Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Ny dom om Lønmodtagernes Garantifonds forholdsmæssige dækning af sagsomkostninger

Ny dom om Lønmodtagernes Garantifonds forholdsmæssige dækning af sagsomkostninger
Bech-Bruun logo
Bech-Bruun har for nylig repræsenteret Lønmodtagernes Garantifond (LG) i en sag for Østre Landsret, hvor LG fik medhold i, at LG skal dække tilkendte sagsomkostninger forholdsmæssigt, når alene en del af hovedstolen har fortrinsstilling. Landsretten tager samtidig stilling til, hvordan den forholdsmæssige dækning skal beregnes.

Østre Landsret har den 15. maj 2023 afsagt dom i en sag, hvor Bech-Bruun repræsenterede Lønmodtagernes Garantifond (LG) mod en tidligere lønmodtager i et konkursramt selskab, og hvor landsretten tog stilling til, hvordan Lønmodtagerens Garantifond skal dække sagsomkostninger.


Overordnet om LG’s dækning af lønkrav ved konkurs

Lønmodtageres krav på betaling af løn er i medfør af konkurslovens § 95 fortrinsstillede i forbindelse med arbejdsgiverens konkurs, hvilket indebærer, at lønkrav opnår dækning forud for simple kreditorer i arbejdsgiverens konkursbo. Herudover har lønmodtagere mulighed for at få dækket sit fortrinsstillede lønkrav hos LG, der herefter indtræder i lønmodtagerens fortrinsstillede krav mod konkursboet. 


Fortrinsstillingen i henhold til konkurslovens § 95 omfatter også rimelige sagsomkostninger, der har været nødvendige at afholde. Der er en fast praksis for, at LG også dækker sådanne rimelige og nødvendige sagsomkostninger forbundet med en lønmodtagers inddrivelse af sit lønkrav mod en arbejdsgiver. 


Sagens omstændigheder

I den konkrete sag havde lønmodtageren et krav på i alt 17.424 kr. mod sin tidligere arbejdsgiver, der var gået konkurs. Kravet bestod dels af et lønkrav på 9.924 kr., og dels af et krav på godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis på 7.500 kr., der ikke har fortrinsstilling.


Forud for arbejdsgiverens konkurs havde lønmodtageren anlagt retssag mod arbejdsgiveren med påstand om betaling af kravet på 17.242 kr. Lønmodtageren opnåede udeblivelsesdom mod arbejdsgiveren i april 2019, og lønmodtageren blev tilkendt sagsomkostninger på 3.300 kr.  


I forbindelse med arbejdsgiverens efterfølgende konkurs anmeldte lønmodtageren sit lønkrav på 9.924 kr. over for LG, som LG udbetalte til lønmodtageren. 


Samtidig anmeldte lønmodtageren et krav over for LG på dækning af lønmodtagerens sagsomkostninger forbundet med inddrivelsen af lønkravet over for arbejdsgiveren forud for konkursen på 3.300 kr. Dette afviste LG at dække.  


Spørgsmålet, som først blev fremlagt forbyretten og efterfølgende for landsretten, var, hvorvidt og særligt hvordan LG skulle dække lønmodtagerens krav vedrørende sagsomkostninger i forbindelse med arbejdsgiverens konkurs. 


Byrettens afgørelse af 30. september 2021

Under sagen for byretten gjorde LG gældende, at LG alene skulle dække den del af sagsomkostningerne, der relaterede sig til det fortrinsstillede lønkrav, mens den del af sagsomkostningerne, der relaterede sig til kravet vedrørende godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, ikke havde fortrinsstilling, og derfor heller ikke kunne opnå dækning hos LG. 


Byretten gav LG medhold i, at LG alene skulle dække den forholdsmæssige del af sagsomkostningerne, der relaterede sig til det fortrinsstillede lønkrav. 


Ifølge byretten skulle dette ske ved en skønsmæssig fastsættelse med udgangspunkt i det beløb, som lønmodtageren ville være blevet tilkendt, hvis lønmodtageren alene havde ført retssag om lønkravet (det fortrinsstillede krav). I den konkrete sag blev dette beløb fastsat til 2.050 kr. med udgangspunkt i de faste inkassotakster. 


Østre Landsrets afgørelse af 15. maj 2023

LG kærede byrettens afgørelse til Østre Landsret, idet LG var uenig i byrettens vurdering af, hvordan den forholdsmæssige beregning af sagsomkostningerne skulle foretages.


Ifølge LG var den mest korrekte og rimelige beregningsmetode, at der blev foretaget en forholdsmæssig fordeling af sagsomkostningerne på baggrund af de idømte kravs respektive størrelser. 


I den konkrete sag havde LG dækket lønkravet på 9.924 kr. svarende til ca. 57 procent af den samlede hovedstol i retssagen på 17.424 kr. LG mente, at denne beregning skulle være udgangspunktet for opdelingen af sagsomkostningerne, det vil sige at LG skulle dække 57 procent af de tilkendte sagsomkostninger, herunder både af de tilkendte udgifter til advokatbistand og af retsafgiften, det vil sige 57 procent af sagsomkostningerne på 3.300 kr. Dette gav Østre Landsret LG medhold i. 


Da LG allerede havde udbetalt 1.595 kr. (svarende til 57 procent af de tilkendte udgifter til advokatbistand på 2.800 kr.) og 500 kr. til dækning af den fulde retsafgift, havde LG således allerede udbetalt et beløb til lønmodtageren ud over det påkrævede, hvorfor LG blev frifundet for udbetaling af yderligere beløb til lønmodtageren.


Bech-Bruuns kommentarer

Det er fast praksis, at LG dækker sagsomkostninger, der har været rimelige og nødvendige at afholde for at inddrive lønkrav. Dette skal ses i lyset af, at lønmodtageren fortaber sin fortrinsstilling, hvis lønmodtageren ikke inddriver kravet uden ugrundet ophold.


Afgørelsen fastslår, at LG skal dække sagsomkostningerne forholdsmæssigt, når sagsomkostningerne kun delvist relaterer sig til krav, der er fortrinsstillede i arbejdsgiverens konkursbo og dermed omfattet af LG’s dækningsområde. 


Samtidig fastslår Østre Landsret i afgørelsen, hvordan den forholdsmæssige beregning skal foretages, og at dette skal ske ved beregning af det fortrinsstillede kravs procentvise andel af den samlede hovedstol under retssagen. LG skal således dække sagsomkostningerne i samme omfang (med udgangspunkt i samme procentsats). 


Dommen er gengivet i U.2023.3761.Ø.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Parkeringsselskab har opkrævet rykkergebyrer uden dokumentation for, at rykkerbreve faktisk kom frem
Parkeringsselskab har opkrævet rykkergebyrer uden dokumentation for, at rykkerbreve faktisk kom frem
30/10/2024
Insolvens og rekonstruktion, Øvrige
Kaffetørst endte i fald: arbejdsskade under hjemmearbejde
Kaffetørst endte i fald: arbejdsskade under hjemmearbejde
04/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Nye regler fra EU om platformsarbejde
Nye regler fra EU om platformsarbejde
11/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Regeringens lovprogram 2024/2025
Regeringens lovprogram 2024/2025
14/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
19/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
18/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted