Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Ny principiel dom om ledninger og gæsteprincippets anvendelse ved ekspropriation

Ny principiel dom om ledninger og gæsteprincippets anvendelse ved ekspropriation
Bech Bruun logo
Østre Landsret har ved dom af 28. juni 2022 (Avedøredommen) taget stilling til, hvordan hensynet til person- og forsyningssikkerhed samt samfundsøkonomi skal vægtes over for hensynet til de kommunale udviklingsmuligheder for et areal og de kommunale interesser i at undgå udgifter til fremtidige ledningsomlægninger.

Sagen handlede om, at Energinet skulle etablere en ny 132 kV-forbindelse mellem Avedøreværket og Amager Koblingsstation. Ledningsanlægget skulle placeres hen over en kommunalt ejet ejendom, der var beliggende i landzone. 


Det lykkedes ikke parterne at indgå en frivillig aftale om vilkårene for ledningsanlæggets tilstedeværelse på ejendommen, idet kommunen ikke ville acceptere Energinets foreslåede servitutvilkår, herunder vilkåret om at gæsteprincippet skulle fraviges. Som følge heraf måtte Energinet ekspropriere til placeringen af ledningsanlægget og sikringen af dette.


Ved ekspropriation blev der pålagt en ledningsservitut på ejendommen, der indeholdt vilkår om, at gæsteprincippet skulle fraviges. Derudover indeholdt servitutten bl.a. et vilkår om, at der skulle gælde et syv meter bredt servitutbælte. Indenfor dette servitutbælte var grundejeren pålagt en række rådighedsbegrænsninger, herunder bl.a. begrænsninger i muligheden for at grave, bore, bygge og etablere anlæg og beplantning på arealet.


Som følge af ekspropriationen anlagde kommunen, støttet af en forening, sag mod Energinet. 


Sagerne blev for Energinet ført af Bech-Bruuns partner og advokat Jacob Schall Holberg.


Parternes synspunkter

Kommunen og foreningen mente grundlæggende, at servitutten efter sit indhold udgjorde et ganske byrdefuldt indgreb i kommunens benyttelse af ejendommen. Det skyldtes bl.a. servituttens standardiserede udformning, hvor flere af bestemmelserne var en ordret gengivelse af de servitutvilkår, der sædvanligvis pålægges landbrugsejendomme i henhold til de såkaldte landsaftaler. Kommunen mente ikke, at det var hverken proportionalt eller nødvendigt at pålægge en bynær, kommunal ejendom, der skulle anvendes til vigtige samfundsmæssige opgaver som infrastruktur, rekreative formål samt jorddeponi, en sådan standardservitut uden at søge at tilpasse dens bestemmelser konkret i forhold til den aktuelle ejendoms karakter og anvendelse. 


For så vidt angår vilkåret om fravigelse af gæsteprincippet, var det kommunens opfattelse, at dette vilkår alene var medtaget i servitutten af økonomiske interesser, fordi Energinet ikke ønskede at betale for eventuelle ledningsflytninger i fremtiden, der var nødvendiggjort af grundejerens ændrede arealanvendelse. Vilkåret var således efter kommunens opfattelse ikke motiveret af hensynet til person- og forsyningssikkerheden samt samfundsøkonomien. Derudover mente kommunen, at den manglende nødvendighed af servituttens restriktive indhold om gæsteprincippets fravigelse kom særligt til udtryk ved, at Energinet for så vidt angår størstedelen af ledningsstrækningen, der lå i offentligt vejareal, netop var underlagt gæsteprincippet i vejlovens § 77, stk. 1. 


Energinet mente omvendt, at ekspropriationen var både nødvendig og proportional set i lyset af hensynet til forsynings- og personsikkerheden samt samfundsøkonomien, idet en fravigelse af gæsteprincippet ville bevirke, at kommunens incitament til at foretage dispositioner, der nødvendiggjorde en ledningsflytning, ville formindskes.  Derudover påpegede Energinet, at ledningsanlægget var særligt vigtigt for at sikre elforsyningen til de københavnske forbrugere i fremtiden.


Energinet mente endvidere, at servituttens rådighedsindskrænkende bestemmelser reelt var uden konkret eller væsentlig betydning for kommunen, idet der allerede på ekspropriationstidspunktet var gældende, offentligretlige anvendelsesbegrænsninger på ejendommen, da denne bl.a. var beliggende i et fredet område og i landzone, ligesom ejendommen var placeret tæt op af to Natura 2000-områder, herunder et fuglebeskyttelsesområde og et habitatområde.


Det forhold, at servituttens vilkår var standardiserede, havde efter Energinets opfattelse ingen betydning, idet dette var motiveret af et ønske om at overholde ligebehandlingsprincippet ved pålæg af servitutter, og da der i servitutten konkret var indsat vilkår om mulighed for dispensation fra rådighedsindskrænkningerne.


Ligeledes havde det ikke betydning, at ledningsanlægget i vejarealer var anbragt på gæstevilkår i overensstemmelse med vejlovens § 77, stk. 1, idet ledningsanlægget i vejarealet var placeret dybt, og dermed kun meget sjældent ville risikere at skulle flyttes. På den baggrund kunne Energinet acceptere, at gæsteprincippet ikke skulle fraviges i relation til den del af ledningsanlægget, der var placeret i vejareal. 


Begrundelse

Østre Landsret, hvortil sagen var henvist som 1. instans, frifandt ved sin dom af 28. juni 2022 Energinet med følgende begrundelse:


”Ejendommen er beliggende i landzone og kan efter lokalplanen anvendes til affalds- og jorddeponi med mulighed for senere anvendelse til rekreative formål. Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at der på ekspropriationstidspunktet ikke var konkrete planer for anden anvendelse af ejendommen, og at ejendommen ved offentligretlig regulering er underlagt andre anvendelsesbegrænsninger. Landsretten lægger efter sagens oplysninger endvidere til grund, at etableringen af 132 kV-kabel-forbindelsen mellem Avedøreværket og Amager Koblingsstation er nødvendig for at opretholde forsyningssikkerheden til København, og at der efter kabelanlæggets karakter og forhold er særlige og vægtige hensyn at tage til såvel person-, anlægs- og forsyningssikkerheden samt samfundsøkonomiske hensyn.


Som anført af Højesteret i dommen af 15. februar 2022, trykt i UfR 2022.1590, vedrørende en deklaration pålagt ved etableringen af et kabelanlæg til Kriegers Flak med tilsvarende vilkår som de omstridte vilkår i denne sag, er der i elsikkerhedslovens § 27 hjemmel til som sket at fastsætte, at lodsejeren – her Københavns Kommune – selv skal betale udgifterne i tilfælde, hvor kabelanlægget måtte blive omlagt efter lodsejerens ønske om ændret benyttelse af deklarationsarealet. En pligt for kommunen til selv at betale udgifterne kan medvirke til at begrænse omfanget af eventuelle fremtidige omlægninger af kabelanlægget, der skal sikre forsyningssikkerheden i Københavnsområdet.


Vilkåret om fravigelse af gæsteprincippet, kabelanlæggets ubetingede tilstedeværelsesret og indskrænkningerne i kommunens råden over ejendommen, herunder kravet om Energinets tilladelse for at kunne opføre bygninger, etablere vej eller foretage terrænændringer, har alle til formål at begrænse risikoen for omlægninger af kabelanlægget. Landsretten finder, at disse vilkår varetager forsyningsmæssige, sikkerhedsmæssige og samfundsøkonomiske hensyn, og at de er egnede, nødvendige og ikke går videre end, hvad de bagvedliggende, tungtvejende hensyn kan begrunde. Det er herved tillige lagt vægt på, at den konkrete linjeføring er valgt under hensyntagen til kommunens ønsker og de aktuelle forhold ved ejendommen, og at de andre lodsejeres ejendomme er pålagt samme deklarationsvilkår.


Under disse omstændigheder og med henvisning til Højesterets dom trykt i UfR 2022.1590 finder landsretten, at deklarationsvilkårene opfylder de ekspropriationsretlige krav om nødvendighed og proportionalitet. Den omstændighed, at lodsejeren i dette tilfælde er en kommune, og at det omhandlede kabelanlæg er underlagt andre vilkår på vejarealer, kan ikke føre til et andet resultat.”


Bech-Bruuns bemærkninger 

Avedøredommen fastslår på samme måde som U 2022.1590 H – der vedrørte de såkaldte ”Kriegers Flak-sager ” – at det er muligt at fravige gæsteprincippet ved ekspropriation, når der er vægtige hensyn at tage til person- og forsyningssikkerheden samt samfundsøkonomien. Gæsteprincippet er således ikke bare en betalingsregel vedrørende fordeling af udgifter til ledningsarbejder, men også en rådighedsregel, idet der ved en fravigelse af gæsteprincippet også ligger en bagvedliggende interesse i helt at undgå ledningsflytninger. Det må desuden fremhæves, at der i sagen – ligesom i Kriegers Flak-sagerne – var tale om et særligt vigtigt ledningsanlæg, der skulle sikre elforsyning til de københavnske forbrugere.


Avedøredommen adskiller sig dog også en del fra Kriegers Flak-sagerne, idet der i dommen også indgik en tvist om, hvordan hensynet til person- og forsyningssikkerhed samt samfundsøkonomi skal vægtes over for hensynet til de kommunale udviklingsmuligheder for et areal og de kommunale interesser i at undgå udgifter til fremtidige ledningsomlægninger. 


Landsretten fastslog i relation til denne del, at de omtvistede servitutvilkår vedrørende rådighedsindskrænkninger, herunder fravigelse af gæsteprincippet, reelt set var uden betydning i den konkrete sag, da kommunens ejendom i forvejen var underlagt en restriktiv offentligretlig regulering, der begrænsede kommunen i at udnytte ejendommen, og idet kommunen på ekspropriationstidspunktet ikke havde nogle konkrete planer for anden anvendelse af ejendommen. Servitutvilkårene påførte således ikke kommunen nogen nævneværdig byrde udover det, som allerede fulgte af den offentligretlige regulering. 


Dommen må tages til indtægt for, at offentlige arealer ekspropriationsretligt skal behandles på samme måde som andre arealer. 


Undertiden gøres det gældende, at anlægsmyndigheden har bevisbyrden for at ekspropriationsbetingelserne er opfyldte – også under domstolsprøvelsen. Men i denne dom fastslog Østre Landsret utvetydigt, at det er sagsøgeren som skal løfte bevisbyrden for at Ekspropriationskommissionens kendelse er ugyldig.


Retstillingen for ekspropriationer til forsyningsanlæg er med dommen blevet endnu klarere – og henset til den øgede elektrificering af Danmark bliver dette nok ikke helt uaktuelt på elforsyningsområdet foreløbigt. Dommen belyser dog meget mere; den er aktuel for alle forsyningsforhold, tager stilling til almene forhold af betydning for ekspropriationer og for ekspropriationsproces, belyser området for ekspropriation af offentlig ejendom og forholder sig til vilkårsforskelle mellem vejarealer og andre arealer.


Vi har i Bech-Bruun en indgående erfaring med ledningsretlige og ekspropriationsretlige problemstillinger, og vi bistår derfor naturligvis gerne i enhver henseende med lignende problemstillinger.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her.
Bech Bruun logo
København
Langelinie Allé 35
2100 København Ø
72 27 00 00
72 27 00 27
info@bechbruun.com
Aarhus
Værkmestergade 2
8000 Aarhus C
New York
412 West 15th Street, 15th
New York 10011
Shanghai
No.1440 Yan'an Middle Road
Suite 2H08, Jing'an District
200040 Shanghai
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vælg selv dine interesseområder og modtag juridisk nyt fra landets førende specialister.
Tilmeld dig nu
Faglige videoer, der kunne være relevante for dig
Juridiske kandidater er i høj kurs
Mange virksomheder oplever, at det er svært at tiltrække kompetent juridisk arbejdskraft. Men det behøver det ikke nødvendigvis være - Hvordan kommer vi ind på i denne video hvor vi fortæller om vores erfaringer med markedet og giver gode råd til hvordan du får fat i de rigtige kandidater.
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2022 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted