Datatilsynets nye whistleblowerordning er i luften. Det betyder, at medarbejdere og andre fremover kan indberette oplysninger direkte til den eksterne ordning, som de er kommet i besiddelse af via arbejdsrelaterede aktiviteter. Datatilsynets ordning kan samtidig med fordel indgå i overvejelserne, når virksomheder afgrænser omfanget af de interne ordninger, der skal etableres efter de nye regler.
Medarbejdere, praktikanter, ledelsesmedlemmer og andre omfattede, kan fremadrettet indberette til Datatilsynets nye ordning. Det kræver blandt andet, at vedkommende er kommet i besiddelse af oplysningerne, der skal indberettes, under nuværende eller tidligere arbejdsrelaterede aktiviteter, og at oplysningerne er omfattet af lovens regler.
At Datatilsynet har en ekstern whistleblowerordning kan samtidig spille en rolle i forbindelse med etableringen af virksomheders interne whistleblowerordninger.
Virksomheder har nemlig en række valgmuligheder, når interne whistleblowerordninger skal etableres. Virksomheder skal nemlig blandt andet beslutte, om en intern whistleblowerordning skal være ”lukket” eller ”åben”. Begge valgmuligheder har både fordele og ulemper, som også delvist kan afhænge af, hvilken virksomhed der er tale om.
En ”lukket” ordning udelukker alle andre end de ansatte
Virksomheders interne whistleblowerordninger skal som minimum være tilgængelige for de ansatte på arbejdspladsen. Hvem der kan anses for ansat skal forstås bredt og omfatter eksempelvis også deltids- og tidsbegrænsede ansatte, samt vikarer.
Det betyder samtidig, at virksomheder som udgangspunkt ikke er forpligtede til at stille whistleblowerordninger til rådighed for andre, såsom praktikanter, leverandører, frivillige eller fratrådte som kommende medarbejdere.
Hvis virksomheder vælger at etablere en ”lukket” whistleblowerordning, vil det på den ene side gøre det lettere at administrere indberetninger, ligesom ordningens etablering og drift vil være mere simpel. Modsat en ”åben” whistleblowerordning, betyder det dog samtidig, at alle der udelukkes, herefter må indberette til Datatilsynets eksterne whistleblowerordning. Det udelukker dermed virksomheden fra at få direkte information om lovovertrædelser og andre alvorlige forhold, som måske kunne være blevet håndteret bedre og mere effektivt direkte af virksomhedens whistleblowerenhed.
IUNO mener
Når der skal etableres en intern whistleblowerordning, opstår der en række spørgsmål, som virksomheder skal tage stilling til. Større virksomheder har allerede truffet en række valg, i forbindelse med etableringen af deres whistleblowerordninger, men mindre og mellemstore virksomheder står stadig overfor en implementeringsprocessen til næste år.
IUNO anbefaler, at virksomheder i god tid inden deadlinen for at etablere den interne ordning, sætter sig godt ind i, hvordan etableringen bedst imødekommer den konkrete virksomhed. Udover spørgsmål omkring hvorvidt ordningen skal være ”åben” eller ”lukket”, kan det eksempelvis også være spørgsmål om, hvorvidt man skal lave en fælles løsning eller lignende.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
