Erhvervsministeren har for første gang under reglerne i investeringsscreeningsloven givet afslag på en udenlandsk investering, idet ministeren har givet NKT afslag på frasalget af NKT Photonics til et japansk selskab. Endvidere er der i dag 1. behandling af et lovforslag om udvidelse af og vigtige ændringer til investeringsscreeningsloven.
Investeringsscreeningsloven trådte i kraft den 1. juli 2021 og har til formål at forhindre, at udenlandske investeringer og særlige økonomiske aftaler kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark. Dette skal sikres gennem screening og eventuelle andre indgreb over for sådanne investeringer og aftaler.
Loven indebærer, at udenlandske investorer har pligt til at søge om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen til at gennemføre en udenlandsk investering eller til at indgå en særlig økonomisk aftale inden for særligt følsomme sektorer.
Erhvervsstyrelsen træffer herefter afgørelse om, hvorvidt investeringen eller den særlige økonomiske aftale kan tillades. Erhvervsstyrelsen kan også give tilsagn om vilkår for gennemførelse af den udenlandske investering eller den særlige økonomiske aftale.
Hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at den udenlandske investering eller den særlige økonomiske aftale kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, og at truslen ikke kan afbødes ved aftalte vilkår for investeringens eller aftalens gennemførelse, forelægger Erhvervsstyrelsen ansøgningen eller anmeldelsen for Erhvervsministeren.
Erhvervsministeren indleder herefter forhandling med finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren, forsvarsministeren og andre relevante ressortministre og træffer på baggrund heraf en afgørelse om tilladelse kan gives.
Siden reglernes indførelse har Erhvervsministeren indtil nu ikke givet offentligt kendt afslag på en ansøgning om tilladelse til en udenlandsk investering eller særlig økonomisk aftale.
NKT får afslag på frasalget af NKT Photonics
Det er imidlertid nu blevet offentliggjort, at Erhvervsministeren har givet afslag på tilladelse til en udenlandsk investering. Det børsnoterede japanske selskab Hamamatsu Photonics K.K har nemlig fået afslag på at erhverve NKT’s datterselskab NKT Photonics Management Europe S.R.L, der er leverandør af fiberlasere og fotoniske krystalfibre, som er kendt for at levere til forsvarsindustrien, som er en af de særligt følsomme sektorer under investeringsscreeningsloven.
Det er imidlertid ikke Erhvervsministeren, der har offentliggjort afslaget, men derimod NKT, der selv i sin selskabsmeddelelse nr. 13 den 2. maj 2023 har offentliggjort, at Hamamatsu Photonics K.K er blevet nægtet tilladelse af Erhvervsministeren i henhold til Investeringsscreeningsloven. Det fremgår desuden af selskabsmeddelelsen, at der ellers var opnået påkrævede godkendelser fra myndigheder i Tyskland, Storbritannien og USA.
Det vides af gode grunde ikke, hvilke konkrete momenter, som har medført, at Erhvervsministeren har vurderet, at frasalget af NKT Photonics til det japanske selskab kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Offentliggørelsen af afslaget sker som led i NKT’s løbende oplysningspligt, idet selskabet er børsnoteret.
Bech-Bruuns kommentarer
Efter vores oplysninger er der tale om det første FDI-afslag i Danmark.
Det viser de danske myndigheders skærpede kontrol med udenlandske investeringer i de særligt følsomme sektorer i Danmark. Investorer bør derfor nøje overveje potentielle restriktioner for udenlandske investeringer på et tidligt tidspunkt i transaktionen, når de forfølger investeringsmuligheder, der involverer enheder i Danmark, ligesom sælgere af danske virksomheder bør risikovurdere køberfeltet inden en bindende aftale indgås.
1. Behandling af lovforslag om udvidelse af investeringsscreeningsloven
Regeringen satte den 8. marts 2023 et lovforslag i høring, hvori reglerne om screening i investeringsscreeningsloven blev forslået udvidet markant. Helt konkret blev det forslået, at enhver aftalepart, der har til hensigt at indgå en offentlig kontrakt vedrørende kritisk infrastruktur, skal ansøge Erhvervsstyrelsen om tilladelse til at indgå kontrakten.
På baggrund af kritiske høringssvar valgte regeringen dog at indskrænke den ellers påtænkte udvidelse af investeringsscreeningsloven, da man fremsatte lovforslaget den 3. maj 2023. Kravet om forudgående screening blev alene udvidet til at gælde for kontrakter, der vedrører Energiø Nordsøen.
Det fremsatte lovforslag indeholder dog fortsat det oprindelige forslag om indførelse af ny, faseopdelt sagsbehandling for screenings- og godkendelsesproceduren. Det er vores vurdering, at denne struktur vil medvirke positivt til kortere sagsbehandlingstider for ukomplicerede ansøgninger og anmeldelser.
Læs Bech-Bruuns gennemgang af det oprindelige udkast til lovforslaget samt vores nyhed om ændringerne til lovforslaget som følge af de kritiske høringssvar.
1. Behandlingen af lovforslaget sker i dag den 11. maj 2023, og regeringen forventer, at lovforslaget vedtages og træder i kraft inden sommeren. Ansøgninger og anmeldelser i henhold til investeringsscreeningsloven, som Erhvervsstyrelsen har modtaget inden ændringslovens ikrafttrædelse, vil fortsat blive behandlet efter de hidtil gældende regler.
Bech-Bruun følger løbende behandlingerne af lovforslaget og udviklingen på området.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
