Nyt EU-direktivforslag om grønne anprisninger og miljømærkningsordninger under opsejling

De seneste år har der været et stigende fokus på vildledende miljøanprisninger, og i sidste uge indledte EU-Kommissionen det næste skridt i kampen mod greenwashing med direktivforslaget om ”grønne anprisninger”, også kaldet ”Green Claims”-direktivet.

Baggrunden for forslaget

En undersøgelse foretaget af EU-Kommissionen viser, at 53 procent af miljøanprisningerne i en lang række produktkategorier i hele EU indeholder uklare, vildledende eller ubegrundede oplysninger om produkternes miljømæssige egenskaber.

EU-Kommissionen har desuden undersøgt en lang række mærkningsordninger i EU og fundet, at der findes 232 aktive miljømærker. Undersøgelsen konkluderede, at det er svært at få klarhed over, hvad miljømærkerne reelt indeholder, og desuden var næsten halvdelen af mærkningsordningerne  enten slet ikke verificerede, eller også var verificeringerne meget svage.

Grundlæggende viser de to undersøgelser, at forbrugerne i EU ofte bliver udsat for vildledende handelspraksis, når virksomheder markedsfører produkters miljømæssige egenskaber. Hertil kommer, at kravene til dokumentation for grønne anprisninger varierer ganske betydeligt i medlemslandene, hvilket er hæmmende for virksomhedernes konkurrenceevne.

Formålet med forslaget

Formålet med det nye Green Claims-direktivforslag er at sikre, at der indføres ensartede dokumentationskrav i alle EU-medlemslande med henblik på at højne forbrugernes tillid til såvel enkeltstående grønne anprisninger som miljømærkningsordninger.

Minimums dokumentationskrav

Green Claims-direktivet opstiller en række nye minimumskrav til den dokumentation, der skal danne grundlag for, at virksomhederne lovligt kan anvende grønne anprisninger, dels for at sikre, at de grønne anprisninger er troværdige og dels for at der skabes lige vilkår for virksomhederne i de enkelte EU-medlemslande.

De foreslåede minimumskrav til dokumentation omfatter blandt andet, at den underliggende dokumentation:

• er baseret på anerkendt videnskabelig dokumentation og den nyeste tekniske viden;
• dokumenterer betydningen af påvirkninger, aspekter og ydeevne fra et livscyklusperspektiv;
• tager højde for alle væsentlige aspekter og påvirkninger;
• viser, om påstanden er korrekt for hele produktet eller kun for dele af heraf (for hele livscyklussen eller kun for visse stadier, for alle forhandlerens aktiviteter eller kun en del af dem);
• giver information om, hvorvidt produktet miljømæssigt yder væsentligt bedre end andre tilsvarende produkter;
• identificerer, om en positiv præstation eller aspekt fører til væsentlig forværring af en anden påvirkning, præstation eller aspekt ved det pågældende produkt;

De i Green Claims-direktivet indeholdte minimumskrav svarer i høj grad til Forbrugerombudsmandens eksisterende retningslinjer om brug af miljømæssige og etiske påstande. Fra et dansk perspektiv indebærer de nye dokumentationskrav derfor ikke så meget nyt. Hvis direktivet bliver vedtaget i den foreliggende form, vil det dog, efter vores vurdering, have en positiv effekt på danske virksomheders konkurrenceevne, idet de ikke længere vil være underlagt strengere dokumentationskrav end virksomheder fra andre EU-medlemslande.

Miljømærkningsordninger

Green Claims-direktivet fastsætter også en række krav til miljømærkningsordninger. Disse krav svarer i det store hele til de kriterier, som allerede anvendes af en række velkendte og velrenommerede offentlige og private bæredygtighedsmærkningsordninger, herunder:

• krav om gennemsigtighed og tilgængelighed af oplysninger om ejerskab, beslutningsorgan og mål for den pågældende mærkningsordning,
• kriterierne for den pågældende mærkningsordning skal være udviklet af eksperter og gennemgået af interessenter;
• at der skal være en klage- og konfliktløsningsmekanisme;
• at der skal være procedurer for håndtering af manglende overholdelse og mulighed for tilbagetrækning eller suspension af mærkning i tilfælde af vedvarende og åbenlys manglende overholdelse.

Ud over de kvalitative krav til miljømærkningsordningerne indeholder direktivet også bestemmelser, som har til hensigt at reducere antallet af miljømærkningsordninger, herunder:

• et forbud mod etablering af nye nationale eller regionale offentligt ejede ordninger, samt
• krav om en valideringsprocedure for nye ordninger etableret af private operatører fra EU og tredjelande, som kun bør vurderes af nationale myndigheder og kun valideres, hvis de påviser merværdi i forhold til deres miljøambition, deres dækning af miljøpåvirkninger, produktkategorigruppe eller sektor og deres evne til at støtte SMV'ers grønne omstilling sammenlignet med de eksisterende EU-, nationale eller regionale ordninger.

Tidshorisonten for den eventuelle vedtagelse af direktivet er endnu uvis, og forslaget skal, efter den almindelige lovgivningsproducere, nu godkendes af Europa-Parlamentet og Europarådet.

Hos Bech-Bruun følger vi udviklingen inden for ESG og grøn markedsføring tæt, så vi løbende opdatere vores klienter. Kontakt os altid gerne, hvis du har spørgsmål.