Ny dom fra Vestre Landsret: Udlejers retsstilling ved konkursboets indtræden i lejekontrakt

I forbindelse med lejers konkurs indtrådte konkursboet i lejekontrakten, idet konkursboet arbejdede på at afstå lejemålet.

Det lykkedes ikke kurator at afstå lejemålet, hvorfor kurator ved udgangen af den efterfølgende måned opsagde lejemålet med én måneds varsel, jf. Konkurslovens § 55, stk. 3.

Udlejer anmeldte et krav i konkursboet for den del af omkostningerne til istandsættelse, der ikke kunne dækkes af depositummet. Kravet blev anmeldt som massekrav efter Konkurslovens § 94.

Kurator afviste, at der var tale om et massekrav og gjorde i den forbindelse gældende, at alene vederlag for den periode, hvor konkursboet var indtrådt i lejekontrakten, var massekrav.

Udlejer gjorde til støtte for sin påstand gældende, at konkursboet ved at indtræde i lejekontrakten var blevet berettiget og forpligtet på lejekontraktens vilkår, jf. Konkurslovens § 56, stk. 1, og at det derfor ikke kun var lejebetalingen for periode, hvor konkursboet var indtrådt i lejekontrakten, der var massekrav.

Konkursboet gjorde heroverfor gældende, at istandsættelseskravet var et simpelt krav, jf. Konkurslovens § 56, stk. 2, modsætningsvist, da kravet vedrørte tiden efter opsigelsesperiodens udløb, og at kravet derfor ikke havde karakter af vederlag for den løbende ydelse, der var lejebetalingen.

Domstolenes afgørelse

Skifteretten – og senere landsretten – gav efter en formålsfortolkning af Konkurslovens § 56, stk. 2, konkursboet medhold i, at istandsættelsesudgifterne var et simpelt krav efter Konkurslovens § 97.

Dommen er optrykt i T:BB 2022.263 V.