Hvornår har en entreprenør krav på betaling for forcering?

I forbindelse med lejers konkurs indtrådte konkursboet i lejekontrakten, idet konkursboet arbejdede på at afstå lejemålet.
Det lykkedes ikke kurator at afstå lejemålet, hvorfor kurator ved udgangen af den efterfølgende måned opsagde lejemålet med én måneds varsel, jf. Konkurslovens § 55, stk. 3.
Udlejer anmeldte et krav i konkursboet for den del af omkostningerne til istandsættelse, der ikke kunne dækkes af depositummet. Kravet blev anmeldt som massekrav efter Konkurslovens § 94.
Kurator afviste, at der var tale om et massekrav og gjorde i den forbindelse gældende, at alene vederlag for den periode, hvor konkursboet var indtrådt i lejekontrakten, var massekrav.
Udlejer gjorde til støtte for sin påstand gældende, at konkursboet ved at indtræde i lejekontrakten var blevet berettiget og forpligtet på lejekontraktens vilkår, jf. Konkurslovens § 56, stk. 1, og at det derfor ikke kun var lejebetalingen for periode, hvor konkursboet var indtrådt i lejekontrakten, der var massekrav.
Konkursboet gjorde heroverfor gældende, at istandsættelseskravet var et simpelt krav, jf. Konkurslovens § 56, stk. 2, modsætningsvist, da kravet vedrørte tiden efter opsigelsesperiodens udløb, og at kravet derfor ikke havde karakter af vederlag for den løbende ydelse, der var lejebetalingen.
Domstolenes afgørelse
Skifteretten – og senere landsretten – gav efter en formålsfortolkning af Konkurslovens § 56, stk. 2, konkursboet medhold i, at istandsættelsesudgifterne var et simpelt krav efter Konkurslovens § 97.
Dommen er optrykt i T:BB 2022.263 V.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.