Den 26. september 2019 har Datatilsynet offentliggjort en nyhed vedr. ændret praksis i forhold til behandling af personoplysninger ved offentliggørelse af billeder på internettet.
Hidtil har praksis været, at man skelner mellem portrætbilleder og situationsbilleder, hvor situationsbilleder i udgangspunktet kunne behandles uden den registreredes samtykke.
Idet man ofte kan identificere personer på situationsbilleder, og idet grænsen for hvornår der er tale om et portrætbilleder kan være svær at trække, har Datatilsynet ændret sin praksis, således at den omfatter billeder, hvor man kan identificere fysiske personer og der deles således ikke op i forskellige kategorier.
På denne baggrund skal man ved offentliggørelse af billeder med identificerbare personer iagttage de persondataretlige regler, uanset om der er tale om et portrætbillede.
Den, som offentliggør et billede, er således dataansvarlig og forpligtet til at sikre, dels at der er et juridisk grundlag for offentliggørelse, og dels at de personer, som fremgår af billedet, er oplyste om, at offentliggørelsen finder sted.
Hvornår er man dataansvarlig?
En fysisk eller juridisk person, offentlig myndighed, institution eller lignende er dataansvarlig, hvis denne beslutter hvorfor og hvordan, der skal behandles personoplysninger. Hvis man som underleverandør, fx af et system, blot foretager offentliggørelsen på den ansvarliges vegne, er man databehandler.
Må man så ikke offentliggøre billeder af venner og familie i privat sammenhæng?
Man er som privatperson ikke omfattet af GDPR og de persondataretlige regler, når man offentliggør billeder som led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter. Det vil sige, at hvis man har oprettet en lukket gruppe med en mindre kreds af personer, der fx skal planlægge en fest eller indgå i et fællesskab omkring en hobby, er man ikke som sådan dataansvarlig. Hvis man på den anden side fører en blog eller lignende, hvor ens materiale gøres tilgængeligt for en bred kreds af brugere, som man ikke nødvendigvis kender privat, eller hvis aktiviteten indgår som en del af ens fuldtidsbeskæftigelse, vil man som oftest være omfattet af GDPR og skulle leve op til de persondataretlige regler.
Hvornår må man offentliggøre billeder (behandlingshjemmel)?
Man må offentliggøre billeder af identificerbare personer på internettet, når man har en behandlingshjemmel til det. I forhold til billeder på internettet vil det oftest betyde, at man enten skal have personens samtykke, eller man skal sikre sig, at man har en legitim interesse i at offentliggøre billederne, og at denne interesse ikke overskrider personens (den registreredes) interesse eller rettigheder.
Når man skal vurdere om ens interesse i at offentliggøre billedet overskrider personens interesse, skal man bl.a. lægge vægt på, om personen kan føle sig krænket, hvorvidt der er tale om børn (som skal have ekstra beskyttelse) samt eventuelle andre elementer, som kan påvirke personen. Man vil typisk kunne offentliggøre billeder af publikummer til en koncert, besøgende i en forlystelsespark eller idrætsudøvere i en sportsklub uden at skulle indhente hver enkelts samtykke. Til gengæld kan man ikke bare offentliggøre billeder fra en natklub eller bar, ligesom man ikke kan offentliggøre billeder fra et besøg hos lægen eller banken uden samtykke.
Udover at skulle have en behandlingshjemmel, skal man også sikre sig, at de personer, der optræder på billederne er oplyst om, at offentliggørelsen finder sted (oplysningspligt).
Kan personen modsætte sig offentliggørelsen?
Hvis den person, der fremgår af billedet, er utilfreds med offentliggørelsen, har vedkommende ret til at gøre indsigelse. Det kan ske, før billedet er blevet offentliggjort eller på et senere tidspunkt. Personen skal i så fald oplyse, hvilket billede der ønskes slettet og hvorfor. Hvis den eller de personer, der er på billedet, ikke ønsker at have billedet liggende på internettet, bør du umiddelbart fjerne det.
-medium.jpg)
-(2)-(1)-(1)-(2)-medium.jpg)
-medium.jpg)
