Nyt lovforslag skaber bedre rammer for opstilling af VE-anlæg og fremmer klimahensyn
Lovforslaget har bl.a. til formål at udvide planlovens formålsbestemmelse til også at omfatte klimahensyn på linje med miljø, natur, vækst og udvikling, samt at fremme planlægning af opstilling af vindmøller og solceller i landskaber, der kan karakteriseres som herregårds- eller godslandskaber. Herudover ønskes klagesystemet ændret med det formål at fremme en hurtigere og mere smidig klageproces. Høringsfristen er den 18. august 2022.
Lovforslaget udmønter dele af de to politiske aftaler ”Opfølgning på evaluering af planloven mv.” og ”Klima-aftale om grøn strøm og varme 2022: Et grønnere og sikrere Danmark”.
De væsentligste aspekter af lovforslaget er:
Ændring af planlovens formålsbestemmelse
Med lovforslaget vil kommunerne kunne varetage klimahensyn og understøtte den grønne omstilling i deres planlægning efter planloven.
Det foreslås derfor, at planlovens § 1, stk. 1 og 2, udvides, så varetagelse af klimahensyn sidestilles med varetagelse af hensyn til miljø, natur samt vækst og udvikling. Dette gøres ved at indsætte klima som et lovligt hensyn.
Med den foreslåede ændring vil kommunens planlægningen m.v. herefter kunne begrundes i varetagel-sen af klimahensyn, men naturligvis skal der fortsat tages hensyn til øvrige relevante planlægningsmæssige forhold, proportionalitet og andre, mere detaljerede regler.
Bedre muligheder for opsætning af vedvarende energikilder
Den politiske ambition om at gøre Danmark og Europa mere sikker og mere grøn kræver en markant udbygning af vedvarende energikilder, da det anslås, at produktionen af grøn strøm skal firedobles. For at sikre, at flere arealer i det åbne land kan anvendes til produktion af vedvarende energi, foreslås der en række ændringer af planloven, der muliggør opsætning af VE-anlæg i såkaldte herregårds- og godslandskaber.
Herregårds- og godslandskaber udgør bevaringsværdige landskaber og er kendetegnet af store, åbne flader med meget begrænset bebyggelse og er omkranset af skove med indslag af enkeltstående træer og mindre træbevoksninger. Med lovforslaget ønskes, at et områdes karakteristika som et herregårds- eller godslandskab ikke skal være til hinder for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg i det pågældende område. Det foreslås derfor, at planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 16, hvorefter planlovens krav om, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber, lempes for så vidt angår landskaber, der kan karakteriseres som et herregårds- eller godslandskab.
Kommunerne vil herefter have mulighed for - men ikke pligt til - at planlægge for opstilling af vindmøller og solceller i landskaber, der kan karakteriseres som herregårds- eller godslandskaber, uanset om landskaberne er udpeget med denne betegnelse i kommuneplanen eller ej.
Med den foreslåede ændring vil der som udgangspunkt ikke kunne gøres indsigelse efter planlovens § 29, stk. 1 eller stk. 3, mod kommuneplanlægning for vindmøller og solceller i landskaber karakteriseret som herregårds- eller godslandskaber, alene med henvisning til varetagelse af nationale interesser i at bevare sådanne landskabelige værdier. Er herregårds- eller godslandskabet af ”særlig kvalitet”, har indenrigs- og boligministeren dog mulighed for efter en konkret afvejning at gøre indsigelse. Det kan fx være landskaber, som markant illustrerer herregårdens eller godsets historie. En indsigelse har den retsvirkning, at kommunalbestyrelsen ikke kan vedtage et planforslag endeligt, jf. planlovens § 28, stk. 1.
Herudover foreslås, at lovens § 29, stk. 1, ændres, så ”klima” indsættes i bestemmelsen, hvorefter klima-hensyn indgår som en national interesse efter loven. Herefter skal indenrigs- og boligministeren fremsætte indsigelse over for et forslag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, hvis forslaget ikke er i overensstemmelse med nationale interesser vedrørende klimahensyn.
En forenklet og smidig klageproces
Aftalepartierne er enige om at gennemføre en forenkling og smidiggørelse af klagesagsprocessen i for-hold til klagesager relateret til planloven. Dette skal bl.a. ske ved:
- At kravet om fuldtalligt nævn i Planklagenævnet ophæves i de tilfælde, hvor en sag ikke kan afgø-res af formanden eller en stedfortræder for denne alene
- At det sikres, at et fraværende medlem ikke må kunne have haft den afgørende stemme.
Herudover foreslås indført en bestemmelse i lov om Planklagenævnet, hvor det præciseres, at nævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over, og at nævnet kan begrænse sin prøvelse til de væsentligste forhold, hvis en klage indeholder flere klagepunkter. Dette er en fortsættelse af den tidligere praksis i Natur- og Miljøklagenævnet, inden dette blev opsplittet i to nye organer.
Det er planen, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023.
Bech-Bruuns kommentar
Der er ingen tvivl om, at de nugældende regler i planloven gør det vanskeligere at anlægge VE-anlæg. Det er derfor nødvendigt at lette mulighederne for at anlægge VE-anlæg, hvis den store udbygning af VE-anlæg skal kunne gennemføres.
Regeringens forslag vil åbne for flere arealer, hvori der kan anlægges solceller og andre VE anlæg. Det er dermed et rigtig godt første skridt.
Nu ser vi frem til de næste skridt, hvor der meget gerne må indtænkes forenkling eller øget samarbejde mellem de mange myndigheder, der skal give tilladelser i forbindelse med sådanne anlæg. Processerne er mangfoldige og der er mange tilladelser, der er afhængige af andre myndigheders tilladelser. Disse bør smidiggøres, så processerne kan gennemføres hurtigere.
Det er ikke nok at bygge VE-anlæggene, hvis vi ikke kan få strømmen ud af dem.
Derfor bør regeringen også overveje, hvordan der skabes bedre vilkår for de omfattende udvidelser af ledningsnettet, som Danmark står overfor, herunder om de særlige vilkår, der kommer for VE-anlæg også kan omfatte de ledninger, som er nødvendige for driften af anlæggene.