Enkeltprojekter skal afvises, hvis de vurderes at forringe et vandområdes tilstand. Det fastslår en ny udtalelse fra EU-Domstolen. Medlemsstaternes miljømål i medfør af vandrammedirektivet er bindende for, om projekter kan tillades. Udtalelsen fastslår desuden, at projekter, der resulterer i, at blot ét miljøkvalitetselement for et vandområde forringes med en miljøklasse, ikke kan tillades.
En sag omhandlede et projekt til at øge dybden af floden Weser i Nordtyskland for at muliggøre passage for større containerskibe i havnene Bremerhaven, Brake og Bremen.
Udførelsen af projektet krævede efter tysk ret en ”projekttilladelse”. Den tyske miljømyndighed vurderede, at projektet kunne tillades, da det ikke kunne forventes at forringe kystvandene i vandrammedirektivets forstand.
Det var en tysk forening for natur- og miljøbeskyttelse uenig i. De anlagde derfor sag mod myndigheden. Der blev i forbindelse med sagen forelagt flere præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af begreberne ”miljømål” og ”forringelse af tilstanden” i vandrammedirektivet (Direktiv 2000/60/EF) art. 4.
EU-Domstolens udtalelse
EU-Domstolen fandt, at de miljømål, som medlemsstaterne fastsætter i medfør af vandrammedirektivet, er bindende for medlemsstaterne, når projekter skal godkendes eller afvises. Medlemsstaterne må derfor ikke give tilladelse til projekter, der forringer tilstanden af et vandområde.
Vedrørende begrebet ”forringelse af tilstanden”, som ikke er defineret i vandrammedirektivet, fandt EU-Domstolen, at et vandområdes tilstand forringes, hvis bare ét miljøkvalitetselement for vandområdet forringes som konsekvens af et projekt. Hvis miljøkvalitetselementet er i den laveste klasse, vil enhver forringelse af elementet medføre en forringelse af tilstanden.
Ved vurderingen af forringelsen ses udelukkende på kriterierne i vandrammedirektivets bilag V (biologiske, hydromoforlogiske og fysisk-kemiske kriterier). Økonomiske kriterier inddrages ikke.
Bech-Bruuns kommentarer om perspektiver af udtalelsen
Udtalelsen bidrager til at fastlæggelse direktivets rækkevidde og konsekvenserne af et konkret miljømål for et vandområde.
Domstolen berørte kun betydningen for et isoleret enkeltprojekt i sin afgørelse. Perspektiverne i afgørelsen rækker dog videre, og det kan ikke udelukkes, at udtalelsen varsler en ordning, hvor miljømålene for et enkelt vandområde udgør en samlet ramme/pulje for forringelser for alle enkeltprojekter i området.
Hvis det er tilfældet, betyder det, at der etableres en art ”først i tid, bedst i ret”-orden. Det vil sige, at det projekt, der først får tilladelse, populært sagt får mulighed for at udnytte ”puljen” for forringelse af miljøkvalitetselementer uden at disse rykker en klasse ned. Senere - måske isoleret set mere fornuftige - projekter risikerer dermed at få afslag.
Kommende udtalelser fra EU-Domstolen om vandrammedirektivets artikel 4 vil afklare, hvilke konsekvenser afgørelsen indvarsler i et større perspektiv.
Udtalelsen (i sag C-461/13) kan læses
her.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
