Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Ny vejledning skal give lighed i ledelsen

Udgivet af


Erhvervsstyrelsen er netop udgivet en ny vejledning, som skal gøre det tydeligere for virksomhederne, hvornår de er forpligtet til at indberette om måltal og politik for kvinder i bestyrelsen.


For to år siden, i april 2013, trådte der nye regler i kraft, som skulle skaffe flere kvinder i landets bestyrelser (se vores tidligere nyhedsbrev fra 2013). Erhvervsstyrelsen har nu lavet en ny vejledning, som skaber klarhed over, hvornår en virksomhed er forpligtet til at fastsætte og rapportere måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning i ledelsen.

Hvilke virksomheder er omfattet af reglerne?

Der er ikke tale om en lovændring, men blot en præcisering af reglerne fra 2013. Det er dermed de samme virksomheder som tidligere, der er omfattet af reglerne. En virksomhed er omfattet, hvis den hører ind under en af følgende tre kategorier:

  • Virksomheden er et statsligt aktieselskab

  • Virksomheden har ejerandele eller lignende værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land

  • Virksomheden er en såkaldt ”stor virksomhed”


En ”stor virksomhed” er en virksomhed eller erhvervsdrivende fond, som overskrider to af disse kriterier i to på hinanden følgende regnskabsår:

  • En balancesum på 143 millioner kroner

  • En nettoomsætning på 286 millioner kroner

  • Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 250


Virksomheder, som er omfattet af den finansielle lovgivning, er omfattet af reglerne om måltal og politik, hvis de er børsnoterede eller har en balancesum på 500 millioner kroner.

Ligeledes er en række statslige institutioner omfattet af det tilsvarende regelsæt i ligestillingsloven.

Vejledingens indhold
Vejledningen præciserer en række væsentlige forhold, herunder hvilke virksomheder der er omfattet af reglerne, hvornår der er tale om en ligelig fordeling mellem kvinder og mænd, og hvordan virksomheder opstiller måltal og udarbejder en politik for det underrepræsenterede køn.

Det præciseres for det første, at et moderselskab for en koncern – uanset om selskabet ikke selvstændigt opfylder betingelserne for at blive omfattet af reglerne – kan blive omfattet som følge af koncernens størrelse. Når det skal afgøres, om et moderselskab er en ”stor virksomhed”, skal beregningen ske på koncernniveau, så underliggende datterselskaber inddrages i beregningen.

For det andet præciseres det, at hvis ejerne i et aktieselskab har valgt, at bestyrelsen eksempelvis skal bestå af tre medlemmer, så vil den ligelige fordeling være opfyldt, når bestyrelsen består af en kvinde og to mænd eller omvendt. Der er altså ikke noget selvstændigt krav om, at aktieselskaber skal udvide antallet af bestyrelsesmedlemmer for at leve op til reglerne.

Hvis virksomhedens ejere vælger at udvide bestyrelsen fra tre til fire medlemmer, så er den ligelige fordeling ikke længere opfyldt med en kvinde og tre mænd, og virksomheden er derfor forpligtet til at opstille et måltal for bestyrelsen.

For anpartsselskaber, hvori det øverste ledelsesorgan består af en enkelt person, præciseres det yderligere i vejledningen, at der ikke er krav om, at ledelsesorganet udvides med flere medlemmer.

Hvis en virksomhed har opfyldt sin målsætning, men endnu ikke har opnået ligelig kønsfordeling, præciserer vejledningen, at det øverste ledelsesorgan er forpligtet til at fastsætte et nyt måltal. Er det oprindelige måltal ikke opnået, vil dette kunne opretholdes af virksomheden.

IUNO mener
Den nye vejledning fra Erhvervsstyrelsen giver større klarhed over, hvornår en virksomhed er forpligtet til at fastsætte og rapportere om måltal og politikker for kvinder i ledelsen. Virksomhederne bør derfor være særligt opmærksomme på vejledningen og undersøge, om de er omfattet af reglerne, og om virksomheden lever op til kravene.

IUNO anbefaler, at bestyrelsen fastsætter realistiske måltal, som afspejler sig i virksomhedens branche og dens ambitioner for at sikre en mere lige sammensætning af køn. Selvom måltallene skal være realistiske, er det vigtigt, at de også er ambitiøse.

Læs vejledningen her


 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
26/08/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret
Arbejdsgivers manglende tidsregistrering blev afgørende i løntvist
Arbejdsgivers manglende tidsregistrering blev afgørende i løntvist
01/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
18/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Lærling tilkendt 97.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuld håndtering af seksuel chikane
Lærling tilkendt 97.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuld håndtering af seksuel chikane
21/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted