Ansættelsesretlige aspekter af EU-direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering

Generelt om CSRD

I overensstemmelse med årsregnskabslovens regler redegør visse danske virksomheder årligt i deres ledelsesberetning for virksomhedens samfundsansvar, dvs. at der udarbejdes en redegørelse for, hvordan blandt andet forhold som miljø, sociale forhold og ledelse (ESG) indgår i virksomhedens forretning. Reglerne hviler på EU-direktivet om ikke-finansiel rapportering (NFRD).

Som en del af ”Green Deal” besluttede EU-Kommissionen sig for, at der fremover skulle stilles flere og skærpede krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering. Det udmøntede sig i vedtagelsen af CSRD i slutningen af 2022, som ændrer i NFRD. Specificeringen af kravene i CSRD sker i såkaldte standarder for ESG, som løbende vil blive vedtaget som delegerede retsakter. I det større perspektiv er hensigten med de nye regler i CSRD og standarderne, at det bliver mere klart for omverdenen, hvordan virksomheder opererer indenfor ESG.

Ifølge CSRD skal direktivet være gennemført i EU-medlemsstaterne senest den 6. juli 2024, dog således at visse af bestemmelserne skal være gennemført i regnskabsåret fra 1. januar 2024 eller senere regnskabsår alt afhængig af virksomhedens størrelse. Det forventes, at direktivet blandt andet bliver indarbejdet ved ændringer af årsregnskabsloven.

Den seneste ESG standard blev vedtaget i juli 2023 med ikrafttrædelse den 1. januar 2024. 

Ansættelsesretlige aspekter

Foruden virksomheders bæredygtighedsrapportering angående blandt andet klima, fastsætter CSRD ligeledes nye krav til virksomhedernes rapportering for så vidt angår sociale forhold, herunder ansættelsesretlige forhold.

Efter vedtagelsen af CSRD skal redegørelsen om sociale forhold således fremover indeholde en beskrivelse af mangfoldighedspolitikken, der anvendes i forbindelse med virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer. Mangfoldighedspolitikken skal blandt andet indeholde emner som køn, alder og handicap samt uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige baggrunde. Såfremt virksomhederne ikke anvender en mangfoldighedspolitik, skal virksomhedernes redegørelse indeholde en forklaring på, hvorfor det forholder sig således.

Som nævnt vil EU-Kommissionen løbende vedtage delegerede retsakter, der fastsætter de standarder som virksomheders bæredygtighedsrapportering skal opfylde. Det følger i den forbindelse af CSRD, at sådanne standarder for så vidt angår sociale forhold vil indeholde nærmere krav om, hvordan virksomheder skal rapportere.

Det vil blandt andet i sådanne standarder blive specificeret, hvordan virksomheder skal fremlægge oplysninger om blandt andet ligestilling mellem kønnene, herunder lige løn for arbejde af samme værdi, uddannelse og kompetenceudvikling. Det vil også blive oplyst, hvordan virksomheder skal fremlægge oplysninger om virksomheders beskæftigelse og inklusion af personer med handicap. Det fremhæves i CSRD’s præambel, at sådanne oplysninger for eksempel kan være, at virksomheden skal angive de tilgængelighedsforanstaltninger, som virksomheden har truffet.

Desuden vil det skulle fremgå, hvordan virksomheder også skal fremlægge oplysninger om arbejdsforhold, herunder arbejdstid og aflønning. Virksomhederne skal ligeledes fremlægge oplysninger omkring deres dialog med arbejdsmarkedets parter, eksistensen af samarbejdsudvalg og kollektive overenskomstforhandlinger, herunder hvor mange lønmodtagere, der er omfattet af en kollektiv overenskomst. Virksomhederne skal også oplyse om deres beskyttelse af whistleblowere.

I juli 2023 vedtog Kommissionen den første delegerede retsakt, der indeholder de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS), der blandt andet specificerer de ovenstående oplysninger, som virksomhederne skal fremlægge efter CSRD.

ESRS træder i kraft for regnskabsåret 2024 og gælder direkte i EU-medlemsstaterne.