Lovforslag om bæredygtighedsrapportering (CSRD) vedtaget

Bæredygtighedsdirektivet, CSRD 2022/2464 (Corporate Sustainability Reporting Directive), blev vedtaget i november 2022 og er nu blevet implementeret i dansk ret. Loven træder i kraft den 1. juni 2024 og har virkning for regnskabsåret, der begyndte den 1. januar 2024.

CSRD-direktivet stiller både nye og obligatoriske krav til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering samtidig med, at flere virksomheder bliver omfattet af kravene om ikke-finansiel rapportering. Bech-Bruun har i en nyhed af 19. februar 2024 gennemgået, hvilke virksomheder der er omfattet af de nye regler. 

Ansættelsesretlige aspekter af CSRD-direktivet og det fremsatte lovforslag

Vi har i en tidligere nyhed beskrevet de ansættelsesretlige aspekter af bæredygtighedsrapporteringen, som følger af CSRD-direktivet. 

Det fremgår af det vedtagne lovforslag, at bæredygtighedsrapporteringen skal ske i overensstemmelse med de til enhver tid relevante standarder for bæredygtighedsrapportering. Kommissionen har vedtaget delegerede retsakter, der indeholder de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS). Disse standarder specificerer de oplysninger, som virksomhederne skal fremlægge efter CSRD. 

Standarderne stiller detaljerede krav til bæredygtighedsrapporteringen, og derfor gennemgår vi her kun indholdet i store træk.

Princippet om dobbelt væsentlighed

De oplysninger fra ESRS, som skal medtages i virksomhedernes bæredygtighedsrapportering, afhænger af resultatet af virksomhedens dobbelte væsentlighedsvurdering. Princippet om dobbelt væsentlighed er en metode til at identificere og danne overblik over, hvilke bæredygtighedsområder som er væsentlige for virksomheden og omverdenen. Metoden er ”dobbelt”, fordi den består af en vurdering af to forhold:

• Hvordan virksomheden påvirker omverdenen
• Hvordan virksomheden bliver påvirket af omverdenen

I juridiske termer er et ESG-emne således væsentligt ved enten at have:

• ”Væsentlighed ved påvirkninger” og/eller
• ”Finansiel væsentlighed” 

De standarder, der er de væsentligste i et ansættelsesretligt perspektiv, er især:

• ESRS S1 – egen arbejdsstyrke
• ESRS S2 – arbejdstagere i værdikæden

ESRS S1 – egen arbejdsstyrke

ESRS S1 forpligter virksomhederne til at offentliggøre en lang række af oplysninger, der vedrører deres egen arbejdsstyrke. Et af formålene med rapporteringen efter ESRS S1 er at give overblik over, i hvilket omfang virksomhederne tilpasser og overholder menneskeretlige konventioner samt EU-retlig lovgivning på det arbejdsretlige område.

I henhold til ESRS S1 er det påkrævet, at virksomheder beskriver deres politikker for egen arbejdsstyrke, inklusiv eventuelle specifikke tiltag mod forskelsbehandling og chikane. Derudover kræver standarden, at virksomhederne offentliggør oplysninger omkring mangfoldighed, såsom kønsfordeling i topledelsen, aldersfordeling blandt medarbejderne samt andelen af ansatte med handicap.

Virksomhederne er ligeledes forpligtet til at offentliggøre oplysninger om lønforskelle og den samlede aflønning samt oplysninger om antal af hændelser og klager relateret til deres egen arbejdsstyrke. Dette omfatter bl.a. offentliggørelse af oplysninger om det samlede antal tilfælde af forskelsbehandling, herunder chikane, i den pågældende rapporteringsperiode.

ESRS S2 – arbejdstagere i værdikæden

Udover at offentliggøre oplysninger om deres egen arbejdsstyrke i henhold til ESRS S1 er virksomhederne ligeledes forpligtet efter ESRS S2 til at offentliggøre oplysninger om virksomhedens påvirkning af arbejdstagere i deres værdikæde. Oplysningerne omfatter bl.a. en redegørelse for, hvordan virksomhedens forretningsmodel påvirker arbejdstagere i værdikæden, herunder hvorvidt der sker ligebehandling af alle arbejdstagere.