Biydelser i entrepriser – sådan undgår du at stikke dig
Hvad anses for at være en biydelse?
Ved vurderingen af om en ydelse må anses for at være en ”nødvendig biydelse”, skal der i første omgang tages udgangspunkt i selve kontraktforholdet, hvad parterne kan forvente i den givne situation, og om der en sædvane på området.
Biydelser forstås dog typisk som værende ydelser, der ikke er angivet i udbuds- og aftalegrundlaget, men som har en naturlig sammenhæng med de ydelser, som er beskrevet, og som skal udføres.
Med andre ord er biydelsen det, der anses for at være en naturlig følge/led i entreprisen, for at det kontraktuelle arbejde kan udføres.
Hvis biydelsen er defineret i kontraktgrundlaget, er det oplagt, at denne naturligvis er en del af entreprisen.
Hvis biydelsen ikke er defineret i kontraktgrundlaget, afhænger det i højere grad af, hvorvidt biydelsen er nødvendig for at kunne levere den aftalte ydelse.
Der er i retspraksis samt forarbejderne til AB 18 fastlagt konkrete eksempler på, hvad der som udgangspunkt anses for at være biydelser.
Dette er eksempelvis udarbejdelse af arbejdstegninger, stille med fornødent materiel, container til affaldsbortskaffelse, mandskabsskure, oprydning, stillads til eget arbejde mm.
Herudover er det fastlagt i retspraksis, at forbrug af brændstof og materialer som f.eks. brændstof, skæreolie, slibeskiver m.v. er omfattet af begrebet.
Ovennævnte forhold er således ydelser som anses som en del af kontrakten, når andet ikke er aftalt.
Afgrænsningen af, hvad der anses for en biydelse er dog ikke kun afgrænset til ydelsen af materielle biydelser, som er nævnt ovenfor. Entreprenørens iagttagelse af gældende reglementer og forskrifter, arbejdsledelse og –tilrettelæggelse, kvalitetssikring og kontrol af eget arbejde, er tillige omfattet.
Selvom der findes typeeksempler på, hvad en biydelse er, er dette ikke ensbetydende med, at ydelsen altid vil anses for at være en biydelse.
Et eksempel på, at udgangspunktet i afsnittet ovenfor modificeres, kunne være, hvis der er tale om en fagentreprise, hvor flere entreprenører vil have behov for at benytte et stillads.
En murer har ikke samme behov og krav til et stillads, som en tagdækker har til udførelse af sine opgaver. Hvis det for mureren således kun er nødvendigt med et let stillads, vil han kunne nøjes med at opstille et sådan, hvis udbudsmaterialet ikke har angivet særlige krav. Er der i udbudsmaterialet angivet krav til, at murer stiller et stillads til rådighed for samtlige entrepriser, er dette naturligvis en del af ydelsen, og noget som mureren nødvendigvis må tilbudssætte ud fra, at stilladset skal være egnet til samtlige entrepriser.
Bestemmelsen om, at entreprenøren som en integreret del af sin entreprise skal levere nødvendige biydelser, kan imidlertid ikke bruges af bygherren til at påstå, at arbejde, som ikke er ”støtteydelser” til eksplicit beskrevne arbejder, og som ikke kan udledes af udbudsmaterialet, eller som er fejlbeskrevet i udbuddet, skal leveres af entreprenøren. Sådanne arbejder vil være ekstraarbejde.
Focus Advokater anbefaler
Det er vores anbefaling, at bygherre i udbudsmaterialet i så høj grad som muligt specificerer de ønskede arbejder inklusiv dertilhørende biydelser.
En bestemmelse om, at ”alle ydelser til brug for aflevering af entreprisen er indeholdt” vil sædvanligvis ikke tillægges vægt af Voldgiftsnævnet, hvorfor det vil være bedre at specificere, såfremt bygherre har specifikke ønsker til biydelser, som ikke anses for at være omfattet af de klassiske biydelser, som er nævnt i artiklen.
Er du i tvivl om hvorvidt et givent arbejde er en biydelse til entreprisen eller et ekstraarbejde, anbefaler vi at søge råd hos advokat, da der findes mange afgørelser, der tager stilling til, om en konkret ydelse kan betragtes som en biydelse eller ej.