Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf

Sagens baggrund 

Sagen omhandler en virksomhed, der som "storkunde" foretog to tinglysninger på vegne af en ekstern samarbejdspartner. En virksomhed omfattet af storkundeordningen indberetter og indbetaler tinglysningsafgift samlet én gang månedligt for alle tinglysninger i perioden og ikke hver gang, virksomheden foretager en tinglysning. Storkundeordningen er derfor administrativt fordelagtig for virksomheder, der tinglyser ofte. 

I sagen skete der desværre en fejl. Virksomheden havde ellers et velfungerende system for at sikre rettidig indberetning - som man skal under storkundeordningen - men i det specifikke forløb opstod en misforståelse mellem virksomheden og en samarbejdspart ved løsningen af en opgave. Virksomheden i storkundeordningen endte derfor med at anmelde en tinglysning uden selv at indberette eller betale tinglysningsafgiften. Det var virksomhedens opfattelse, at den udelukkende skulle anmelde dokumenterne til tinglysning, og at samarbejdspartneren selv sørgede for at betale tinglysningsafgiften. Det viste sig, at heller ikke samarbejdspartneren havde indberettet eller betalt tinglysningsafgiften. 

Skattestyrelsen konstaterede fejlen og virksomheden betalte straks den manglende tinglysningsafgift.

Virksomheden blev tiltalt for overtrædelse af tinglysningsafgiftslovens § 30, stk. 1, nr. 2, hvorefter den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for skatteforvaltningens beregning af afgiften, straffes med bøde. 

Byrettens dom 

Sagen for Københavns Byret angik derfor, om virksomheden i storkundeordningen havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Virksomheden gjorde gældende, at der alene var handlet simpelt uagtsomt, da den manglende indberetning skyldtes en misforståelse mellem virksomheden og samarbejdspartneren. 

Byretten frifandt virksomheden fuldstændigt. 

Baseret på vidneforklaringer og virksomhedens bevismateriale fandt byretten, at virksomheden kun havde handlet simpelt uagtsomt. Retten lagde også vægt på, at statskassen ikke led noget tab, og at virksomheden ikke opnåede nogen berigelse, da tinglysningsafgiften blev indbetalt straks efter, at fejlen blev konstateret.

Vores kommentarer

Dommen er interessant, fordi det var anklagemyndighedens synspunkt, at virksomheden skulle underlægges et skærpet ansvar, fordi den er professionel erhvervsdrivende og har erfaring med tinglysning. Retten afviste dog dette synspunkt.

Virksomheder omfattet af storkundeordningen har dog ansvaret for korrekt og rettidig afgiftsberigtigelse og bør løbende gennemgå og opdatere interne procedurer for betaling af tinglysningsafgifter m.v. Det er afgørende, at der er klare og dokumenterede ansvarsfordelinger, især når tinglysning sker i samarbejde med eksterne parter. Samtidig skal der være effektive kontrolforanstaltninger, som kan identificere fejl og forglemmelser, inden de fører til manglende eller forkert indberetning af tinglysningsafgift. 

For virksomheder, der foretager tinglysninger på vegne af andre, bør ansvarsfordelingen være klart fastlagt i aftalegrundlaget og dokumenteret. 

Dommen er også et eksempel på, at det kan være en god idé at søge rådgivning, inden man betaler et bødeforelæg fra Skattestyrelsen. Vi assisterede virksomheden med sagen fra den modtog bødeforlæg fra Skattestyrelsen til den frifindende dom.

Vores team på sagen bestod af advokat Arne Møllin Ottosen, advokat Lone Løschenkohl og advokatfuldmægtig Cassandra Bram Mølkjær. Vi står til rådighed, hvis I har spørgsmål til dommen eller ønsker en gennemgang af jeres interne procedurer for håndtering af tinglysninger m.v.