskabet, som der ejes aktier i. Efter denne periode vil aktierne formentlig være stabiliseret.

Hvis realisationsbeskatning vælges, vil det ikke kunne omgøres inden for perioden. Det vil sige, når den skattepligtige vælger realisationsprincippet for en aktiebesiddelse i et børsnoteret selskab, vil valget være gældende i 7 år. Man kan ikke vælge, at nogle af aktierne i selskabet er omfattet af lagerprincippet og andre af realisationsprincippet ved en aktiebeholdning i et givet børsnoteret selskab.