Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Må du offentliggøre billeder på internettet?

Hulgaard Advokater
27/09/2019
Må du offentliggøre billeder på internettet?
Hulgaard Advokater logo
Den 26. september 2019 har Datatilsynet offentliggjort en nyhed vedr. ændret praksis i forhold til behandling af personoplysninger ved offentliggørelse af billeder på internettet. Hidtil har praksis været, at man skelner mellem portrætbilleder og situationsbilleder, hvor situationsbilleder i udgangspunktet kunne behandles uden den registreredes samtykke.

Idet man ofte kan identificere personer på situationsbilleder, og idet grænsen for hvornår der er tale om et portrætbilleder kan være svær at trække, har Datatilsynet ændret sin praksis, således at den omfatter billeder, hvor man kan identificere fysiske personer og der deles således ikke op i forskellige kategorier.


På denne baggrund skal man ved offentliggørelse af billeder med identificerbare personer iagttage de persondataretlige regler, uanset om der er tale om et portrætbillede.


Den, som offentliggør et billede, er således dataansvarlig og forpligtet til at sikre, dels at der er et juridisk grundlag for offentliggørelse, og dels at de personer, som fremgår af billedet, er oplyste om, at offentliggørelsen finder sted.


Hvornår er man dataansvarlig?

En fysisk eller juridisk person, offentlig myndighed, institution eller lignende er dataansvarlig, hvis denne beslutter hvorfor og hvordan, der skal behandles personoplysninger. Hvis man som underleverandør, fx af et system, blot foretager offentliggørelsen på den ansvarliges vegne, er man databehandler.


Må man så ikke offentliggøre billeder af venner og familie i privat sammenhæng?

Man er som privatperson ikke omfattet af GDPR og de persondataretlige regler, når man offentliggør billeder som led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter. Det vil sige, at hvis man har oprettet en lukket gruppe med en mindre kreds af personer, der fx skal planlægge en fest eller indgå i et fællesskab omkring en hobby, er man ikke som sådan dataansvarlig. Hvis man på den anden side fører en blog eller lignende, hvor ens materiale gøres tilgængeligt for en bred kreds af brugere, som man ikke nødvendigvis kender privat, eller hvis aktiviteten indgår som en del af ens fuldtidsbeskæftigelse, vil man som oftest være omfattet af GDPR og skulle leve op til de persondataretlige regler.


Hvornår må man offentliggøre billeder (behandlingshjemmel)?

Man må offentliggøre billeder af identificerbare personer på internettet, når man har en behandlingshjemmel til det. I forhold til billeder på internettet vil det oftest betyde, at man enten skal have personens samtykke, eller man skal sikre sig, at man har en legitim interesse i at offentliggøre billederne, og at denne interesse ikke overskrider personens (den registreredes) interesse eller rettigheder.


Når man skal vurdere om ens interesse i at offentliggøre billedet overskrider personens interesse, skal man bl.a. lægge vægt på, om personen kan føle sig krænket, hvorvidt der er tale om børn (som skal have ekstra beskyttelse) samt eventuelle andre elementer, som kan påvirke personen. Man vil typisk kunne offentliggøre billeder af publikummer til en koncert, besøgende i en forlystelsespark eller idrætsudøvere i en sportsklub uden at skulle indhente hver enkelts samtykke. Til gengæld kan man ikke bare offentliggøre billeder fra en natklub eller bar, ligesom man ikke kan offentliggøre billeder fra et besøg hos lægen eller banken uden samtykke.


Udover at skulle have en behandlingshjemmel, skal man også sikre sig, at de personer, der optræder på billederne er oplyst om, at offentliggørelsen finder sted (oplysningspligt).


Kan personen modsætte sig offentliggørelsen?

Hvis den person, der fremgår af billedet, er utilfreds med offentliggørelsen, har vedkommende ret til at gøre indsigelse. Det kan ske, før billedet er blevet offentliggjort eller på et senere tidspunkt. Personen skal i så fald oplyse, hvilket billede der ønskes slettet og hvorfor. Hvis den eller de personer, der er på billedet, ikke ønsker at have billedet liggende på internettet, bør du umiddelbart fjerne det.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Hulgaard Advokater logo
Kolding
Birkemose Allé 41
6000 Kolding
38 40 42 00
mail@hulgaardadvokater.dk
Aarhus
Marselisborg Havnevej 22, 1.
8000 Aarhus C
Ballerup
Borupvang 3
2750 Ballerup
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Har du styr på din eksportkontrol, når du eksporterer varer til udlandet?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Har du styr på din eksportkontrol, når du eksporterer varer til udlandet?
Eksporterer din virksomhed varer til udlandet? Så er den formentligt underlagt reglerne om eksportkontrol. Annelise Lykke Schmidt, specialist i Trade Compliance, kommer i ovenstående video nærmere ind på reglerne relateret til eksportkontrol.
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Vi sætter fokus på overførsel af personoplysninger til usikre tredjelande, herunder overførsler til USA baseret på den nye aftale mellem EU og USA.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
19/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
18/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Kommune får kritik for deres sikkerhedsprocedurer
Kommune får kritik for deres sikkerhedsprocedurer
19/11/2024
Persondata, Compliance
Lovforslag om kønsfordeling i visse børsnoterede selskaber er nu 1. behandlet
Lovforslag om kønsfordeling i visse børsnoterede selskaber er nu 1. behandlet
27/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Datatilsynet anmelder Lyngby-Taarbæk Kommune til politiet
Datatilsynet anmelder Lyngby-Taarbæk Kommune til politiet
29/11/2024
Persondata
Status på Datatilsynets spørgsmål til Rigspolitiet om brug af ansigtsgenkendelse
Status på Datatilsynets spørgsmål til Rigspolitiet om brug af ansigtsgenkendelse
06/12/2024
Persondata
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted